Højskolesangbogen er også en slags motion

Motion betyder bevægelse, og den kan foregå på mange måder. Hvem kan undgå at blive bevæget, når man er i selskab med Højskolesangbogen?

Højskolesang synges i maraton ved Vartov i København hvert år.
Højskolesang synges i maraton ved Vartov i København hvert år. . Foto: Casper Christoffersen.

Snart er det atter mørketid og tid for de indendørs sysler. Det kunne for eksempel være 10 armbøjninger, 20 englehop med barnebarnet på ryggen og 30 nakkerulninger, et glas gulerodssaft og så en halv time på rygskjoldet.

Der er så mange muligheder for at dyrke sundheden og den enkle motion, selvom du ikke orker at bevæge dig uden for matriklen. Måske skulle du synge lidt mere?

Da jeg i sin tid indvandrede fra Norge til Danmark for at blive familiesammenført med den kone og de børn, der skulle blive min kommende familie, kendte jeg intet til Højskolesangbogen. Der fandtes ikke noget tilsvarende, hvor jeg kom fra, men jeg kom hurtig til at forstå og holde af den aura af respekt, der lå omkring den. I dag er Højskolesangbogen blevet en vigtig bog også for mig, og jeg holder meget af det fællesskab, der som regel opstår, når man sidder i en forsamling - større eller mindre - og synger.

Jeg mener, at fællessang er befordrende for sundhed og velvære af flere grunde. For det første er der jo åndedrættet. Iltningen af mellemgulv og vejrtrækningsmuskler giver en frisk svimmelhed, som fremmer tankens fornyelse og stemmens klarhed. I heftigere tilfælde, som når man befinder sig midt i et gospelkor, kan der ligefrem opstå rum, hvor selv den mest kropshæmmede får lyst til at vugge med hofterne og løfte armene. Sveden perler frem på panden, og kroppen synger. Det går næsten af sig selv.

Dernæst er der samværet, hvor man bindes sammen med gode og smukke fællesskabstråde, der ikke er spundet af brok og forargelse, men af flot og inspirerende digtning og musik. Hvilken gave til nordboernes sundhed at der findes sangkor og sangbøger!

Andre folkeslag, som vi sommetider betragter med en vis overbærenhed, klarer sig uden sangbøger. De synger bare. Men læg mærke til, hvordan vi kigger på hinanden efter at have sunget sammen. Lidt generte og undskyldende, men alligevel med en god følelse af i en stund at have formået at undslippe vores sædvanlige lukkethed.

Fællessang kan ligefrem have en katarsislignende effekt, der minder om de græske tragedier. Vi griner og græder og går lutrede hjem. Det er ikke mindst Højskolesangbogens skyld, at vi danskere har udviklet os til at være det mest festsangskrivende folk i verden.

Intet sted på Jorden benyttes rimordbogen flittigere end i Danmark, og når store, dyre og muntre tanker skal formidles i samvær med andre, er Højskolesangbogen et vigtigt råstof. Hvor kom jeg fra? Jo, motion. For når vi synger, gerne sammen med andre, får vi ikke bare luftens molekyler til at vibrere harmonisk mod trommehinderne og videre ned gennem muskelpanseret.

Der stiger også boblende signalstoffer ud af de indeklemte hormonproducerende organer og ud i kroppens rungende hvælvinger. Jeg skal minde om, at motion betyder bevægelse, og at den kan foregå på mange måder. Hvem kan undgå at blive bevæget, når man er i selskab med Højskolesangbogen? Den erstatter måske ikke armbøjninger og englehop. Men syng alligevel!