Prøv avisen

Videnskab har vundet over visdom

”Ingen bliver født vis. Visdom har meget med erfaring at gøre, men det har også at gøre med vores opførsel og måde at være sammen med andre mennesker på,” mener forfatteren og journalisten Birgit Meister. Tegning: Morten Voigt.

Da dobbelt-i'et i "viis" forsvandt, forsvandt begrebet visdom også i manges bevidsthed. Det er et tab, for visdom er blandt andet at kunne tænke i etiske og moralske helheder

Visdom begynder med undren.

Det sagde Sokrates, og den græske filosof mente samtidig, at ”den eneste sande visdom er at vide, at du intet ved”. Sikkert er det, at det kan tage det meste af et livs undren at nå frem til ”intet at vide”, og at de, der når derhen, er vise mænd og kvinder, der alligevel ved en helt masse. Om livet.

”Ingen bliver født vis. Visdom har meget med erfaring at gøre, men det har også at gøre med vores opførsel og måde at være sammen med andre mennesker på,” mener forfatteren og journalisten Birgit Meister.

Som klummeskribent på Kristeligt Dagblad skrev hun i foråret om visdom, som hun mener hører alderdommen til. Hun husker blandt andet en gammel for længst afdød tante, om hvem hendes forældre sagde, at ”hun var en meget vis, gammel dame.”

”Min tante var mild uden at være jubelidiot, og det var ikke nødvendigvis en skarp analytisk replik, der gjorde hende vis. Det havde snarere noget med hendes eftertænksomhed og omsorg for andre at gøre,” siger Birgit Meister.

Hun kan godt savne tantens evne til at se ud over sig selv hos sine nutids-medmennesker og undrer sig samtidig over, at begrebet vis nærmest er forsvundet fra det danske sprog.

Med Retskrivningsordbogens udgave fra 1986 forsvandt det dobbelte i i viis i øvrigt som det sidste tilfælde af dobbeltvokal i et ikke-fremmedord og det kan ifølge Birgit Meister, der er tidligere modtager af Modersmålprisen, godt være en del af forklaringen på, at ordet simpelthen er blevet væk, og at vi derfor i dag heller ikke i særlig høj grad sætter etiketten vis på et menneske. Men det handler også om, at nutidsmennesker er meget fokuserede på den skarpt tænkende hjerne, der, lidt som en computer, bare skal virke.

”Det præger vores tænkning om os selv og andre mennesker,” siger Birgit Meister.

Det er Steen Hildebrandt enig i. Han er professor emeritus i ledelsesteori på Aarhus Universitet og forfatter til flere bøger om blandt andet humanitets- og værdibaseret ledelse. Og så er han tidligere vismand i Det Nationale Kompetenceråd. En privat organisation, der var sat i verden for at bygge bro mellem virksomheds- og humanitetsprincipper og var en slags modvægt eller supplement til vismændene i Det Økonomiske Råd, der ville anskue samfundsviklingen som en helhed. Det Nationale Kompetenceråd er i dag nedlagt.

”For mig er der ingen som helst sammenhæng mellem visdom og formel akademisk uddannelse. At være vis handler om at have en hel del år på bagen, hvor man har været årvågen og deltaget i mange berigende samtaler. En vis person evner at være et godt eksempel i både moralsk henseende og som borger i samfundet og medlem af en familie,” siger Steen Hildebrandt og tilføjer:

”Desværre er visdomsbegrebet ikke i høj kurs i vores tid. Vi lægger alt for meget vægt på det analytiske og vil gerne sætte tal på alting. I den snævre talmæssige måling går helhedstænkningen tabt, og det gør livet og samfundsudviklingen farlig. Vi er opdraget til at tro på den videnskabelige viden, men den forskning, vi møder, er delprojekter, der aldrig ser ting i en stor sammenhæng. Vi vil ikke høre tale om den form for klogskab, som visdom er, for så ville vi være nødt til at inddrage intuition og erkendelse og ikke kun beviser. Man kan sige, at videnskab har vundet over visdom.”

Steen Hildebrandt opfatter ikke sig selv som en vis person, ikke endnu i hvert fald, og han erkender, at der kan være en vis blufærdighed forbundet med begrebet. Det er næsten for stort.

I Danmark har vi fire mænd, som vi kalder vise. De udgør formandskabet i Det Økonomiske Råd og kaldes i daglig tale vismændene. Da rådet i 1962 blev nedsat på foranledning af Radikale Venstre, var der tale om tre økonomiske eksperter, der skulle rådgive Folketinget. Det Konservative Folkeparti var imod, og daværende finansordfører og senere finansminister Poul Møller (K) sagde fra Folketingets talerstol blandt andet:

”Det, der er vor frygt, er, at man lader sorteper gå videre fra de egentlig ansvarlige til de tre stakkels professorer, der skal sidde og rode med disse ting. De vil virke som dæksmand for den regering, der ikke kan enes om de nødvendige foranstaltninger. De vil over for oppositionen være det ly, den skærm, som vil blive opstillet, og man vil sige: ja, men nu ligger denne sag hos disse tre vise mænd, og så må vi jo håbe, at de finder frem til en løsning; lad os nu afvente, lad os se, hvad de når til.”

Vismandsbegrebet blev altså i Danmark i første omgang brugt som en slags hån, men det bed sig fast, og ifølge Michael Svarer, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet og en af de nuværende fire vismænd, forbindes begrebet i dag for de fleste med noget positivt.

”Personligt forbinder jeg det at være vis med, at man benytter de kvalifikationer, man har, på den allerbedste måde og træffer sine beslutninger ud fra al tilgængelig information og al den analytiske viden, man besidder,” siger Michael Svarer.

Han medgiver, at der er tale om en snæver økonomisk kontekst, og at vismændene ikke nødvendigvis er vise på livet som sådan.

En samlet betegnelse for de tre steder i Det Gamle Testamente, som bliver kaldt for Bibelens visdomslitteratur, nemlig Prædikerens Bog, Jobs Bog og Ordsprogenes Bog, kunne lyde ”Frygt Herren, det er visdoms begyndelse”.

Nikolai Winther-Nielsen, der forsker i Det Gamle Testamente på Dansk Bibel-Institut og er ekstern lektor i teologi på Aalborg Universitet, kalder de tre bøger for en slags datidens etiske råd. Og han fremhæver især ordsprogene af Salomo, som ikke er kendt af så mange. Det er eksempelvis ordsprog som ”Den flittiges planer fører til gevinst, men enhver, der har hastværk, kommer til at lide af mangel”, ”Den, der holder hovedet koldt, er en forstandig mand” og ”Den, der stopper øret til for den svages skrig, vil selv komme til at råbe uden at få svar”.

”Salomo er indbegrebet af den vise konge, og man kan sige, at visdom i bibelsk forstand er en gennemreflektering af ordsprog, der er sat ind i Israels teologi. Det er til dels et sæt leveregler, men det er også et livtag med de store spørgsmål i livet, der er sat ind i en sammenhæng, hvor Gud er skaberen. Visdommen er forankret i troen på Gud, og Gudstroen er den platform, vi reflekterer ud fra,” siger Nikolai Winther-Nielsen.

Ordsprogenes Bog, og Bibelens visdom i det hele taget, bliver ikke citeret meget i vore dage, og Nikolai Winther-Nielsen mener ligesom Steen Hildebrandt, at videnskaben har fortrængt visdommen.

”Videnskaben og filosofien har ligesom taget over fra visdommen. Det er en del af det kultur- og traditionstab, der hersker i vores tid, hvor den kristne kultur er fortrængt i manges bevidsthed,” siger han.

Hvor visdom i kristen forstand hænger sammen med gudstro og det at kende og respektere Guds plan med menneskene, har de østlige religioner et andet perspektiv på visdom.

”Sand visdom inden for buddhisme er, at alt består af tomhed,” siger religionsforsker på Aarhus Universitet Jørn Borup og tilføjer:

”I modsætning til den vestlige tradition, hvor vi forlader os på Decartes' tese 'jeg tænker, altså er jeg', så vil en buddhist sige, at så har man ikke tænkt sig ordentligt om. For en buddhist er virkelig visdom at erkende, at vi ikke ved noget.”

Sokrates var ikke buddhist, men kom i fængsel for at sige det samme, fordi han med sit filosofisk-analyserende udgangspunkt stillede spørgsmål ved gudernes fortælling.

Ifølge Jørn Borup er den væsentligste forskel på visdoms-forståelsen i vestlig og østlig kultur den, at vi i Vesten traditionelt har opfattet viden som noget, der kommer fra Gud, og visdom som det at følge Guds autoritet og plan. Hvorimod man i Østen opfatter visdom som både analyse og spirituel erfaring eksempelvis igennem meditation.

Birgit Meisters gamle tante mediterede sandsynligvis ikke, men hun havde til gengæld en særlig evne til at komme med en klog og ofte lidt anderledes analyse, der fik mennesker omkring hende til at lytte efter.

”Det er ikke en skarp analytisk replik, der gør et menneske vist, det er snarere noget med et ståsted og et sikkert blik for, hvad der er rigtigt og forkert,” mener Birgit Meister.