Prøv avisen
Spørg om livet

Med et fadervor i pagt

En bøn kan hjælpe i en svær tid.

Anne, der beskriver sig som ”ikke andet end folkekirkekristen”, fandt styrke i ritualerne, da hendes søn begik selvmord

Kære Brevkasse

Vi går nu mod glædens højtid. Trods dette er der også mennesker i denne tid, der vil miste en kær, og som vil opleve stor sorg. Jeg vil gerne fortælle om, hvordan jeg kom igennem tabet af min søn. Han døde i november sidste år efter et selvmordsforsøg. Da jeg kom til hospitalet, fortalte lægen, at hans tilstand ikke var forenelig med liv. Det var nødvendigt at slukke for respiratoren.

Mens han udåndede, lagde vi tilstedeværende hænderne på hans bryst. Efterfølgende læste jeg salme 23. Vi bad Fadervor og læste velsignelsen over ham. For mig - som ikke var andet end folkekirkekristen - blev det meget stærkt. Da vi så ham i kisten senere, var han utrolig smuk. Jeg græd. Derefter var der oplæsning af et brev, og atter en gang bad vi Fadervor.

Lige inden bisættelsen fik jeg lov til at se ham i åben kiste i selve kirken. Det var en utrolig oplevelse. Alt var så fredfyldt. Der var en højtidelighed og en højstemthed over det hele. En helt særlig atmosfære. Til sidst fik familien lov til at lukke låget på kisten. Det blev en stærk symbolsk handling.

14 dage efter dødsfaldet var vi i familien samlet igen, og jeg læste et brev op, som jeg havde skrevet til ham. Ved urnenedsættelsen havde vi blomster med, og jeg læste igen et brev op, som var skrevet. Atter en gang bad vi Fadervor og læste velsignelsen.

Nu er det så et år siden, at han døde. Dagen blev markeret med kranse, blomster, nok et brev samt ritualet igen. Salmer fra bisættelsen blev sunget, og salme 23 blev læst. Alle disse ritualer og symbolske handlinger har haft en helbredende effekt på mig. Jeg er ved at finde mig til rette i livet igen. Den voldsomme smerte fylder ikke hele min dag mere. Dette tilskriver jeg de symbolske handlinger og ritualerne.

Jeg vidste ikke, at et fadervor kan gøre så meget ved en sørgende. Med den helende effekt, som det har haft for mig, vil jeg anbefale andre at finde en symbolik eller et ritual, der kan hjælpe gennem smerten, sorgen og lidelsen. Heldigvis har vi salmebogen, som giver os hjælp til ritualer. Jeg er umådelig taknemlig, fordi jeg greb til symbolik og ritualer. Derigennem fik jeg en forløsning.

Venlig hilsen

Anne

Kære Anne

Tak for dit brev, som gør meget indtryk. Vi tænkte umiddelbart efter læsningen, at vi næppe kan gøre denne brevkasse bedre ved at skrive en kommentar eller en hilsen. For på en måde har du sagt det, der skal siges om ritualers og symbolske handlingers betydning. Begynder man først at være religionshistoriker eller religionspsykolog og tematisere og dissekere emnet, kommer der let en distance til det levede liv.

Og så vover vi alligevel at dele vores tanker. Du har været gennem et svært sørgeår, og alligevel kan du nu sige: ”Den voldsomme smerte fylder ikke hele min dag mere”. Du har set sorgen og fortvivlelsen i al sin gru i øjnene, når din søn ikke magtede at leve og valgte livet fra. Der er et før og et efter. Et livskapitel sluttede, og I må følges ad videre på vejen uden ham.

Sammen med dine kære bad du højt i fællesskab den bøn, som Kristus lærte os at bede til hverdag og ved sorg og fest. Den er 2000 år gammel. Velsignelsen blev læst: ”Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.” Den er måske 3000 år gammel.

Sådan kan vi mennesker indskrive os i en kæde af ritualer og fællesskab med Gud og mennesker og knytte vores egen historie ind i den store historie. I læste også jeres egne private breve til og om ham, og sådan blev det private og det almene og det guddommelige vævet sammen i ord og handling.

Du skriver nok så tilbageholdende, at du blot er en almindelig folkekirkekristen. Det er der ingen grund til at undskylde. Mange danskere går måske uden at vide det med en god kristen kassekredit inden i sig og i kirkens fællesskab, som der kan tæres på både i ”onde og gode dage”. Og som venter på at blive brugt.

Vi forstår, at det nærmest kom bag på dig, at Fadervor kan bidrage til at helbrede og forløse, sådan som du har oplevet det gennem de seneste 12 måneder. Vi må indrømme, at vi også bliver lidt nysgerrige efter, hvem eller hvordan du kom på sporet af at bruge Fadervor og de gamle ritualer på den gode måde, du beskriver.

Vi tænker, at du måske har haft det med dig fra lille, hvor du har lært at bede den bøn, når du skulle sove? Eller også har du mødt en præst i forbindelse med din søns død, som måske har givet dig inspiration til at bruge de midler og redskaber, som Vor Herre selv har lært os at bruge. Måske er der en helt tredje baggrund.

Under alle omstændigheder takker vi dig for, at du har videregivet dine erfaringer til os og læserne.

Og så vil vi slutte med at citere Davids salme 23, som du flere gange henviser til:

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge,

han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld. Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage.

Glædelig advent.

Mange hilsener

Anette og Jørgen