Skønhed kommer da udefra

Et stigende antal danskere lader sig skære til og stramme op i skønhedens navn med plastikkirurgi. Men kirurgens skalpel skaber ikke bare forandringer hos patienterne. Det rykker ved hele normalbilledet og sætter nye standarder for, hvornår smukt er smukt nok

Tre måneder efter sin forstørrende brystoperation synes 19-årige Julie Aaen, at hendes bryster godt kunne være endnu større.
Tre måneder efter sin forstørrende brystoperation synes 19-årige Julie Aaen, at hendes bryster godt kunne være endnu større. . Foto: Paw Gissel.

Julie er smuk.

Hun har langt blondt hår og et feminint, hjerteformet ansigt. Hendes krop er velproportioneret med slank talje, en smukt svungen hofte og højtsiddende bryster. Alligevel er 18-årige Julie Aaen ikke helt tilfreds. Selvom barmen med en skålstørrelse på 70 D ligger noget over gennemsnittet, er den ikke helt fyldig nok. Siden hun var ganske ung, har hun drømt om større bryster. Og nu, hvor hun er myndig og gammel nok til selv at bestemme, skal der gøres noget ved det. To konsultationer og en test af forskellige implantatstørrelser senere overfører hun en pæn del af de penge, hun har arvet fra sin far, til en veletableret privatklinik i København. Hun er temmelig nervøs i dagene inden operationen, men da hun først ligger på briksen med det papirstynde grønne klæde over sig, er hun mest af alt bare spændt. Hun når lige at tænke, at det er vanvittigt, at hun, der har været så panisk angst for at ende på et operationsbord efter en ulykke, nu gennemgår sit livs første kirurgiske indgreb helt og aldeles frivilligt. Så glider hun væk i narkosen.

Aldrig har så mange danskere som nu benyttet sig af plastikkirurgi for at forskønne deres ydre. Driften mod at se bedre ud er der som sådan ikke noget nyt i. Mennesket har udsmykket sig, sminket sig, bundet sig ind og foldet sig ud i jagten på skønhed i årtusinder. Den helt store forskel er imidlertid, at det ikke længere kun er de rige og de kongelige, der sætter standarden for skønhed, men også helt almindelige borgere som Julie. I takt med udviklingen og udbredelsen af sociale medier, hvor alle opfordres til at vise deres liv, kroppe og ansigter frem, er kravet om at tage sig godt ud vokset eksplosivt. Samtidig betyder plastikkirurgi, udviklingen af fedtforbrændende højintensitets-fitness og specialiserede koststrategier designet til at forme og tone kroppen, at der ikke længere er nogen legitime undskyldninger for at gå rundt med en skæv næse, hængebarm eller ølmave.

Det fortæller blandt andre ph.d.-studerende Lise Dilling-Hansen, der forsker i krops- og skønhedsidealer på Aarhus Universitet,

”Det er selvfølgelig sat på spidsen, men faktum er, at vi i dag lever under langt større bevågenhed end tidligere, og at det dermed er blevet en form for etisk fordring at se smuk ud og se smuk ud på en bestemt måde, vel at mærke,” siger Lise Dilling Hansen.

Hun peger på, at andre kulturer, hvor eksponering af skønhedsidealer er markant anderledes, afføder helt anderledes idealer.

”På Cuba, hvor der på grund af et strengt kommunistisk regime stort set ikke findes reklamer og kun findes meget begrænset adgang til internettet, kan man måle en helt anden tilfredshed blandt kvinderne og en langt større rummelighed for, at kvinder og mænd for den sags skyld kommer i alle størrelser og former. Omvendt kan man se en voksende utilfredshed og selvkritik blandt for eksempel koreanske og brasilianske kvinder, der lever i kulturer med et ekstremt fokus på skønhedsidealer. I de kulturer betragtes en næsekorrektion, brystimplantater eller fedtsugning ikke længere som selvoptaget overfladiskhed, men som forståelse for, at skønhed er et vigtigt redskab til at opnå succes på arbejdsmarkedet såvel som socialt,” siger Lise Dilling Hansen.

Og ønsket om at være smuk og leve op til idealet trives altså også i stadig større grad blandt danskerne ikke mindst blandt de helt unge. Center for Ungdomsforskning har i store undersøgelser spurgt teenagere om deres forhold til kosmetiske operationer. For 10 år siden var den slags ren science fiction, i dag er det knap 40 procent af teenagepiger, som ville sige ja på stedet eller forholde sig positivt til det, hvis de fik tilbudt en kosmetisk operation. Det svarer til 35.000 piger på hver årgang.

Iscenesætter Adelaide Bentzon har netop lagt sidste hånd på en teaterforestilling om kroppen målrettet de 15- til 19-årige, og en af de ting hun og kollegerne blev særligt overraskede over i den indledende researchfase var, at de unge var meget optagede af, hvad en normal krop egentlig er.

”De unge, vi interviewede, var selvfølgelig optagede af kroppen, som alle unge har været det gennem tiderne. Men det var påfaldende, så interesserede de var i at vide mere om, hvad den normale krop egentlig er for en størrelse. Det er som om, at det massive fokus på, hvad det perfekte er i modebilledet, i pornoen, i fitnessbevægelsen har fortrængt normalbilledet. For sandheden er jo, at definitionen på den normale krop er den bredest mulige. Den normale krop findes i alle afskygninger, størrelser og variationer. Men det perspektiv er gået mere eller mindre tabt i dyrkelsen af ét enkelt ideal,” siger Adelaide Bentzon og fortsætter:

“Den massive dyrkelse af et enkelt og overlegent ideal vækker faktisk mindelser til Hitlers Nazityskland og tanken om vitalismen. Den eneste rigtige krop var ikke bare hvid og arisk, men også smuk, sund og frem for alt duelig og funktionsdygtig. De intellektuelle, de skravlede og de skæve blev sorteret fra. Det er selvfølgelig voldsomt at trække den nazistiske ideologi frem, men jeg synes, det er vigtigt at huske på, hvad et meget enøjet syn på kroppen og på, hvad der opfattes som normalen, kan føre til,” siger hun.

Også sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal peger på, at plastikkirurgen ikke bare piller ved den enkelte patient på briksen, men ved hele normalbilledet, når han snitter til og skærer fra.

”Normalen begynder at ændre sig, når et voksende antal mennesker lægger sig under kniven. Det er jo kun normalt at have mindre bryster, skæve næser eller overbid, når flere har det. Og lige præcis det går plastikkirurgien og skønhedsindustrien ind og piller ved. På den måde bliver standarden for, hvad der er godt nok, pludseligt en helt anden,” siger Birthe Linddal og fortsætter:

”Det moderne samfunds ubønhørlige fokus på optimering glider ind i alle aspekter af vores liv. Vi er i kontinuerlig jagt på den næste opgradering af uddannelse, karriere, bolig, og sportsbedrift og den stræben spilder også over i vores forhold til det fysiske udtryk. Det er ikke længere validt bare at lade stå til eller acceptere den fysik og de træk, man nu engang er blevet givet. Præcis som det er tilfældet i alle andre livsområder, er det i dag den enkeltes ansvar at forvalte sit fysiske udtryk og sørge for at se bedst mulig ud,” siger Birthe Linddal.

I det skarpe lys fra operationslamperne lægger kirurgen det første snit under Julie Aaens venstre bryst. Skalpellen perforerer huden og skærer gennem fedtvæv og muskler. Den bedøvede kvindekrop ruskes på briksen, da kirurgen skal krænge snittet op og passe silikoneimplantatet på 400 milliliter ind under brystmuskulaturen, før han med sirlige og præcise sting kan lukke huden sammen og fortsætte med det næste bryst. Da Julie Aaen vågner af narkosen, er hun omtåget og øm. Brysterne er hævede, og det trykker mod huden og strammer i syningerne. Men det er til at holde ud, og det er slet ikke så slemt, som hun havde frygtet. Hun er på benene igen tre dage efter, og tre måneder senere er hævelsen faldet, og de nye bryster har fået deres blivende form. Julie Aaen er helt vild med dem. Hun kan ikke lade være med at se på dem og granske sin nye forandrede silhuet i spejlet. Hun oplever egentlig ikke det store behov for at vise dem frem for andre eller trække i nedringede kjoler. Hun nyder bare den nye større barm og er glad for at føle sig smukkere og mere feminin. Omend brysterne ved nærmere eftertanke måske godt kunne være blevet gjort bare en anelse større.

I langt de fleste tilfælde er der fin overensstemmelse mellem patienters ønsker til en kosmetisk operation og det, der rent faktisk kan lade sig gøre. For omkring 20 procent er det imidlertid svært at sætte grænser og vurdere, hvor langt de bør gå, og hvor mange operationer der skal til, før de føler sig hjemme i deres egen hud. For nogle ganske få udvikler forbruget af operationer sig til en decideret besættelse. Det fortæller plastikkirurg Benedikte Thuesen, der har skrevet bogen ”Skønhed gennem tiderne” og rådgivet Det Etiske Råd i spørgsmål om kosmetisk kirurgi.

”Det sunde forbrug af plastikkirurgi ligger nok på et sted mellem et eller et par enkle indgreb. Og ofte er der faktisk tale om korrektioner. For eksempel opstramning af løst maveskind efter graviditet eller implantater, der kan give fylde til en lille barm. Det er operationer, der måske nok tjener et kosmetisk formål, men som ikke desto mindre har stor betydning for patientens selvfølelse og livskvalitet. Det giver stor mening for mig personligt og, ved jeg, for langt de fleste af mine kolleger, for de operationer har reel og positiv betydning i patienternes liv,” siger Benedikte Thuesen.

Når det er de ekstreme eksempler, som for eksempel kvinder med enorme bryster og bagdele og mennesker, der lader deres ansigter ombygge for at komme til at ligne yndlingsidolet, der fylder mest i medierne, skyldes det først og fremmest sagernes opsigtsvækkende karakter. I realiteten er det fortsat de mindre og næsten usynlige indgreb, der fylder mest på det danske marked. Og sådan må det også gerne blive ved med at være, mener Benedikte Thuesen.

“Vi skal selvfølgelig ikke gøre os til dommere over andres smag og æstetiske præferencer, men plastikkirurgi skal jo heller ikke gå hen og blive en bolsjebutik, og som fagpersoner må vi sætte grænser. Det er vores forpligtelse at stoppe op, når nogen ønsker sig indgreb, der forvrænger deres krop eller er helt ude af proportioner. Det er der også retningslinjer, der forpligter os på, men så længe de kun er vejledende, er det selvfølgelig op til den enkelte kirurgs samvittighed,” siger Benedikte Thuesen.

Den nu 20-årige Julie Aaen er ikke den eneste i hendes vennekreds, der har fået lavet plastikkirurgi. Flere af hendes veninder har også valgt at få opereret brysterne større. Nogle har på trods af deres unge alder fået sprøjtet rynkemidlet Botox ind under huden for at udviske de fine linjer i ansigtet. Det kunne Julie Aaen ikke selv finde på. Hun vil gerne ældes med ynde, men man må gerne kunne se, at hun bliver ældre. Brysterne derimod, de må gerne blive endnu større. Hun har ikke taget beslutningen endnu, men hun føler sig mere og mere sikker på, at de ikke blev helt store nok ved den sidste operation, og at der må endnu større implantater til, før hun for alvor føler sig hjemme i sin krop. Og så er der forresten også hagen. Den unge pige skyder ansigtet frem. Og der er ganske rigtigt en lillebitte kløft at skimte. Det er dog ikke helt til at få øje på problemet i det fine hjerteformede ansigt, omkranset af lange, blonde lokker. For Julie, hun er jo smuk.

Tegning: Rasmus Juul
Tegning: Rasmus Juul