Prøv avisen

Utryghed kalder magien frem

”Vi kender det alle sammen, fra når vi sidder og spiller Yatzy. Der er jo ingen af os, der faktisk tror på, at det virker, når man eksempelvis banker på bægeret, før man ryster terningerne, men man gør det alligevel." Tegning: Morten Voigt

Troen på magi er langtfra et overstået kapitel i menneskets historie. Tværtimod er den magiske tænkning også i dag allestedsnærværende, lyder det fra forsker, der står bag en ny bog om magi

Der findes ingen ateister i en skyttegrav, lyder et gammelt krigsordsprog, og i en ny og mere fredelig version kunne det lyde, at der næppe findes nogen skrabelodskøbere, som ikke tænker en lille smule magisk.

For selvom man måske skulle tro, at troen på magi er et overstået kapitel, så lever den magiske tænkning alligevel i bedste velgående. Det kommer den formentlig også til at blive ved med, for der er magi i luften eller i hvert fald i vores hjerner. Magisk tænkning er nemlig en del af den menneskelige natur og ikke lige til at komme uden om, lyder det fra lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Jesper Sørensen.

Han er forfatter til ”Magi”, den seneste bog i serien ”Tænkepauser”, der udgives af Aarhus Universitetsforlag i samarbejde med DR, Morgenavisen Jyllands-Posten, Litteratursiden.dk og bibliotekerne.

Troen på magi er nemlig ikke noget, der kun hører primitive samfund til. Hvor mange måske vil tænke, at magi er noget med medicinmænd i Afrika, blå røg eller tryllekunstnere, der forvandler tørklæder til duer og får stokke til at svæve i luften, snyd eller ej, så er magi og troen på dens effekt i allerhøjeste grad også til stede i vores mere jævne, almindelige hversdagsliv:

”Vi ser magi alle vegne i vores hverdagsliv i dag. Når man går til en foldboldkamp med AGF og tager en bestemt hvid trøje på, fordi man tror, at det kan være med til at hjælpe holdet til en sejr, ligesom sidst man bar netop denne trøje. Eller når man sidder og ser en fodboldkamp, og der er én, der siger ”det går galt det her”, og der så er en anden, der indvender, at ”det der må du bare ikke sige!”. Som om blot det at sige, at det skulle gå galt, skulle kunne have en negativ effekt. Det handler om, at man gør bestemte ting for at få et bestemt udfald, men hvor der ikke er nogen direkte logisk sammenhæng mellem det, vi gør, og den ønskede virkning,” siger Jesper Sørensen.

Ifølge lektoren er mængden er magi i forskellige samfund groft sagt den samme. Der er ikke væsentlige forskelle på menneskets tendens til magisk tænkning, selv mellem samfund, der ellers på andre måder er ganske forskellige:

”Det kan ganske vist være nemmere at få øje på den magiske tænkning i lande, der ikke er højt udviklede, og hvor de magiske ritualer er sat mere i system. Der er bare ikke noget, der tyder på, at vores vestlige verden, det man ofte kalder for den moderne verden, har mindre magisk tænkning i sig end udviklingslande.”

Når man skal forstå, hvad magi er for en størrelse i dag, så skal man samtidig forstå, at det magiske ikke bare er noget, der flimrer for sig selv i luften. Det er i stedet noget, der knytter sig til bestemte adfærdsmønstre. En adfærd, der særligt dukker op, når mennesket føler sig usikkert eller håber stærkt på et bestemt udfald:

”Man ser det hos mange mennesker i pressede situationer, hvis de for eksempel skal til en eksamen eller en jobsamtale. Så skal de have noget bestemt tøj på eller have en bestemt genstand med i lommen eller noget andet i den retning. Også selvom det jo ud fra en stringent logisk tankegang ikke giver nogen mening overhovedet, at de gør det.”

Ifølge Jesper Sørensen gør mennesker de ulogiske ting, fordi de gennem disse ”magiske handlinger” opnår en følelse af, at de kan få bestemte ting til at ske. Samtidig bidrager det til at give en behagelig følelse af kontrol. For når man tænker magisk, får man en fornemmelse af kontrol over et udfald, som man ellers ikke er 100 procent i stand til at kontrollere.

Fordi magien er en psykologisk funktion, hvor effekten af handlingen ligger i overbevisningen om dens effekt, så er det da heller ikke nødvendigt, at det, man foretager sig, egentlig giver nogen videre logisk mening. Faktisk gør det ingen forskel, hvor fjollet det, som man gør, umiddelbart kan tage sig ud. For selvom man måske ikke dybest set tror på, at det, som man gør, virker, så tror man dog alligevel på, at det virker, imens man gør det:

”Vi kender det alle sammen, fra når vi sidder og spiller Yatzy. Der er jo ingen af os, der faktisk tror på, at det virker, når man eksempelvis banker på bægeret, før man ryster terningerne, men man gør det alligevel, før man overhovedet tænker over det, og uden at tage stilling til, om det har en effekt eller ej. Der er ikke nogen af os, som ville svare ja, hvis vi direkte blev spurgt om, hvorvidt vi reelt tror på, at det gør en forskel. Dybest set tror vi ikke på, at det virker. Vi kan bare ikke lade være, fordi vi alligevel et eller andet sted tror, det kan hjælpe os med at få noget i den retning, som vi gerne vil.”

Og fordi man tror, at magien faktisk kan hjælpe én til at opnå det, man ønsker, så træder magiens psykologiske funktion i kraft. Uanset om selve handlingen er virksom eller ej, så hjælper magien altså alligevel mennesker videre på sin egen måde:

”Troen på det magiske er en måde at forsøge at tøjle verdens usikkerhed på. Hvor det grundlæggende er lige meget, om man tror på det eller ej. Men troen på det magiske er en nyttig måde, hvorpå vores hjerner fungerer. For fra et evolutionært perspektiv er det også smart, da det dybest set er ligegyldigt, om det, vi tror, er sandt. Så længe det bare virker,” siger han.

Derfor kan de magiske handlinger, hvor der er nogle bestemte ting, der skal gøres i en bestemt retning, give en vis ro. For det handler om, at man blot ved at gøre noget føler, at man handler også selvom handlingen måske ikke er det, som man normalt ville kalde for en rationel handling, forklarer Jesper Sørensen.

At vi specielt i vestlige samfund i dag ofte skelner ganske skarpt mellem, hvad der er irrationelle og rationelle handlinger, har rod i en videnskabeligt baseret tænkning, hvor målet er en søgen efter den sikre viden og det, der kan bevises. Derfor vil de fleste mennesker også være tilbøjelige til at kalde den magiske tænkning og de magiske handlinger ved denne videnskabs modsætning irrationel:

”Videnskaben er et klart forsøg på at komme ud over denne magiske tænkning. Gennem bestemte regler forsøger den at sikre, at vores viden er mere sikker. Dermed står videnskaben i et modsætningsforhold til både religion og magi, der begge bygger deres handlinger og udsagn på en ikke-videnskabelig tilgang til verden,” siger Jesper Sørensen.

Videnskabelig tilgang eller ej, så har troen på magiens funktion for mennesket en nyttig funktion, fordi den kan hjælpe mennesker til at håndtere kriser og usikkerhed eller i hvert fald give en beroligende følelse af, at man gør noget og dermed har en vis kontrol. Og i denne funktion finder vi også forklaringen på, hvorfor det magiske aldrig har forladt os og næppe foreløbig kommer til det:

”Vores behov for magien holder ikke op. Det er snarere et spørgsmål om, hvordan den finder sted. Med udviklingen og forskellige tider kan man så give den forskellig status i forskellige samfund. I Vesten har den en lav status, fordi den repræsenterer modsætningen til den logiske, videnskabelige tænkning,” siger Jesper Sørensen.