Menneskets liv er nærmest uforskammet kort

For forfatter Jens Andersen er krop og sjæl to uadskillelige størrelser. Begge kræver sin del opsyn og kærlig pleje

58-årige Jens Andersen udkommer til efteråret med biografien ”Denne dag, et liv” om den svenske forfatter Astrid Lindgren. -
58-årige Jens Andersen udkommer til efteråret med biografien ”Denne dag, et liv” om den svenske forfatter Astrid Lindgren. - Foto: Lars Kaae

Hvad er det gode liv for dig?

At føle sig fri og at have maksimal råderet over de fleste vågne timer i døgnet. Noget jeg selv fik, da jeg valgte at koble ud af den lønmæssigt komfortable, men stressede 9-17 tilværelse for halvandet år siden og sagde mit job som litteraturredaktør på Berlingske op for at blive fuldtidsforfatter. Det er en kæmpemæssig frihed at kunne råde over sin arbejdstid og begynde at arbejde klokken fem om morgenen, hvis man - som jeg - har lyst til det. En anden og lige så vigtig del af det gode liv handler om de menneskelige relationer i ens liv. Jeg er så heldig at være begavet med en dejlig, velfungerende familie, tre voksne børn, der ser lyst på livet, og en kone, som jeg er vild med på snart 30. år.

Hvornår har du det bedst med dig selv?

Når jeg vågner tidligt om morgenen, der er fuldstændigt stille overalt, familien sover, og jeg kan liste op og gå i gang med at skrive, og hovedet er sprængfuld af idéer og knivskarpe sætninger. Så føler jeg mig meget lykkelig - og privilegeret. Det betyder ikke så meget, hvor jeg er i verden, bare jeg og min fantasi er lysvågne, og tiden synes at stå stille.

Hvad gør du for at holde kroppen i gang?

Jeg er gammelt idrætsmenneske og har, trods mit beskedne talent, spillet en del topfodbold, så det ligger på en måde i mit blod, det der med at skulle bevæge sig. Gerne langt og gerne alene. I dag cykler jeg rigtig meget, både ude i det fri om sommeren og om vinteren sammen med alle de andre svedetosser i det lokale fitnesscenter. Jeg sniger mig også ind til yoga en gang i mellem og er kropsbevidst i den forstand, at jeg tror på, at krop og sjæl er uadskillelige størrelser, der kræver opsyn og kærlig pleje.

Hvad er afslapning for dig?

Så tæt på naturen som muligt. Helst i den og gerne i en gammeldags liggestol under solen, når den endelig skinner i Norden. Men det kan også være en svampetur i skoven eller noget med at gå og rode med en spade eller grennapper i haven. Som bymenneske er naturrummet nødvendigt for mig. Det rummer et sceneri, en rytme og tidsregning, som er afstressende og ofte uendelig smukt. I byen spørger man ofte sig selv, hvad meningen med det hele er. Det gør man aldrig i naturen, her er man bare, og det er vildt afslappende.

Hvad er der altid i dit køleskab?

Jeg har altid en eller anden form for surmælksprodukt. Morgenmad med A38, mysli, hakkede nødder og frisk frugt, det er et rimeligt fastlagt ritual for mig. Jeg er aldrig på sundhedskure af nogen slags. Jeg spiser og drikker det meste, men kan godt lide god og sund mad. Især når jeg slipper for at købe og lave det.

Hvad er din største last?

Så afgjort kager og chokolade. Vin har jeg også altid haft smag for, men valgte at lægge flaskerne på hylden for halvandet år siden. Jeg er en af dem, som godt kunne gå hen og blive alt for afhængig. Og at vågne hver morgen med tungt, tungt hoved er virkelig skidt for en flittig og ambitiøs forfatter som mig. Jeg nøjes derfor med en kold øl, når det skal være.

Hvad er det bedste sundhedsråd, du har fået?

Åh, der har været så mange gennem tiden, men lige nu er det nok titlen på min kommende biografi om Astrid Lindgren: ”Denne dag, et liv”. Sådan definerede Astrid Lindgren selv det gode liv, og med det mente hun, at man lever hver dag, som om den var den eneste. For hende var den eneste mening med menneskets uforskammet korte liv, at man skal gribe det, nyde det og bruge det! Det lyder vældig fornuftigt i mine ører.