Madpakken hører til i køleskabet

Længere skoledage og mere motion stiller store krav til den madpakke, som de danske børn fra næste uge skal have med i skoletasken, siger eksperter. Men uden et køleskab til opbevaring kan selv den bedste mad-pakke blive en bakteriebombe

Undervejs i skoledagen skal madpakken spises, og så er det godt, hvis den har været opbevaret i køleskab. Arkiv
Undervejs i skoledagen skal madpakken spises, og så er det godt, hvis den har været opbevaret i køleskab. Arkiv Foto: Scanpix

Næste uge kalder virkeligheden atter for landets skolebørn og deres forældre. Det ringer ind til første skoleår med den nye og meget omdiskuterede folkeskolereform, der blandt andet er ensbetydende med længere skoledage og daglig motion for alle elever. Det betyder, at der nu mere end nogensinde er god grund til at sørge for, at indholdet i og omfanget af de madpakker, børnene får med i skole, er rigtigt.

Ernæringsekspert fra At Work Skolen, der tilbyder undervisning inden for sundhedsområdet, Per Brændgaard opfordrer til, at forældre først og fremmest har fokus på at give deres børn noget mad med, som de rent faktisk spiser.

”En madpakke kan være nok så sund og lækker hvis ikke den indeholder mad, som barnet godt kan lide, nytter det ingenting,” siger han.

Det betyder naturligvis ikke, at forældre skal efterkomme barnets eventuelle ønsker om en madpakke fyldt med chokolademadder og mælkesnitter. Der skal derimod stræbes efter at finde frem til de sunde fødevarer, som børnene godt kan lide. Og ifølge Per Brændgaard skal man sørge for, at madpakken indeholder fødevarer inden for tre hovedkategorier.

”Der skal være noget med kartofler eller korn gerne fuldkorn. Det kan for eksempel være rugbrød, grovboller eller pitabrød. Den anden kategori består af frugt og grønt, som enten kan spises oven på brødet eller som et separat måltid, og endelig er der tredje kategori, som er proteinholdige madvarer som fisk og kødpålæg,” fortæller han.

En ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Landbrug og Fødevarer, viser, at madpakken nyder stor popularitet i Danmark. 11,7 millioner madpakker smører danskerne ugentligt. Men hvor det på langt de fleste arbejdspladser er muligt at få maden opbevaret på køl, så er det ikke tilfældet på alle skoler. Det er Per Brændgaard uforstående overfor.

”Det vil være en rigtig god idé at få køleskabene ind på alle skoler. Især for at sikre at der ikke når at vokse skadelige bakterier frem i maden i løbet af dagen. Alt afhængig af hvor mange bakterier, der er i den mad, man får lagt i tasken om morgenen, kan det godt være de seks timer i skoletasken, der gør, at grænseværdien overskrides, så man kan blive syg af at spise maden,” siger han.

Fordi en god madpakke indeholder madvarer som kød og fisk, er det særligt nødvendigt med et køleskab i skolen. Det er nemlig især disse ting samt alt andet, vi finder i supermarkedernes kølediske, der altid bør opbevares på køl.

Frede Bruner er tidligere skolelærer, men har de seneste år beskæftiget sig med børn, kost og indlæring. Han har skrevet bøger om emnet og fungerer i dag som konsulent og foredragsholder. Han er ligesom Per Brændgaard uforstående overfor, at køleskabe ikke har deres naturlige plads på alle danske skoler, så børnenes mad kan opbevares forsvarligt.

”Du må ikke spise mad, der har været i stuetemperatur en hel dag. Det er de regler, som køkkener og kantiner er underlagt. Så den gode madpakke, man gerne vil give sine børn med, må de faktisk ikke spise, hvis man skal følge reglerne,” siger han.

Frede Bruner mener, at mad- og kostaspektet helt er blevet glemt, da man vedtog den nye folkeskolereform.

”Der er ikke noget overhovedet, der er vigtigere end maden. Det er derigennem, at børnene får energi til at lære noget og til at være sammen. Med den forkerte kost bliver de rastløse, utidige og får en forkert adfærd, hvor de mobber hinanden, hvorefter lærerne går til modangreb. Det bliver op ad bakke for alle parter, og de børn, der vil overleve den her reform, bliver dem, hvor forældrene forstår at lave en madpakke bestående af tre-fire ordentlige måltider, og som kan få deres mad opbevaret ordentligt op gennem dagen,” siger han og forudser, at skolereformen modsat hensigten vil ramme socialt skævt.

Frede Bruner mener, at mange forældre allerede i dag føler sig og i endnu højere grad med den nye folkeskolereform vil komme til at føle sig magtesløse, fordi deres børn ikke gider spise de slatne madpakker fra skoletasken.

Det vil blandt andet betyde, at de ældste elever søger mod købmanden, hvor de kan købe slik, sodavand og chips og mætte sig i disse, samt at forældrene til de yngre elever vil skulle samle nogle slatne karklude af børn op, når skoledagen slutter, fordi de ikke har fået nok at spise.

På nogle skoler er der mulighed for at købe mad i en skolebod, men denne foranstaltning giver Frede Bruner ikke meget for. Kun sjældent lever maden op til det antal kalorier, som skolebørn har brug for at indtage i løbet af en lang skoledag et kalorieindtag, der bliver højere nu, hvor alle elever skal have en times motion hver dag, og hvor en del børn også vil skulle tage direkte fra skole og videre til en fritidsaktivitet.

Løsningen ville være, at der blev lavet en decideret madpolitik i kommunerne eller alternativt på den enkelte skole, men det har lange udsigter, mener Frede Bruner.

”På de fleste arbejdspladser har man indset, hvor vigtigt det er, at medarbejderne får den rigtige kost, og når jeg afholder kurser over en dag, kræves der tre-fire måltider. Men man annullerer mange principper, når det ”bare” handler om skolebørn. For dem gælder smiley-ordningen heller ikke. Så mit råd til forældre er, at de skal forsøge at tilkæmpe sig en plads i skolebestyrelsen og forsøge at få indflydelse den vej,” siger Frede Bruner.