Prøv avisen
Spørg om livet

Røgen fra naboen generer nattesøvnen

Vi kunne meget ønske for jer, at jeres ønske blev hørt, således at I ikke skulle leve med denne betydelige helbredsmæssige gene, skriver Due Madsens. Foto: Mette Frandsen.

Hvad stiller man op, når naboens rygning trænger ind i ens egen bolig, spørger en ældre mand, der aldrig selv har røget, men hvis lunger er plaget af røgen fra nabokonen

Kære brevkasse

Vi har et problem, som i første række er mit problem, og for så vidt er det enkelt nok. Jeg er langt oppe i 80'erne og er rimelig rask. Imidlertid får vi og specielt jeg vores liv forbitret af en 60-årig kvinde i lejligheden ved siden af os. Hun ryger en eller anden blanding, og røgen trænger ind i vores lejlighed.

I løbet af dagen kan vi klare den ved at lufte ud, men en del nætter må hun sandsynligvis have svært ved at sove, for da ryger hun også. Da kan jeg vågne og føle, hvordan røgen plager mine lunger. Jeg har aldrig røget noget som helst i hele mit liv, og jeg er ganske følsom over for røg.

Min kone talte med hende for et års tid siden. Hendes svar var:

”Jeg er klar over, at din mand er plaget af min rygning, men det kan ikke blive anderledes.”

Vi er ikke egentlige uvenner, men vi taler ikke med hinanden. I lang tid har hun bestræbt sig på at ryge i sin lille have, når det er godt vejr.

Jeg ved, at der ikke er noget at gøre. Enhver har lov til at ryge i egen bolig, selvom røgen plager andre. Jeg vil bare gøre opmærksom på et problem, som vi næppe er alene om.

Venlig hilsen

Kresten

Kære Kresten

Tak for jeres brev og tak for, at I giver ord til et problem, som ikke er så let at finde en enkel løsning på, men som forhåbentlig kan bruges til eftertanke. For langt på vej handler det om, hvordan vi mennesker kan være med til at lette eller lægge byrder på hinandens liv.

Diverse nabostridigheder er desværre ikke sjældne, uanset om det handler om træer og hække, som stjæler lys, eller om larm fra haveredskaber tidlig morgen i weekenderne. Eller måske er det et larmende musikanlæg langt ud på natten, der dunker inde i naboens soveværelse. Det sidste er altid et tilbagevendende problem i studenterfesternes tid, men det er heldigvis kun en gang om året.

Der findes meget lidt lovgivning på det her område, og for det meste må det ordnes indbyrdes i mindelighed. Ellers må man snakke med politi og kommune om, hvorvidt det, der foregår, er af en sådan art, at der er forordninger eller vedtægter for det.

I jeres tilfælde er der ikke nogen, der kan gribe ind over for jeres nabo, som både må ryge og rejse, så meget hun vil på egen matrikel. Det er en ret og en frihed, som vi alle har. I vores eget hjem har vi et fristed, hvor vi selv bestemmer, og hvor det er tilladt at tage andre valg, end andre måske ville gøre.

Alligevel er der et men, for midt i vores egne og private og selvrådige liv påvirker vi andres liv på rigtig mange plan, både med det vi gør, og det vi undlader at gøre. Og det handler om etik og moral, som man ikke kan lovgive om.

Den gyldne regel hedder: ”Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem”.

Blev det fulgt, var der færre konflikter på denne jord. Men det er også lettere sagt end gjort.

Det er ikke altid så let at justere på sine egne behov og sin egen ageren for andres skyld, men hvor er vi dog gensidigt afhængige af, at der er mennesker, der igen og igen alligevel øver sig på det, for det er jo det, der er med til at give os gode liv og gode fællesskaber. Hensynsfuldhed og tilsidesættelse af egne behov er en kunst, som er vigtig at øve sig på. Alligevel er det ikke altid let at finde den enkle vej i balancen mellem personlig frihed og de menneskelige fællesskaber og forpligtelser.

Når det gælder jeres konkrete situation, har I jo netop gjort det, som er helt naturligt, nemlig at tage kontakt og informere jeres nabo om, hvordan I har det helbredsmæssigt med at skulle være passive rygere på flere af døgnets tidspunkter dag ud og dag ind.

Vi forstår godt, at I ikke ønsker at sætte endnu mere hårdt ind, for hvem ønsker direkte uvenskab med en nabo? Alligevel tænker vi, at du gerne må snakke med hende igen og på venlig måde fremlægge dit problem og dit ønske og snakke om, hvorvidt der kunne findes løsninger på det.

Samtidig kunne du spørge, om der var noget, I kunne gøre for hende, således at hun oplevede, at I ønskede at være behjælpelige og fleksible, hvis hun til gengæld mon kunne finde en lidt anden måde at ryge på. Vi ved ikke, om det er en vej men I har jo ikke så meget at miste.

Måske kunne din læge skrive nogle linjer, som dokumenterede dit helbredsproblem i forbindelse med passiv rygning, sådan at der var lidt faglig autoritet og argumentation, og med denne kunne du henvende dig til jeres lejer- eller boligforening om assistance.

Vi har godt nok ikke den store tekniske forstand, men måske kunne foreningen være behjælpelig, for det kunne jo være, at der var nogle utætheder i jeres lejlighed, som kunne udbedres, så røgen havde betydeligt sværere ved at trænge ind til jer. Måske kunne der også etableres en bedre ventilation eller et udluftningssystem, der kunne reducere generne betydeligt.

Det var måske også værd at kontakte astmaforeningen eller en anden patientorganisation for at få opklaret, om de havde andre gode idéer og løsninger.

Den mere drastiske løsning er at flytte et andet sted hen. Men det er også meget lettere sagt end gjort, for det handler både om tilhørsforhold, netværk, økonomi og muligheder for at finde en anden bolig. Så den mulighed er sikkert kun aktuel, hvis I alligevel har tænkt på det af andre grunde.

Desværre er der mange dilemmaer og konflikter, der udspringer af nabostridigheder. Og naturligvis kan vi anvende love og regler i visse tilfælde, men den bedste vej er ofte at være imødekommende og fleksibel, så længe det ikke går ud over ens egne grænser og trivsel.

Vi kunne meget ønske for jer, at jeres ønske blev hørt, således at I ikke skulle leve med denne betydelige helbredsmæssige gene, samti-dig med at jeres nabo kunne ryge lige så meget, hun ville uden at det gik ud over andre end hende selv.

Mange hilsener