Afhængig af alkohol

Alkohol er en kold øl efter kampen. En særlig god vin proppet op til gæstemiddagen. Spændende drinks til festen, eller bare afslappet nydelse efter dagens arbejde. Alkohol er en gave, en belønning. Det er nydelse, rigdom og overskud. Rusmidlet er en indgroet del af vores kultur og har utvivlsomt været kendt næsten så længe som menneskeheden selv. Det er også kendt, at grænserne mellem forbrug, storforbrug og misbrug er flydende. At jo mere et folkeslag drikker, jo flere misbrugere rummer det. Men hvorfor nogle mennesker ender med at blive afhængige af at drikke alkohol og ødelægger både deres eget og andres liv ved det, er ikke så entydigt. Heller ikke, hvad man skal gøre ved det. Skråsikkerheden er hos de fleste alkoholforskere blevet afløst af åbenhed i takt med en større viden om alkoholmisbrug. Samtidig spores der en vis optimisme. For behandlingsformerne nuanceres, og Sundhedsstyrelsen er sammen med Amtsrådsforeningen gået i gang med en storstilet kortlægning af behandlingstilbuddene i Danmark. Måske første skridt på vejen til at yde bedre hjælp. Men hvad er et alkoholmisbrug egentlig? - Misbrug og forbrug er to sider af samme sag med glidende overgange. Man plejer at sige, at hvis en person drikker så meget alkohol, at det medfører legemlige, psykiske og sociale skader for vedkommende, så er det blevet et misbrug. Man opererer med begreber som kontroltab og afhængighed. Det er det gammeldags ord »besættelse«, der er oversat til moderne terminologi, siger ph.d. og forskningsadjunkt Karen Elmeland fra Center for Rusmiddelforskning i Århus. Bag den moderne terminologi ligger også en moderne forståelse. Men besættelse var netop sådan, man tidligere forstod fænomenet alkoholafhængighed. - Det var et uordensproblem, der havde med folks moral at gøre. Folk, der var besatte af at drikke alkohol, var karaktersvage sjæle, som ikke var ordentligt disciplinerede, siger Karen Elmeland. Løsningen på det besættelsesproblem var tugt, genopdragelse eller straf. Men i midten af forrige århundrede vandt en sygdomsopfattelse frem og fortrængte den moralske forståelse. - I 1958 fastslår en dansk betænkning, at disse mennesker er alkohollidende. Og skal behandles som sådan. Derfor bliver ansvaret for behandlingen lagt ind under sygehusvæsenet. I dag er den generelle holdning til årsagerne bag et alkoholmisbrug langt mere nuanceret. Man ser det som en kompliceret blanding af sociale, psykiske, biologiske og kulturelle faktorer. Men man kan stadig møde alle mulige holdninger til det, også reminiscenser af den gamle moralske synsvinkel, siger Karen Elmeland. Hun påpeger, at alkohol har en symbolværdi som et overskuds- og overflodsfænomen, og som sådan holder vi meget af det. - Men så snart alkohol drikkes i situationer med underskud, så bimler alle alarmklokker. Vi bryder os ikke om at se folk drikke af underskud. Der findes et udtryk: »Baronen drikker, og Jeppe går i behandling«. Det siger, at vi ofte er parat til at tolerere et meget stort forbrug af alkohol, hvis bare vedkommende har råd til det og samtidig kan fungere i sin hverdag, siger Karen Elmeland. De fleste danskere ønsker også, at der skal være behandlingstilbud til dem, der ikke længere kan klare sig. Men den holdning er alligevel udbredt, at er man én gang alkoholiker, så er man altid alkoholiker. Det er imidlertid en af de myter, den voksende forskning på feltet kan aflive. En anden punkteret myte er den, der med et noget modsatrettet indhold siger, at der må kunne findes én behandling af alkoholmisbrug, som er den bedste. Overlæge i psykiatri og seniorforsker på Institut for Sygdomsforebyggelse i København, Joachim Knop har både forsket i og været behandler af alkoholmisbrugere siden 1969. - Man har opfattet alkoholmisbrugere som én gruppe, de er blevet beskrevet som ét kapitel i lærebøgerne, og man har ment, at de skulle have én og samme behandling. Og så har man i øvrigt skændtes om, hvilken behandling det så var. - I dag bliver vi i stigende grad klar over, at misbrugerne er meget forskellige. Og de skal have forskellige behandlinger. For hver person er det en ukendt kombination af både biologiske, sociale og psykiske faktorer, der har forårsaget netop hans eller hendes afhængighed af alkohol. Kunsten er at kunne identificere den præcise kombination hos den enkelte. Alligevel findes der visse fælles træk hos grupper af misbrugere, som gør, at man måske kan betragte dem som typer. - Om 50-100 år er vi måske blevet så dygtige, at vi kan inddele alkoholmisbrugere i 10-15 undergrupper og vide, hvilke 10-15 slags behandlinger der er mest effektive, siger Joachim Knop. Han giver et eksempel på én kendt kombination af faktorer, som peger i retning af et alkoholmisbrug: - Det er en dreng, hvis far er stærkt alkoholiseret. Der var komplikationer ved drengens fødsel, han opfører sig meget uroligt, og i skolen er han dårlig til alle sproglige fag. I teenageårene opdager han, at han fysisk set godt kan tåle at drikke alkohol. Efter tre guldbajere falder hele hans nervesystem til ro. Denne dreng ender med 90 procents sikkerhed som alkoholmisbruger 10-20 år senere. - Og det er klart, at sådan et menneske skal have en helt anden behandling end den forsmåede husmor, der drikker i smug og skjuler sit misbrug med gajoler og parfume. Eller end den psykiatriske patient, der ved siden af sin stærke depression drikker for meget alkohol, siger Joachim Knop. Men det er ikke, fordi vi har rigeligt med behandlingstilbud i Danmark. Det er en kendt sag, at amterne igennem de seneste 10 år har halveret antallet af de i forvejen få døgnbehandlingspladser. Det er især gået ud over de hårdest belastede alkoholmisbrugere: De, der hverken har arbejde eller familie og måske heller ikke en bolig. Til gengæld har man opprioriteret de ambulante behandlingstilbud, og her er den psykoterapeutiske behandlingsform efterhånden blevet udbredt. Ph.d. i psykologi Per Nielsen er afdelingsleder på behandlingscentret Ringgården på Fyn. Han har i 18 år været optaget af behandling af alkoholafhængighed, og han siger: - De bedste behandlingsformer har efterhånden vist sig at være dem, hvor man påvirker den tænkning og den adfærd, der er direkte knyttet til misbruget. Man fokuserer på, hvilke tankerækker, forventninger, følelser og adfærd der går i gang i det øjeblik, personen får lyst til at drikke. Man undersøger, hvordan vedkommende forholder sig til dem. Og ved at strukturere det kan man hjælpe personen med at få kontrol over den tankegang, der hænger sammen med misbruget. Derefter kan man udvikle nogle strategier, så vedkommende kan udføre sin egen lille psykiske krigsførelse i højrisikosituationer. - Hovedparten af de mennesker, der søger behandling for alkoholproblemer i Danmark, vil man kunne hjælpe på denne måde. Og det er en meget mere nuanceret tilgang til misbrug, end man har set før i tiden, siger Per Nielsen. Holdningen bag denne indfaldsvinkel er, at alkoholmisbrug opstår, fordi man bruger rusen som en måde at forholde sig til svære sider af tilværelsen på. I rusen kan man for eksempel undgå at opleve vanskelige følelser. Den bliver en slags flugt. - Hvis man tilpas mange gange erfarer, at rusen har den virkning, også selv om det er kortvarigt, så kan man til sidst havne i en ond cirkel, hvor man får lyst til at drikke alkohol, hver gang man er i en bestemt situation. Det bliver en tankemæssig automatik, og det virker, som om misbruget kommer til at leve sit eget psykiske liv. Per Nielsen understreger, at hvis man har oplevet sådan en afhængighed, enten selv eller hos et menneske, man er tæt på, så er der ingen tvivl om, at det ikke er noget, man bare kan smøge af sig igen. - Det aftvinger meget stor respekt. Det er et helt ufatteligt hårdt greb, det kan få i folk. Og det kræver både megen hjælp og hjælp over flere omgange, før man får en stabil kontrol over det. Og får man ikke hjælp nok i det offentlige, er der private behandlingssteder at ty til. Et af de mere udbredte private tilbud er Minnesota-modellen. Den benytter et 12-trinsprogram som en læreproces, misbrugerne skal igennem. Behandlingen støttes af foreningen Anonyme Alkoholikere. Det er eks-misbrugere, der hjælper og fastholder hinanden i det nye, alkoholfrie liv. Fortsættes på side 10 Fakta Alkohol i tal Danmark er et af de lande i den vestlige verden, hvor der drikkes mest alkohol. De seneste 15-20 år har hver dansker over 14 år i gennemsnit drukket mellem 11 og 12 liter ren alkohol om året. Et usikkert skøn siger, at 250.000 danskere har store problemer med alkohol. Ud af dem er måske 100.000 deciderede misbrugere. Af behandlingstilbud råder det offentlige over cirka 100 døgnpladser fordelt på syv behandlingshjem. Og amterne modtager årligt 17.000-18.000 misbrugere i ambulant behandling. Derudover har fire private Minnesota-hjem omtrent 140 døgnpladser. Til sammenligning har Norge 2700 pladser på 134 døgninstitutioner. På trods af, at de kun drikker halvt så meget som danskerne, nemlig cirka fem liter alkohol om året. Og svenskerne, der drikker omtrent seks liter ren alkohol om året, har hele 3400 pladser på 160 institutioner og modtager knap 60.000 misbrugere i ambulant behandling om året.