Prøv avisen

Vi skal blive bedre til at glæde os på andres vegne

Tegning: Morten Voigt.

"Medglæde" er modgift til misundelse, mener læge Jesper Bay-Jensen. I en ny bog opfordrer han til at modarbejde tendenserne ved at vise mere glæde på andres vegne

Hvornår har du sidst glædet dig på andre menneskes vegne? Altså følt sådan en helt oprigtig glæde ved noget, som andre mennesker har opnået eller udført - det være sig materielt eller immaterielt?

Hvis det tager dig lang tid at komme i tanke om et konkret eksempel, skyldes det måske, at det er alt for længe siden, og så er det måske i virkeligheden på høje tid at få rettet fokus mod dine medmenneskers små og store succeser. Det mener i hvert fald Jesper Bay-Hansen, der er læge, parterapeut og forfatter, og som i slutningen af måneden udgiver bogen ”Medglæde. Kunsten at glæde sig med andre” sammen med journalist og sexolog Sara Skaarup.

Ifølge ham er der i samfundet i disse år ikke bare en, men talrige tendenser, der kan ses som udtryk for et stigende fokus på enkeltindivider frem for fællesskabet.

”Vi lever i en 'mig-tid'. Det er mig, mig, mig, det meste handler om. Vi har rigtig meget fokus på, hvad vi har krav på, og hvad der er vores ret og rettigheder, og det skærper jo virkelig fokus på det enkelte individ,” siger Jesper Bay-Hansen.

Med bogen er det Jesper Bay-Hansens håb, at de individualistiske tendenser og misundelsen kan få noget modspil. Sammen med sin medforfatter opfordrer han i sin bog til at tænke begrebet glæde noget bredere, end mange gør i dag. Han ønsker, at vi skal væk fra det konstante fokus, vi er tilbøjelige til at have på vore egne personlige glæder - i stedet bør vi åbne os og være medskabere af en glæde, der rækker ud over os selv, og som handler om at glæde sig med andre - såkaldt medglæde.

Jesper Bay-Hansens definition af medglæde er bred. Det handler nemlig om både at skabe medglæde i parforholdet, i familien, på arbejdspladsen og ikke mindst i forhold til dem, som vi ikke umiddelbart kender personligt. Han er af den opfattelse, at et større fokus på medglæde kan skabe betydelige og positive omvæltninger på både det personlige og mellemmenneskelige plan.

”I parforholdet vil det styrke og forankre, i det øjeblik man flytter fokus fra to individuelle glæder til en fællesglæde, hvor man fra et autentisk sted deler hinandens glædesfølelser. På arbejdspladsen vil det kunne skabe arbejdsglæde, fællesskabsfølelse og sammenhold, og på et højere plan vil det være den lim, som er med til at kitte os stærkere sammen som samfund. Særlig vigtigt er det dog at vise medglæde i forhold til dem, vi ikke kender. Det vil knytte os sammen og skabe en enestående forståelse imellem os,” siger Jesper Bay-Hansen, der også mener, at det er muligt at føle medglæden i forhold til hele kulturer, religioner og folkeslag.

”Personligt kunne jeg da godt føle en stor glæde på de homoseksuelles, biseksuelles og transseksuelles vegne, da Østrigs Conchita Wurst vandt det internationale melodi grand prix i år. Særlig glad var jeg på vegne af de seksuelt undertrykte minoriteter i Østeuropa. Det handlede jo ikke bare om en sang, men om synliggørelse og anerkendelse af en hel subkultur,” siger han.

Medglædens kedelige modsætning er ifølge Jesper Bay-Hansen misundelsen, og denne, mener han, udfolder sig alt for flittigt i både privat- og arbejdslivet.

”Misundelse er, når du for eksempel ikke kan unde naboen den dyre bil. Men det kan også være immaterielt, som når du misunder din kollegas succes på arbejdspladsen. Det er særligt, hvis man selv døjer med lavt selvværd eller har andre problemer, man bliver misundelig, og den er som oftest rettet mod de områder, hvor man selv er lidt 'lav'. Hvis man selv er arbejdsløs, kan man for eksempel have svært ved at glædes over, at en veninde har fået et godt job. Eller det kan være i parforholdet, hvor man har svært ved at lade sin partner gå ud med vennerne, fordi man ikke selv oplever det så tit,” siger han.

Medglæden som den store fællesglæde, man kan opleve i fællesskaber, mener Jesper Bay-Hansen, at danskerne kunne mestre bedre. Han nævner vigtige fodboldlandskampe og de tilfælde, hvor Danmark har vundet det internationale melodi grand prix som eksempler på, at vi ved særlige lejligheder formår at mødes i en fælles glæde. Men ellers mener han, at den bedst opleves til juleaftens gudstjenester i kirken.

”Jeg lagde mærke til det sidste jul, hvor jeg på grund af bogen var særlig observant på fænomenet. Folk hilste på hinanden i kirken på trods af, at de ikke kendte hinanden - også dem længere nede ad vejen, som de ellers aldrig hilser på. Men fordi det var jul, og fordi de mødtes til en gudstjeneste, som er en glædens fest, blev der hilst. Det er et meget godt eksempel på, hvad troen rent faktisk formår. Den kan få os til at finde glæde i hinandens glæde og samle folk om den fælles glæde, hvilket jeg også tror, er en af hovedårsagerne til, at religionerne har overlevet,” siger han.

Jesper Bay-Hansen trækker ligeledes en parallel til sportens verden, hvor medglæden specielt inden for holdsport er en afgørende faktor.

”Forestil dig, at fodboldspillerne på et hold kun var optaget af, om de selv fik scoret et mål. Det ville næppe gå holdet godt. Men hvis spillerne derimod formår at glædes på hele holdets vegne, når en holdkammerat scorer, så er succesen tættere på. For så er de også villige til at spille bolden videre til den spiller, der står fri foran mål. Det øjeblik vi ikke kun har fokus på vores egen individuelle succes, men også fællesskabets, så flytter det vores perspektiv,” siger han.

Jesper Bay-Hansen ser gerne, at vi kommer tilbage til samt dyrker nogle af de gamle dyder såsom taknemmelighed, ydmyghed og altså medglæde, og at vi ikke mindst i forhold til sidstnævnte får indlemmet ordet i vores hverdagssprog.

Ordet medglæde findes kun i ordbogen med en bindestreg imellem ”med”og ”glæde” og da som et navneord. Men ordet burde også bruges som et udsagnsord, således at man for eksempel kunne bruge et udtryk som: ”Jeg medglædes over, at du fik det gode job”, mener lægen og parterapeuten.

”Et ord kan være med til at højne begrebet, kultivere det og skabe følelsen, fordi det skærper vores opmærksomhed mod begrebet, det vil sige følelsen, når vi har et ord for det. På den måde er sproget vigtigt for vores følelser. Det er en velkendt psykologisk mekanisme, men også intuitivt rigtigt,” siger Jesper Bay-Hansen.

Ord har også betydning, når man skal øve sig i at vise medglæde. For det kan nemlig godt lade sig gøre at blive god til det, selvom det ikke umiddelbart er noget, man har praktiseret i stor stil tidligere. Ifølge Jesper Bay-Nielsen kan man begynde i det små. Har man oprigtigt svært ved at føle glæde over, at ens gode ven har fået drømmejobbet, mens man selv sidder arbejdsløs på 10. måned, så er det sikkert ikke der, man skal lægge ud. I stedet kan man medglædes over, at vennen har fundet en dejlig kæreste eller har en dejlig familie - det gælder om at gribe fat et sted, hvor glæden er autentisk og ægte. Ekstra godt er det, hvis man formår at sige det højt til sin ven. For i det øjeblik der sættes ord på, er det muligt at få vendt sine følelser i en positiv retning, så det på sigt bliver naturligt at glædes med andre.

”I virkeligheden er delt glæde dobbelt glæde. Man får selv noget af glæden, når man tager del i en andens glæde. Det menneske, man glæder sig med, vil påskønne, at man kan dele vedkommendes succes eller glædesfølelse. På den måde har medglæden en positiv boomerangeffekt - giv, og der skal gives jer, gælder også vores glædesfølelser,” siger Jesper Bay-Hansen.

Han er overbevist om, at også landets økonomer vil kunne se fornuften i at få medglæde sat på dagsordenen. Trivslen i familier og parforhold ville blive bedre, og der ville også være konkrete gevinster at hente på arbejdspladserne: mere arbejdsglæde og arbejdslyst, større engagement og fællesskabsfølelse samt mindre misundelse, mobning og splitning.

”Arbejdsglæde betyder rigtig meget i dag. Er der arbejdsglæde på arbejdspladsen, er der generelt større fleksibilitet, færre sygedage og større kreativitet. Det er efterhånden ganske veldokumenteret, og medglæde er en vigtig del af arbejdsglæde. Mangler medglæden, er der som regel også mere misundelse og lavere produktivitet. Og der er misundelse på arbejdspladserne - alt fra et stort hjørnekontor til kollegaers lønstigninger kan vække misundelse. Folk vil bare ikke sige det åbent - misundelse er ikke noget at være stolt af, det er tabu og jo en af de syv dødssynder,” siger Jesper Bay-Hansen.

Han pointerer, at det netop er denne misundelse og jantelovsmentalitet, han håber, at hans bog kan være modgift til.