Prøv avisen

Af ord er du kommet...

Glæden ved bøger overskygges ikke, at man som forfatter må acceptere, at ens ord ofte ender på udsalg, skriver Kristeligt Dagblads skribent

Glæden ved bøger overskygges ikke, at man som forfatter må acceptere, at ens ord ofte ender på udsalg, skriver Kristeligt Dagblads skribent

Efteråret er bogmarkedets forår.

Knap er det første blad faldet af træerne, før forlagene begynder at røre på sig. Det handler om at fange øjet, og for mange blomster og korte kjoler i luften sælger ikke bøger.

Men nu ligger træernes blade endelig som maste dyr på fortovene, mens boghandlerne til gengæld ligner vitale blomsterbutikker med et farvestrålende udvalg af helt friske varer.

LÆS OGSÅ:Bogen er nok en messe værd

Det vidner min kulturredaktørs skrivebord også om. Han er ellers et ordensmenneske, der som regel rydder sit skrivebord, inden han tager hjem, men det må være et sisyfosarbejde i disse uger, hvor bordet altid er fyldt med et nyt bjerg af bøger næste morgen. Det er dog ingen tilfældighed, at de fleste forlag har sendt deres bedste bestsellerbud ud netop nu. Alle vil være klar til weekendens bogmesse i Forum for ikke at tale om julesalget. Og bøgerne skulle gerne blive kendt inden.

Sådan går dog ikke for alle bøger. Hvert år udkommer der langt over 10.000 danske bogtitler, det er en stor journalistisk (op)gave at sortere i strømmen af hårde pakker. Og selvom vi selv her på avisen sender mange pakker ud af huset til anmelderne ender de fleste bøger med at gå i glemmebogen, før de bliver kendt.

Ingen kommer sovende til at skrive en bog, og jeg har ofte ondt af de forfattere, der ikke bliver omtalt. For det kan i sig selv være et krævende slid at få nogen til at udgive ens bog. Den proces kan ofte tage år. Undervejs giver mange op, mens stadig flere vælger at udgive deres bøger selv. Men selv derfra er det langtfra sikkert, at man kan slå igennem mediemuren. Jeg har i tidens løb talt med mange forfattere, der alle har sagt, at der kun er én ting, der er værre end dårlige anmeldelser, og det er ingen anmeldelser!

Den proces har jeg selv været igennem flere gange, ligesom jeg har set, hvor kort et liv en bog kan have.

For tre år siden udgav jeg en bog om dannelse, som jeg i vinter så på bogudsalg til 20 kroner. Og forleden fik jeg et brev fra et af mine andre gamle forlag, der skrev, at de havde tænkt sig at realisere deres lager af en bog om moderne menneskers tro, jeg engang for fem år siden skrev sammen med en tidligere kollega fra Weekend-avisen. Om det reelt betyder, at forlaget vil brænde restlageret af bogen, så der bliver plads til nyere titler på de dyre lagerhylder, ved jeg ikke. Men det var i hvert fald ikke den form for realisering, jeg havde drømt om, da jeg i sin tid begyndte at drømme om at skrive bøger.

Første gang, jeg sendte et manuskript ind til et forlag, var jeg 20 år. Det var en pinlig narcissistisk digtsamling, der oven i købet hed Som spejlet, og jeg er egentlig ret glad for, at der aldrig kom to stykker pap omkring den. Men det var tanken om sprogets uforgængelighed, der havde sat mig i gang.

Dengang læste jeg dansk og kunne forsvinde i Søren Ulrik Thomsens smukke skrifttematiske digte. For selvom han skrev meget om døden, pegede digtene ofte på deres egen uforgængelighed. Det gælder også for de bøger, vi kalder klassikere; bøger og ord, der virker nye, hver gang man læser dem. For visse ord indeholder en opstandelseskraft, der gør dem til mere end en vare.

Ord kan bringe trøst og lindring og få os til at se på verden på nye måder. Og bøgernes forår er altid fuldt af nye indsigter og sproglige oplevelser, som jeg altid nyder, selvom jeg ved, at det meste ender på udsalg.

ohrstrom@k.dk