Mange mennesker lider unødigt, fordi de ikke kan tilgive.
Sådan konkluderede den amerikanske psykolog, professor Everett L. Worthington for mere end 30 år siden. Dengang kombinerede han sit akademiske arbejde med et halvtidsjob som parterapeut og besluttede sig for at undersøge, hvad der sker med mennesker, der på et dybt niveau kan tilgive et andet menneske. I dag er han 68 år, professor ved Virginia Commonwealth University og en af verdens førende forskere i tilgivelse. Han har skrevet omkring 200 forskningsartikler, hvoraf en god del har handlet om tilgivelse, og fastslår, at det er sundt at tilgive.
Langt op i historien har det været forbeholdt teologer og filsoffer at arbejde med tilgivelse i en akademisk sammenhæng, men i 1980'erne begyndte læger og psykologer særligt i USA at se på fænomenet, mens det i Danmark fortsat ikke er genstand for forskning blandt psykologer og læger. I 1998 gav den store amerikanske fond Templeton Foundation en stor bevilling til forskning i netop tilgivelse. Everett L. Worthington stod i spidsen for projektet, som havde et budget på 5,5 millioner dollars. De første år afprøvede forskere, om det påvirkede helbredet positivt, når man tilgav et medmenneske. I dag er fokus rettet på, hvilke terapeutiske veje til tilgivelse som har størst effekt.
Worthington er medforfatter til en ny bog, ”Tilgivelse og mental sundhed”, hvor en række forskere ser på de videnskabelige beviser og teorier bag sammenhængen mellem tilgivelse og trivsel.
”I USA er der lige så stor bevidsthed om, at det er sundt at tilgive, som at det er usundt at spise burgere på McDonald's. Men ligesom vi spiser burgere fra McDonald's, selvom det er usundt, så er vi tilbøjelige til at sidde fast i vrede uden at arbejde på at kunne tilgive,” siger han.
Når forskere som Everett L. Worthington ser på tilgivelse, handler det om andet og mere end at se et menneske i øjnene og udtale ordene: ”Jeg tilgiver dig.” I Worthingtons optik er tilgivelse en længere, mental rejse med en terapeut som rejseleder. Tilgivelsen er det land, man håber en dag at kunne træde ind i, men der er også mennesker, som ikke når frem til at kunne tilgive.
”Mennesker har forskelligt potentiale for at kunne tilgive. Og det er meget individuelt, hvor ofte du står i en situation, hvor du har brug for at tilgive et andet menneske. Det hænger sammen med livsomstændigheder, men også med ens tilgang til livet. Mennesker, som møder et andet menneske med ydmyghed, har gerne lettere ved at nå frem til at tilgive.”
Senest har Everett L. Worthington og en gruppe kolleger set på 67 undersøgelser af tilgivelse og den sundhedsmæssige effekt.
”Der en sammenhæng mellem den tid, du bruger på at arbejde dig frem til tilgivelsen, og den sundhedsmæssige effekt mentalt og fysisk,” siger han.
De personer, som indgår i forskningen, er mennesker, som har opsøgt terapi og fået hjælp til at bearbejde alt fra utroskab til indbrud.
”Mange opsøger en terapeut, fordi de har et ønske om at kunne tilgive et menneske, fordi de ved, det er usundt at bære rundt på hadefulde følelser, men også, fordi de har hørt om andre, som har fået det bedre ved at kunne tilgive. I USA er der mange, som har et ideal om at kunne tilgive, der er defineret af en religiøs overbevisning, hvilket får dem til at ønske at kunne forsone sig,” siger han.
Viften af årsager til at søge terapi er bred, og de terapeutiske veje er mange, men ifølge Worthingtons forskning er det vigtigste, at man går grundigt og langsomt tilværks.
”Tilgivelse er noget, som vokser inde i den enkelte. Man kan træffe en aktiv beslutning om at opføre sig anderledes over for et menneske, som man har bitre og hadefulde følelser over for på grund af en uretfærdighed, men vi kan sagtens træffe den beslutning intellektuelt uden at have tilgivet. Beslutningen om at ville tilgive svarer til, at man står i et mørkt rum og tænder lyset. At ændre følelser kræver tid. Tilgivelse handler om en følelsesmæssig forandring, hvilket gør feltet mere komplekst at arbejde med, for der er ofte stor forskel mellem, hvad man siger, og hvad man føler,” siger han.
De mennesker som når frem til en indre tilgivelse af et andet menneske, får et sundere liv. Mennesker, som har tilgivet, er mindre plaget af angst, depression, stress og søvnløshed. Det fysiske helbred ændres også. Større undersøgelser har vist, at tilgivelse får blodtrykket til at falde, der er færre muskelspændinger, sandsynligheden for hjertesygdomme mindskes, og man får sågar en sundere hud. Nogle af de mange studier har blandt andet set på sammenhængen mellem effekten af tilgivelse og alder. Her er konklusionen, at tilgivelse har størst helbredsmæssig effekt, når man er midt i livet eller ældre.
”En ung i 20'erne, som har været offer for en forbrydelse og tilgiver voldsmanden, oplever ikke en markant forbedring af det fysiske og mentale helbred, men mennesker i 50- og 60-årsalderen oplever en markant forandring. På nogle måder er det som at holde op med at ryge. Effekten ses ikke her og nu, men over tid mærker man en forberedring i sin livskvalitet,” siger Everett Worthington.
Broccoli er vældig sundt, men mange mennesker bryder sig ikke om denne grønne spise. Og ligesom broccoli ikke altid er velset på et middagsbord, skal man ifølge Everett Worthington omgås begrebet tilgivelse med stor varsomhed. Ikke mindst i parforhold.
”Når jeg taler med par, oplever jeg, at ordet 'tilgivelse' kan være meget provokerende og let opfattes som en anklage. Ved at tale om tilgivelse har man antydet, at der er noget, som skal tilgives. Et parforhold er en tosporet vej, og der er typisk problemer i begge spor, og her er det bedre gensidigt at bekende sin fejl, undskylde og på den vis komme hinanden i møde.”