Prøv avisen

Ødelægger internettet vores evne til at være til stede i nuet?

Børn og unge kender ikke til en verden, hvor man ikke var online. Ifølge ph.d. i sociale medier Timme Bisgaard Munk er internettet et vellykket angreb på samtalen. - Arkiv

På rekordtid er verden gået fra at være analog til digital. Der er kommet nye platforme at være sociale på, og offentligheden er gået online. Men vi behøver ikke bekymre os om at ende som individer, der kun kan kommunikere gennem skærme, siger eksperter

Den er ikke så fjern, tiden uden smart-phones, internet og sociale medier. Den tid, hvor man ikke lige kunne sende en sms, hvis man blev forsinket til en aftale. Hvor man måtte stå i lange køer hos Borgerservice, hvor man slog informationer op i ordbøger, telefonbøger og encyklopædier, og hvis man ville sine venner noget, mødte man dem derude i virkeligheden.

I 2011 viste en undersøgelse, at danskere i gennemsnit bruger 100 minutter om dagen på internettet, og sociale medier som Facebook, Instagram, Twitter og Snapchat er blevet en integreret del af hverdagen for langt størstedelen af danskerne. 3,4 millioner danskere er på Facebook. Men hvad betyder de nye medier for menneskets evne til at kommunikere? Er de sociale medier og de smarte mobiltelefoner bare nye kommunikationskanaler, eller er de ved at æde sig ind på de helt basale menneskelige egenskaber som fysisk kontakt og ansigt-til-ansigt-samtaler?

”Vi er den første generation, som ikke taler sammen længere,” skrev Timme Bisgaard Munk i en kronik i Berlingske i søndags.

Han er redaktør på kommunikationshjemmesiden Kforum, og med en ph.d. i sociale medier skulle man tro, at begejstringen for den digitale kultur var uendelig. Men i stedet mener han, at den digitale verden har nogle skyggesider.

”Internettet har været et veltilrettelagt og vellykket angreb på samtalen,” skriver han i Berlingske. ”Mobiltelefonen forhindrer, stopper og afbryder samtalen. (...) Og de sociale medier overflødiggør mange samtaler. Du ved jo allerede det hele i forvejen.”

Ifølge ham bliver de sociale medier til et spil, hvor livet bliver målt i antal likes, og han henviser til undersøgelser, der viser, at folk bliver deprimerede af at være på Facebook, fordi der her kun bliver fremhævet positive ting ved andre.

”Ens venner bliver til fans, for man dyrker kun sine gode sider. Det bliver til en selfie-spiral, hvor man som kompensation hele tiden prøver at overgøre hinanden i, hvor god man er,” forklarer han til Kristeligt Dagblad.

Selvom han peger på, at internettet og de sociale medier har gjort en del nemmere, for eksempel adgang til information, mener han, at de sociale medier også er et angreb på vores sociale interageren, fordi kontakten foregår online og ikke offline.

En undersøgelse fra University of Essex i Storbritannien viste i 2012, at alene det at en telefon er i nærheden af et fysisk møde, påvirker den samtale, man har. Især når samtalerne har en dybere karakter. Forsøgspersonerne blev ved med at skæve til telefonen og kunne bagefter ikke huske vigtige elementer af den samtale, de lige havde haft. Men sociolog ved Københavns Universitet, Anders Blok, mener ikke, man skal lægge for meget i det.

”Telefonen repræsenterer jo typisk venner, familie eller andre, som man står i kontakt med. Selvfølgelig kan det blive for meget, og så kan man lægge telefonerne uden for døren. Det er et nyt lag af civile omgangsformer, som vi skal lære, og som nogle gange giver små konflikter,” siger han.

Alligevel har der de senere år i medierne været en stigende bekymring for, hvordan de sociale medier påvirker især de unge. For i modsætning til mennesker over 35 år, som har tilegnet sig de digitale medier, er de yngre danskere vokset op i internettets tidsalder med ageren på de sociale medier som den største naturlighed. Ifølge Børnerådet er 97 procent af de 13-årige på de sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at de sociale medier gør de unge asociale, mener antropolog på Aarhus Universitet, Mads Middelboe Rehder. Han forsker især i, hvordan de sociale medier påvirker forholdet mellem søskende, men er tit ude at gøre feltstudier hos de unge, og han mener, at der blandt dem ikke er en tendens til at forsvinde ind i de sociale medier.

”På mange måder er de unge langt mere sociale på grund af de her nye medier. Mit indtryk er, at de ikke ser hinanden mindre, men i den tid, hvor ikke er sammen ansigt til ansigt, giver de sociale medier dem mulighed for at følge op på den fysiske kontakt på en anden måde,” siger han.

Sociolog fra Københavns Universitet, Anders Blok, er enig.

”Jeg tror simpelthen ikke på, at de sociale medier tager den fysiske kontakt fra os. Jeg tror i højere grad, at man integrerer de sociale medier gnidningsfrit i sin hverdag. At man agerer socialt i forskellige kanaler med en fintmasket fornemmelse af, hvem man er venner med, både i virkeligheden og på for eksempel Facebook. Man kan godt navigere i det.”

I stedet mener han, at bekymringen skal rettes mod den strøm af informationer, man får på de sociale medier. Algoritmer på for eksempel Facebook gør, at den information man ser, er skræddersyet til den enkelte ud fra de mønstre, man ellers bevæger sig i på nettet. Facebook lever altså af, at man klikker på nogle bestemte ting, og på den måde skræddersyr de annoncer. Men også indholdet via de personer og firmaer, man har liket og følger på siden, bliver sorteret af Facebook ud fra det, man klikker på. Anders Blok mener, at det kan have betydning for, om man i fremtiden vil have et fællessprog i samfundet.

”Fordi Facebook er organiseret omkring vennegrupper og smagsfællesskaber, lukker man sig inde i kliker. Algoritmerne føder mere af det samme, så man bliver mere ens med sig selv så at sige,” forklarer han. ”Det er sundt at blive konfronteret med ting, man ikke bryder sig om. Sådan er det jo at være borger i et samfund med forskelligheder.”

Som eksempel nævner han, at hvis en mand er vild med fodbold, er hans venner sandsynligvis også vilde med fodbold. Og de firmaer eller personer, han har liket på Facebook, har måske også noget at gøre med fodbold. Det er derfor ikke så sandsynligt, at han vil blive konfronteret med jazzmusik eller vigtige politiske emner. For Facebook har set, at han kun interesserer sig for fodbold, og derfor fodrer tjenesten ham med mere fodbold.

”Det kan bidrage til en fragmentering af den offentlige samtale og gør det sværere at finde fælles pejlemærker omkring ting, vi er og bør være bekymrede om i fællesskab. For eksempel klimaforandringerne,” siger han.

Men både Anders Blok og antropolog Mads Middelboe Rehder mener, at bekymringerne om de sociale mediers påvirkning kan skyldes, at der stadig er forskel på generationerne og den måde, de bruger internettet og de sociale medier. Især den unge generation, som er vokset op med digitale medier, vil have nemt ved at navigere i det, eksperterne kalder ambient awareness, altså en konstant tilstedeværelse via internettet og de sociale medier.

”Der har været en heftig teknisk udvikling, og det er også gået stærkt over generationer. I aldersgruppen 60 til 70 år har langt de fleste taget teknologierne til sig, de bruger dem bare på en anden måde end de 20-årige. Det handler om en langsom domesticering, man tager dem til sig på de måder, de nu giver mening i hverdagen. Min mor spiller bridge på sin iPad, det giver mening for hende,” siger Anders Blok.