Her bliver 450 års tradition holdt i hævd

At gå i skoleuniform, sove på sovesal og deltage i fugleskydning er en del af livet på kostskolen Herlufsholm. Humanistiske værdier, dansk kulturarv og kristne rødder vejer tungt på skolen, som til foråret fylder 450 år

2.g’erne David Nielsen, Victor Roed, Josef Bøgh og Cecilie Louise Kolding har det fint med, at skolen har regler for alt fra sengetider til alkoholindtag. De vidste, hvad de gik ind til, da de blev elev der, siger de alle.
2.g’erne David Nielsen, Victor Roed, Josef Bøgh og Cecilie Louise Kolding har det fint med, at skolen har regler for alt fra sengetider til alkoholindtag. De vidste, hvad de gik ind til, da de blev elev der, siger de alle.

Der er noget ærefrygtindgydende ved den massive, gamle skolebygning, som troner over de velplejede, græsklædte bakker ved Susåen. Noget eventyrligt ved de højloftede lokaler beklædt med guldindrammede malerier og farvestrålende våbenskjold. Og noget tidløst over de godt 600 dag- og kostskoleelever, som iført uniformer med skolens blåhvide og rødgule logoer vandrer rundt i små grupper på områdets brostensbelagte småveje.

Det er fredag morgen på kostskolen Herlufsholm i Næstved på Sydsjælland, og eleverne har kun været vågne i ganske kort tid. De er blevet vækket på deres sovesale af kostinspektørerne og trisser nu i små grupper hen over gårdspladsen for at gå til morgenbord i den gamle spisesal.

De yngste går i 6. klasse, de ældste i 3. g. Men med deres lårkorte nederdele, jakkesæt, slips og kasketter i de reglementerede blågrå nuancer er de unge mennesker svære at placere. De ligner små voksne. Forretningsfolk på businessclass, soldater på en kaserne, skolebørn fra en svunden tid.

På Herlufsholm gør man en dyd ud af at fastholde stedets gamle traditioner, og skoleuniformen er en af dem. De historiske rødder strækker sig 450 år tilbage til dengang, det gamle Skovkloster blev forvandlet til en kostskole for børn af adelen samt for børn med lyst og evner til lærdom og dannelse, som det så smukt hed.

Det er i anledning af det jubilæumsår, at Kristeligt Dagblad i et enkelt døgn er flyttet ind på skolen for at forstå stedets normer og værdier og den hverdag, der finder sted i denne tidslomme. Og måske for at få be- eller afkræftet nogle af de fordomme, der gennem tiden har bidt sig fast i skolen og givet den ry for at være et sted, hvor penge, prestige og det rigtige efternavn er altafgørende.

Skolens rektor skiller sig markant ud fra mængden. Med sine rustrøde cowboybukser og hvide kondisko er 67-årige Klaus Eusebius Jakobsen nem at få øje på mellem alle jakkesættene og sejlerskoene. Han blev ansat i 1993 og har i løbet af sine over 20 år på stedet reformeret kostskolen på en række områder. Især har han kæmpet mod forestillingen om, at penge og titler giver prestige på skolen.

”Vi dyrker eliten her, ingen tvivl om det. Men vi gør alt, hvad vi kan, for at de unge mennesker ikke skal tro, at de er elite, fordi de har penge. De må gerne være elite inden for et skolefag, til en sportsgren eller være en elitekammerat. Men de er ikke elite, fordi de har de rigtige forældre,” fastslår han.

For at sikre et bredere miks af elever på skolen, valgte rektoren derfor tidligt i sin tid på Herlufsholm at åbne dørene for flere dagelever - unge mennesker fra Næstved og omegn, som ikke bor på skolen, men aktivt har valgt at læse der. I dag går der 290 kostelever og 340 dagelever på landets største kostskole.

”På mange måder er det et unaturligt liv at bo på en kostskole, og man kan hurtigt blive isoleret fra den virkelige verden. Så at åbne for dagelever har også været et forsøg på at vise kosteleverne, at der er et liv uden for skolens lille osteklokke,” siger rektor.

Kostskolens to grundlæggere er synlige overalt på området. I form af buster på den gamle skolebygnings facade, portrætmalerier på væggene og som træskulptur i parken. Admiral Herluf Trolle og hans hustru, Birgitte Gøye, grundlagde skolen den 23. maj 1565. De var barnløse og ønskede at omdanne det gamle benediktinske munkekloster fra 1100-tallet til en skole med fokus på danske værdier og dansk kulturarv, men samtidig med et internationalt udsyn. Derfor blev der undervist i både latin, teologi og retorik.

Grundlæggernes to våbenskjolde udgør tilsammen skolens logo. Trolleslægtens vartegn er en rød, hovedløs trold, mens Gøyeslægtens blåhvide våbenskjold forestiller tre ibskaller, der symboliserer pilgrimmenes skytsengel, apostlen Jakob.

Loyaliteten mod grundlæggernes tankegang og værdisæt gennemsyrer hverdagen på Herlufsholm, som bygger på et kristent dannelses- og kulturgrundlag. Derfor begynder hver morgen stadig i den gamle klosterkirke, hvor Herluf Trolle og Birgitte Gøye er stedt til hvile.

Se video fra Herlufsholm


Ved døbefonten i den gamle munkestenskirke står rektor - nu iklædt jakkesæt og sorte sko - roligt og venter, mens de stadig morgentrætte elever myldrer ind og finder sig til rette. Bænkenes blå stofbetræk matcher skoleuniformerne, og de to grundlæggeres våbenskjolde går igen både på tøjet, på forsiden af salmebøgerne og på kirkehvælvingerne som én stor sammensmeltet enhed.

Rektor byder velkommen, da alle har sat sig. Ønsker tillykke til skolens to fodboldhold, som dagen før vandt over gæsterne fra Sorø Akademi. Og beder eleverne slå op i salmebogen.

Orgelet sætter i gang, og tonerne til Grundtvigs ”Hil dig, Frelser og Forsoner” flyder gennem kirkerummet. Mange synger andægtigt med. Andre fniser, tjatter til hinanden og tager billeder af sig selv og vennerne med mobiltelefonen.

Selvom skolens værdier har rødder i kristendommen, er det ikke en aktivt kristen skole, forklarer rektor. Eleverne skal møde den kristne kulturarv i form af Ingemanns, Grundtvigs og Brorsons salmer. De skal lære kirkerummet at kende som et vigtigt samlingsrum og et sted for ro og refleksion. Og de skal kunne deres Fadervor. Men skolen er bevidst ikke forkyndende, og derfor gør Klaus Eusebius Jakobsen en dyd ud af at læse og ikke bede Fadervor i kirken hver morgen. Det er en tradition, mere end det er en kristen handling, forklarer han. Der er både muslimer, jøder og ateister blandt eleverne, og ingen skal føle sig udenfor.

Herlufsholm Kostskole,N¾stved. Morgensamling i kirken med salmesang og fadervor.Rektor Klaus Eusebius Jakobsen l¾ser fadervor.
Herlufsholm Kostskole,N¾stved. Morgensamling i kirken med salmesang og fadervor.Rektor Klaus Eusebius Jakobsen l¾ser fadervor.

Elevernes mange forskellige baggrunde bliver tydelige, så snart undervisningen begynder rundt i klasserne. Denne formiddag har en 7. klasse dansk, og de 21 skolebørn øver sig i at afkode, hvad faste danske vendinger egentlig betyder.

”Bjarne, jeg forstår ikke det der med at slå to fluer med ét smæk,” siger en lyshåret dreng og sukker højlydt.

Han har boet i USA og Holland det meste af sit liv. En stor del af eleverne har forældre med internationale jobs, og de har rejst meget deres unge alder til trods. Cirka 100 af de 290 kostskoleelevers forældre bor stadig i udlandet, mens børnene går i skole på Herlufsholm. For mange af dem er det en måde at sikre, at børnene lærer de danske traditioner at kende under faste, trygge rammer.

Dansklærer Bjarne Levin tysser på eleverne i klassen.

”Det er netop derfor, vi skal lære om faste vendinger i dag,” siger han.

”Det kan være svært for en udlænding i Danmark at forstå, hvad vi mener med de her udtryk, hvor vi siger ét, men mener noget andet.”

Flere af de andre elever har også svært ved at tolke, hvad de forskellige vendinger betyder.

”At slå to fluer med ét smæk, er det ikke det der med, at piger tror, de er så gode til at multitaske?”, foreslår en anden lyshåret dreng på bageste række.

Dansklæreren smiler og forklarer sætningens betydning. At klappe hesten, stå med håret i postkassen, sætte krydderi på tilværelsen og gå i selvsving volder også flere af børnene problemer.

Selvom nogle af eleverne er mere eller mindre tvunget til at være på skolen på grund af forældrenes rejsekrævende jobs, gør ledelsen meget ud af at sikre, at de unge mennesker rent faktisk har lyst til at gå der. At blive optaget på Herlufsholm Skole kræver ikke bare en indtægt over gennemsnittet. Forældrene og den aspirerende elev kommer til en længere samtale, hvor skolen sikrer, at eleven er indforstået med de regler og den disciplin, der også kendetegner skolen.

Man skal have mod på at indordne sig efter reglerne og traditionerne. At sove på sovesale, gå i skoleuniform og følge skolens sengetider, alkoholpolitik og meget andet.

Herlufsholm Kostskole,N¾stved.Undervisningstime i klasselokale
Herlufsholm Kostskole,N¾stved.Undervisningstime i klasselokale

Efter frokost har skolen bedt fire gymnasieelever møde op i skolens gamle museumsbygning til en snak om livet på kostskolen. Victor Roed, Cecilie Louise Kolding, Josef Bøgh og David Nielsen er høflige, imødekommende, hjælpsomme og smukke. Uniformerne sidder upåklageligt, ikke et hårstrå stritter den forkerte vej, og de er slanke og veltrænede som stort set alle elever på skolen.

De fire kammerater er glade for at gå der, ingen tvivl om det. De har hverken noget problem med at bære uniform, gå tidligt i seng eller begrænse alkoholindtaget i weekenden.

”Vi vidste jo, hvad vi gik ind til, da vi startede her, så det er helt okay,” lyder svaret igen og igen fra dem alle.

Der er ikke mere mobning, end man vil finde på enhver anden skole, siger de, og i det hele taget har de ikke meget negativt at fortælle om stedet. Det er lige før, det er befriende uperfekt, da Kristeligt Dagblad senere får lokket ud af en flok sagesløse elever, at det hænder, at nogen smugler vodka ind på skolen i weekenderne, at sygehusbygningen fungerer som pjækkecentral, og at det er sket, at elever er hoppet ud ad vinduet om natten og har taget en taxa hele vejen til København for at gå i byen.

Victor Roed, Cecilie Louise Kolding, Josef Bøgh og David Nielsen er dog glade for at leve under skolens faste rammer og klare regelsæt.

”Vores liv er styret af klokken. Den ringer, når vi skal vågne. Spise morgenmad. Til time. Når timen er færdig. Når vi skal spise, læse lektier, spise, læse lektier igen, og når vi skal sove,” siger 17-årige Josef.

Men han sætter pris den skemalagte hverdag:

”Det er dejligt at have en guide og nogle faste planer, vi bare skal følge. Der er et skema foran os hele tiden, så vi er aldrig i tvivl om, hvad vi skal. Det bliver helt mærkeligt at komme ud af skolen og skulle bestemme alting selv.”

Herlufsholm Kostskole,N¾stved. Kostelever i frikvarter pŒ skolen.
Herlufsholm Kostskole,N¾stved. Kostelever i frikvarter pŒ skolen.

17-årige David valgte også selv at gå på Herlufsholm. Han trængte til at slå sig til ro i sit hjemland og finde danske venner efter at have boet med sine forældre i både Irland, Norge og Sydkorea.

”Jeg er rigtig glad for at gå her, og for mig er den ikke ret streng. På de andre skoler, jeg har gået på i udlandet, blev vi irettesat, hvis vores slips sad skævt, eller skoene ikke var nypudsede. Her er det mere afslappet,” siger han.

To ord går igen, når eleverne skal sige, hvad det bedste er ved at gå på Herlufsholm: traditionerne og fællesskabet. Blandt de foretrukne traditioner er de mange fester. Maskeballet, komedieballet, koncertballet, Gøyeballet, Trolleballet, juleballet. Og ikke mindst fugleskydningen, som for mange er årets højdepunkt.

Dagen begynder med, at eleverne marcherer i optog hen til rektorboligen, hvor de hylder rektor og hans kone med høje hurraråb. Derefter overrækker rektor eleverne to træfugle, og med et hornorkester i front marcherer eleverne videre ned i skolens have, hvor de synger fugleskydningsmarchen. Forældre og gamle herlovianere holder picnic i haven, mens de nuværende elever med bue og pil forsøger at ramme fuglenes vinger, hale, hoved og krop. To fuglekonger bliver kåret, og dagen slutter af med et stort skolebal.

Både festdagene og dagligdagens traditioner er med til at styrke fællesskabet, lyder det fra eleverne. Det knytter stærke bånd at sove sammen, spise sammen og bo sammen i op til otte år, og at man ovenikøbet går ens klædt og følger samme livsrytme, er med til yderligere at styrke følelsen af at være én samlet gruppe.

Eleverne har endda udviklet deres eget, interne sprog, herlovianersproget. De tager første konsonant i et ord og sætter den sammen med ordets sidste trykstærke vokal. På den måde bliver lektiesal til lal, museumsbygningen til mygningen, formiddagsbollerne til follerne, mellemtime til mime. Sproget stammer fra omkring 1830, og i 1922 blev det for første gang nedfældet i en decideret ordbog.

For udenforstående er det rent volapyk, men for eleverne er det en vigtig del af, hvad det vil sige at være herlovianer.

Fællesskabet på skolen har dog ikke altid været så godt, som det lader til at være i dag. I 2004 skrev en tidligere elev et langt læserbrev i avisen Information, efter at have været i biografen at se filmen ”Ondskab”, der bygger på Jan Guillous bog af samme navn og skildrer et brutalt og elitært liv på en svensk kostskole. Filmen mindede i uhyggelig grad om den gamle elevs tid på Herlufsholm i årene 1989-1992. Her oplevede han, at en gruppe udvalgte 3. g'ere, præfekterne, systematisk ydmygede og nedgjorde skolens øvrige elever, mens skoleledelsen lukkede øjnene.

”Jeg og mine kammerater var overladt til et pubertært præfektkollegium, der mestendels var interesseret i snobværdien ved et tillidshverv eller i de nedværdigende tjenester, de kunne kræve af eleverne,” skrev han og forklarede, hvordan præfekterne tvang kammeraterne til at udføre meningsløse opgaver, stå med bare fødder på kolde stengulve i timevis og eller lukke dem inde i et affaldsrum i flere dage, hvis de for eksempel sov over sig.

De udviste en næsten sociopatisk adfærd, skrev han.

Samme billede af kostskoleelever giver filmen ”Fasandræberne”, der i denne tid vises i landets biografer. Også her er hovedrollerne en lille gruppe rige, magtsyge elever, der tager stoffer, drikker og gennembanker alle efter forgodtbefindende, mens den pæne facade forbliver intakt.

Præfektordningen findes stadig på Herlufsholm, men den har fuldstændig ændret karakter. I dag er præfekter rollemodeller og mentorer for de øvrige elever. Gustav Grooth og Emily Duminski er to af dem. Denne aften spadserer de rundt på elevgårdene, sørger for ro og orden og hjælper til, hvor de kan. Med deres hvide bukser skiller de sig ud fra de øvrige elevers gråblå uniformer, og bukserne er et slags synligt bevis på, at skolen anerkender præfekterne som gode elever, gode kammerater.

”Vi skal inspirere til god opførsel, hjælpe med lektier og i det hele taget bare være nogle personer, folk kan gå til, hvis de har problemer,” siger Emily Duminski, der med sit lange lyse hår og sin slanke skikkelse ligner flertallet af pigerne på skolen.

Herlufsholm Kostskole,N¾stved. Sovesal, pr¾fekt viser hvodan en seng redes pŒ rette vis.
Herlufsholm Kostskole,N¾stved. Sovesal, pr¾fekt viser hvodan en seng redes pŒ rette vis.

Da rektor Klaus Eusebius Jakobsen kom til skolen i 1993, afskaffede han præfekters mulighed for at straffe kammeraterne og uddelte romanen ”Ondskaben” til skræk og advarsel i lærerstaben. Desuden begyndte han at holde samtaler med 3. g'erne, hvor han vurderer deres personlighed, empatiske evner og ansvarsfølelse, før han udnævner cirka 30 af dem til præfekter. Alle kommer på kursus i konflikthåndtering og positiv ledelse. Der er prestige i at være præfekt, og det er en drøm for mange 3. g'ere.

”Generelt er folk rigtig glade for ordningen, og der er ikke ret meget mobning på skolen mere,” siger Gustav Grooth og tilføjer:

”Men man kan nok ikke sige, at den gamle kultur er fuldstændig væk. Vi kan for eksempel stadig godt finde på at sende folk tidligere i seng, hvis de ikke opfører sig ordentligt.”

Kort før sengetid emmer skolebygningerne stadig af liv. Nogle 2. g'ere øver stykket ”Ødipus” på den nye teaterscene, andre spiller badminton, styrketræner eller folder deres evner ud i ler og maling i krea-rummet.

Det er forholdsvis nyt, at skolen prioriterer andre egenskaber end de boglige så højt. Eleverne har også mulighed for at deltage i det internationale program The Duke of Edinburgh Award, hvor de kan få et diplom, hvis de udmærker sig inden for fire kategorier: sport, kreativitet, socialt arbejde og overlevelse i det fri.

Tiltagene skal underbygge skolens værdisæt om social ansvarlighed, tolerance og ligeværd. Værdier, der alle ligger i tråd med de to grundlæggeres ånd, men som altså ikke altid har været praktiseret i lige høj grad på den gamle skole.

Herlufsholm Kostskole,N¾stved. Den gamle klosterbygning med kirken i baggrunden.Aften-stemning i den blŒ time.
Herlufsholm Kostskole,N¾stved. Den gamle klosterbygning med kirken i baggrunden.Aften-stemning i den blŒ time.

Det er en stolt rektor, som i dag ser tilbage på de godt 20 år, han har været med til at præge Herlufsholm.

”Jeg synes, vi har bevæget skolen i en god retning. Det har været svært at få omgivelserne til at forstå, hvem vi er, og hvad vi står for. Når jeg hører fordommene om os som en skole med penge og magt i centrum, bliver jeg ærligt talt irriteret. Jeg synes, der har været rig mulighed for at ændre den forståelse,” siger han.

Han går i stå, tænker lidt og fortsætter så med et grin:

”Og så alligevel. Jeg kan godt forstå, man kan tænke 'sådan nogle forkælede unger'. Mange af dem har virkelig mange penge og har prøvet helt utrolige ting i deres korte liv.”

Men det at have penge er absolut ikke ensbetydende med, at man har det nemt, understreger han. Faktisk føler Klaus Eusebius Jakobsen, at Herlufsholm løfter et væsentligt socialt ansvar for børn af overklassen i Danmark. Skolen tager sig af mange unge, der aldrig har boet i landet, som har været inddraget i voldsomme skilsmisser, eller som er vokset op med et enormt forventningspres fra forældrene. Her ser rektor det som sin og skolens rolle at sikre, at de kommer på rette vej i livet:

”Vores største ønske for eleverne er, at de forlader Herlufsholm som gode, hele mennesker.”

Herlufsholm Kostskole,N¾stved. Den gamle klosterbygning med kirken i baggrunden.Aften-stemning i den blŒ time.
Herlufsholm Kostskole,N¾stved. Den gamle klosterbygning med kirken i baggrunden.Aften-stemning i den blŒ time.