Prøv avisen

Jeg ser bedst, når jeg har mine ben med mig

”Jeg vil aldrig løbe efter “de seværdigheder, der markedsføres som nærmest obligatoriske seværdigheder. Naturligvis skal man se Notre Dame og Eiffeltårnet, når man er i Paris, men jeg er mest til at gå mine egne veje og finde de små listige steder.”

Zoologisk Haves videnskabelige direktør Bengt Holst lader op ved at filosofere. Meget gerne i Østrig, hvor han er kommet, siden han var dreng. Alpernes storhed betager ham fortsat

"Jeg trænger til..." at være hjemme, så vi vil holde sommerferie i Danmark. Sammen med min kone og vores to drenge tager jeg op i sommerhuset på Sjællands Odde. Drengene har også andre planer, så dem er vi ikke sammen med i hele ferien. ”

”Jeg lader op “ved at filosofere. Jeg kan sidde i timevis og se ud over vandet og lade tankerne rulle, når jeg er i sommerhuset. Eller hvis jeg går i Alperne og ser den storhed, som er i naturen. Og ellers griber jeg en god bog. Jeg holder af at læse rejsebeskrivelser og ekspeditionsberetninger, hvilket måske er et levn fra min barndom, hvor jeg drømte om at blive opdagelsesrejsende.”

”Jeg vil gerne rejse tilbage “til Tioman Island, som er en fantastisk ø ud for Malaysias østkyst. Vi har været der nogle gange med min familie i forbindelse med, at jeg har været i Malaysia for Zoologisk Have, hvor vi er med i et projekt omkring tapirer. Tioman Island er et stykke bountyland, hvor man tager uret og skoene af ved ankomsten, og så følger man tidevandet.”
”Jeg drømmer om “at vandre i Patagonien, som er den sydligste region i Argentina og et bjergrigt område med en smuk, men også barsk natur. Men det er en lang og dyr rejse, som kræver en del planlægning. Jeg kan godt lide at komme ud i den virkelige natur, hvor vi bliver et med det, som sker omkring os. Jeg ser bedst, når jeg har mine ben med mig.”

”Jeg husker min barndoms somre “for turene til Frederiksdal Fribad ved Furesøen med de andre drenge fra Virum og familiens bilferier til Østrig og Sydtyskland. Jeg var tre år, da vi første gang pakkede bilen og kørte mod Østrig, og der er en god portion nostalgi forbundet med den del af Europa. Da jeg blev far første gang, besluttede jeg, at mine børn skulle opleve det samme, og sammen med mine døtre fra mit første ægteskab holdt vi i 12 år ferie det samme sted i Østrig og vandrede i Alperne.”

”Jeg kan savne “den særlige gnist, som var forbundet med min barndoms ferierejser, som var noget, jeg kunne se frem til i måneder. Det var rejsen. Jeg glæder mig, hver gang jeg skal ud at rejse med min familie, men når man har et job som mit, hvor den ene tur ofte tager den anden, så når man ikke at få fordøjet indtrykkene, inden man skal af sted igen.”

”Jeg tager gerne “computer og telefon med på ferie, men jeg sørger for ikke at arbejde. Men når jeg har telefonen med, ved mine kolleger, at de kan få fat i mig, hvis det er stærkt nødvendigt, og på den måde kan jeg bedre tage den med ro. Når jeg kan tjekke min mail, så ved jeg også, at der ikke venter alt for grimme overraskelser i min indbakke, når jeg kommer hjem fra ferie. Så alt i alt giver det mig mere ro at have computeren og telefonen med.”

”Jeg vil aldrig løbe efter “de seværdigheder, der markedsføres som nærmest obligatoriske seværdigheder. Naturligvis skal man se Notre Dame og Eiffeltårnet, når man er i Paris, men jeg er mest til at gå mine egne veje og finde de små listige steder.”