Prøv avisen

Affaldsland

Forfatter og foredragsholder Peter Olesen mener, at kommunerne svigter deres opgave med at holde byerne fri for skidt. – Foto: Leif Tuxen.

TA SKRALDET: Det kniber for danskerne med at finde skraldespanden. Gader, togstationer, rastepladser og naturen flyder med henkastet affald. I løbet af det nye år kommer der en strategi, som skal dæmme op for problemet

Se, hvor beskidt her er den kapsel har ligget der rigtig længe.

Forfatter, journalist og foredragsholder Peter Olesen er steget på sin klassiske, grønne herrecykel og har taget Kristeligt Dagblads medarbejder med på en tur rundt i sit kvarter Københavnerforstaden Valby.

Ved første øjekast er her ikke beskidt. Ingen pizzabakker, kaffekrus og gratisaviser blander sig med bladene på denne blæsende novemberdag. Og så alligevel. Langs fortovskanten ved de parkerede biler ligger papir, kapsler og cigaretskod, og kigger man gennem trådhegnet og ned ad skrænten mod banelegemet, åbenbarer der sig en mindre losseplads. Her ligger slikpapir, plasticposer og flere cykellig. Foran industrivirksomheden F.L. Schmidts hovedkvarter hvirvler det rundt med affald, og det samme gør der ved TDCs bygning et andet sted i Valby.

Og de virksomheder burde nok have råd til at få fejet, siger Peter Olesen tørt.

Der er beskidt i Danmark. I vores nærmiljø, i byerne, i naturen og langs veje og jernbanespor. Der ligger gratisaviser og cigaretskod, og langs hovedfærdselsårerne fra Tyskland op gennem Jylland ligger der et spor af tomme, tyske dåser, man ikke kan få pant for i Danmark. Hundeejerne lader deres kæledyr besørge på grønne arealer, hvor miniputterne fra den lokale klub senere skvatter rundt i efterladenskaberne, og husker hundelufteren en pose til høm-hømmen, er det ikke givet, at posen efterfølgende ryger i en skraldespand.

En arbejdsgruppe under Miljøministeriet er i øjeblikket i gang med at kortlægge omfanget, årsagerne og de økonomiske konsekvenser af svineriet og dernæst udarbejde en strategi for et renere nærmiljø.

Vores foreløbige resultater bekræfter, at henkastet affald er et stort problem, siger projektleder Morten Asbjørn fra analysevirksomheden Operate, som Miljøministeriet har bedt om at stå for opgaven.

Oprindelig var det Skovforeningen der varetog de private skovejeres interesser som kontaktede Miljøministeriet. Foreningens medlemmer er stærkt generet af affald lige fra efterladenskaber fra en familieskovtur til kriminelle miljøsyndere, der i nattens mulm og mørke læsser et helt lad murbrokker af.

Nogle opfører sig bare dumt, mens andre begår deciderede ulovligheder. Det har altid været sådan, men folk er blevet mere uansvarlige. Det er naturligvis bare en lille gruppe mennesker, der opfører sig sådan, men alting er blevet større, og vores samfund skaber mere og mere affald, siger forstfuldmægtig Morten Thorøe fra Skovforeningen.

Private kan i dag kvit og frit aflevere skrald på landets genbrugsstationer, mens erhvervsdrivende må betale for at komme af med eksempelvis byggeaffald. Det frister nogle til at dumpe affaldet, ligesom andre efterlader skrotbiler i skovene, som skovejerne så må betale for at komme af med.

Vi kan søge om tilskud, hvis nogle har smidt affald, men det er besværligt. Vi kunne også godt tænke os noget mere konsekvens. Nogle gange har vi faktisk taget miljøsynderen på fersk gerning, men det er svært at få politiet til at rykke ud, siger Morten Thorøe.

For almindelige skovtursgæster gælder det om at tage madpapir og poser med hjem igen. Nogle steder er opstillet skraldespande, men erfaringen viser, at de er svære at ramme, ligesom de også er med til at skabe endnu mere affald.

Vi skal åbne skovene for offentligheden, men så må folk altså også vise ansvarlighed og tage deres affald med hjem igen, siger Morten Thorøe.

I læserbrevsspalterne i små og store aviser raser folk over medborgeres laissez faire-holding, og i Århus kæmper byrødderne for at få den fritlagte å igennem bykernen til tage sig smuk ud til trods for, at byens borgere gør deres for at få området til at ligne en abegrotte, som samlingsstedet også er døbt i folkemunde.

Selvom der endnu ikke er landsdækkende tal for omfanget af det henkastede affald, er alle enige om, at det er et stort problem. Mængden af engangsemballage er i vækst, og samtidig er der sket en holdningsændring hos borgerne.

Det er et paradoks, for vi er blevet mere miljøbevidste, og industrien sviner mindre end for 30 år siden. Så begynder man at koncentrere sig om det nære, og vi ved, at folk i dag anser henkastet affald for at være et større problem, siger Janus Torsten Kirkeby fra Videncenter for Affald.

Flere peger på, at danskernes livsstil har ændret sig. Hvor vi før i tiden sad ned omkring et bord og spiste, er der mange, der i dag indtager frokosten eller mellemmåltidet gående. Og når man så er færdig, ryger emballagen ved siden af skraldespanden. Men vi er også kommet ind i en ond cirkel, hvor mange er ligeglade, fordi der allerede ligger meget affald i gaderne, på rastepladserne og på DSBs stationer.

Der er en tendens til, at grimme områder bliver endnu grimmere, og nogle steder er der nærmest etableret uofficielle lossepladser, hvor det er i orden at dumpe sit storskrald. Jo renere natur og jo pænere områder, desto mere rent bliver der, siger kommunikationschef i Danmarks Naturfredningsforening, Lars Bo Pedersen.

Organisationen har tre år i træk holdt en landsdækkende affaldsdag, hvor alle opfordres til at gå en tur i naturen og samle affald ind, og i den efterfølgende uge opfordres landets skoleklasser til at tage emnet op.

Danskerne er til fals for at svine alle steder, og vi prøver at påvirke folk ved at sige lad nu være du overskrider også din egen grænse og moral, når du kaster affald i naturen, siger han.

Flere kilder peger på, at det er uretfærdigt alene at skyde skylden på de unge. De er ganske vist storslemme til at smide pizzabakker og burgerpapir fra sig på gaden, men det er de midaldrende, der ikke får samlet hundens efterladenskaber op efter sig eller efterlader hårde hvidevarer på rastepladsen eller i skoven, når de er kørt forgæves til genbrugsstationen.

Alle sviner, det afhænger bare af, hvor vi er henne. Hvis ikke kommunerne opruster ganske gevaldigt med flere affaldsspande og mere renhold i byerne, har vi snart et meget stort problem, siger Lars Bo Pedersen.

Men kommunerne kan stille nok så mange skraldespande op det hjælper ikke, hvis ikke også danskerne ændrer holdning og påtager sig et fælles ansvar. Det mener psykolog Niels Peter Agger, der har rejst i mange lande og mener, at danskerne har et særligt problem.

Hvis en vesterlænding smider en filtercigaret fra sig i Japan, kommer der straks en japaner og samler den op, og i USA kører man en hård linje med skiltning og forbud. I Danmark har vi fjernet os fra naturen og er blevet ofre for en socialdemokratisk tankegang om, at vi ikke behøver bekymre os. Der kommer nogen og rydder op efter os, siger Niels Peter Agger.

Han peger på, at et led i 1968ernes oprør var et opgør med de voksne og autoriterne, og derfor antager mange i den generation fejlagtigt, at det er et udtryk for rebelskhed at svine.

Men det holder jo ikke. Vi bliver nødt til at stramme op, og det skal ske fra flere kanter. Dels skal der være kampagner, dels skal der gøres rent fra grunden, så det ikke frister til at smide affald. Og så skal offentlig skiltning meget tydeligt gøre opmærksom på, at vi ikke vil finde os i skovsvin. Endelig mener jeg, at vi er nødt til at kriminalisere adfærden, således at man kan få en bøde, hvis ikke man samler op efter sin hund, siger Niels Peter Agger.

København er netop udpeget som den mest beskidte by i Norden og Baltikum, og mange, der har rejst i udlandet, fremhæver byer som Prag, Paris og Barcelona som væsentlig renere end danske storbyer. En af forklaringerne er tilsyneladende, at der i sydeuropæiske byer byer er flere gadefejere, og dermed er det meget synligt for borgerne, at der konstant går nogle og rydder op efter dem. I Danmark er arbejdsmarkedet anderledes indrettet, og mindstelønningerne er forholdsvis høje. Det betyder, at man her i højere grad har satset på mekanisk renholdelse altså fejemaskiner og lignende.

Men i hovedstaden har man nu lagt strategien om, fortæller renholdschef i Københavns Kommune, Vibeke Forsting:

Der er sket et holdningsskred i befolkningen, og det prøver vi nu at ændre på ved at indsætte nogle snappehold. Det er medarbejdere, der går og samler affald op sidst på eftermiddagen og først på aftenen hele ugen igennem. Så kan folk se, at der kommer nogle og samler op efter dem, hvis ikke de selv gør det. Men det er et tveægget sværd. Vi skal jo ændre holdningen hos borgerne og ikke få dem til at tro, at de bare kan smide papir fra sig, fordi der kommer nogen og rydder op efter dem, siger Vibeke Forsting.

København har som målsætning at blive Europas reneste hovedstad inden 2015, og til det formål er der afsat 100 millioner kroner ekstra de næste tre år. Ikke kun borgerne, men også forretningerne, fastfood-kæderne og DSB skal samarbejde, hvis målet skal nås, påpeger Vibeke Forsting.

I Valby cykler Peter Olesen videre. Han mener, at den er gal med opdragelsen af børnene. Forældrene skal lære poderne at ramme skraldespanden, og kan de ikke det, må skolen tage fat. Når alt andet glipper, og de forretningsdrivende er ligeglade og borgerne det samme, ender ansvaret hos kommunen, hos DSB og alle de andre offentlige myndigheder.

Jeg betaler altså også skat, så hvorfor bliver der ikke fejet her. Banedanmark er virkelig slem bare se på skråningen her ved Valby Station. Her har der jo ikke været nogen i årevis og rydde op, siger Peter Olesen, der for nylig havde en amerikansk ven på besøg.

Han spurgte, hvorfor der er så beskidt i Danmark, og det åbnede virkelig på ny mine øjne for svineriet, siger Peter Olesen, inden han sætter kursen mod bydelens nyåbnede butikscenter, Spinderiet.

Se, hvor pænt her er. Der ligger ingen cigaretskod og papir. Men her er også papirkurve alle vegne, og de har tre mand til at gå og feje. Hver aften bliver her støvsuget. Det kan altså lade sig gøre, hvis man vil.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk