Prøv avisen

Alder er en skal - livet leves i fuld fart

De går til rockkoncert, bruger samme tøj som de unge og vil gerne blive længe på arbejdsmarkedet. De 50-67-årige er generationen, der ifølge aldersforskere ikke forholder sig til deres alder

På køleskabsdøren i Ulla-Britta Buchs lejlighed i København hænger en billet til The Rolling Stones koncert den 5. august i Parken.

The Rolling Stones er en del af min historie og min musik, som jeg stadig synes er værd at lytte til. Og så er der også lidt nostalgi i det, siger Ulla-Britta Buch.

Den 62-årige socialrådgiver, der som selvstændig konsulent arbejder med organisationsudvikling, er fascineret af, når kunstnere som engelske Stones og amerikanske Bruce Springsteen, som hun og datteren var til koncert med sidste efterår, ikke lader sig begrænse af alder, men stadig udfolder deres kunst.

Det viser, at der ingen grænser er for udvikling, hvis man har passion og hjertet med sig. Så kan man blive ved. Jeg kender det fra mig selv. Jeg har ikke planer om at gå på efterløn, men bliver ved så længe, der er udfordringer for mig i arbejdslivet, og så længe det giver mening for mig selv og dem, jeg arbejder for, siger Ulla-Britta Buch og citerer sin datter, der som 18-årig udtalte følgende: Alder er en skal.

Ulla-Britta Buch tilhører generationen af 50- til 67-årige, der ifølge aldersforskere har det særlige forhold til deres fødselsattest, at de ikke identificerer sig med den. De opfatter sig ikke som midaldrende og heller ikke som ældre eller gamle. De befinder sig et sted i livets cyklus, som ifølge læge, forfatter og seniorkonsulent Henning Kirk passende kan kaldes for de modne år.

Jeg synes i det hele taget ikke, at man skal skille efter alderen, men hellere arbejde for at få et aldersintegreret samfund, siger Henning Kirk.

Han er selv født i 1947 og synes, at de modne år er karakteriseret ved, at man er blevet langsommere til mange ting, men har det meget mere spændende og sjovt, end da man var ung og rastløs.

Man er blevet bedre til at prioritere, hvad man vil bruge sin tid på, siger Henning Kirk.

Kulturforsker Anne Leonora Blaakilde, Gerontologisk Institut, kalder generationens aldersforhold for uni-age et nyt begreb for, når alder ingen forskel gør:

De går stort set i det samme tøj, når de er 55 år som 25-årige, og det har man ikke kunnet gøre tidligere. De går til rockkoncerter, og det, der før hed fest for de unge på 40, er nu blevet guldrandet, og der er lige så mange unge som gråhårede til Stones-koncert i Horsens og Pink Floyd på Roskilde Festivalen. Det er et udtryk for uni-age. Selvfølgelig vil der være noget kropsligt, men udadtil handler det om, hvordan man ser ud, og hvad man foretager sig. Vi vil ikke være gamle, og vi vil ikke tage alderdommen på os, fordi det i vores kultur er negativt at være gammel, siger Anne Leonora Blaakilde.

Ud over at forske i familie, køn og generationer står hun også bag bogen Livet skal leves forlæns, baglæns og sidelæns med 12 samtaler om livsløb. En af dem er med skuespilleren Kirsten Lehfeldt.

Hun siger blandt andet, at man som kvindelig skuespiller mister værdi, når man ikke længere tilhører den højt besungne ungdom. Og der er da også i film og dramatik enormt fokus på ungdom, kærlighedsliv, stiftelse af familie og det at få børn. Det viser noget om den generelle opfattelse, som også kobler sig til bedsteforældrene. De må gerne komme og hjælpe til, men hører ikke til i kernen af familierne. Der ligger stadig i vores kultur en stigmatisering af alderdommen. Flere og flere får lavet kosmetiske operationer, for det er allerede fra 40-års alderen ikke velset at få rynker og hængehud, siger Anne Leonora Blaakilde.

En nylig offentliggjort forbruger­undersøgelse fra analyseinstituttet AC Nielsen af 22.000 mennesker fra 42 lande viser, at vi i dag føler os unge i længere tid. Undersøgelsen fortæller også, at salget af rynkecreme i løbet af de seneste tre år er steget med 22,8 procent.

Uanset cremer og plastickirurgi det fysiske forfald er uafvendeligt.

Generelt forfalder vi hele vejen igennem livet. Der er 5000 forskellige biologiske funktioner i kroppen, som falder med en procent om året fra 30-års alderen. Når man kommer højere op i alderen, kan procenterne stige, siger lektor Bernard Jeune, leder af Center for Aldringsforskning, Syddansk Universitet.

I alderen 50- til 67 år er den mest tydelige aldersforandring, at kvinder kommer i klimakteriet, og østrogenniveauet falder kraftigt. Der er også andre begyndende alderstegn. Fra 50-års alderen skal mange have læsebriller, og høreproblemer ses især hos mænd fra 60 år. Mændene har også tendens til at få mave, og kvinder bliver fyldigere. Der kommer flere rynker og grå hår, og man ser lidt ældre ud. Og risikoen for at få kroniske sygdomme stiger, siger Bernard Jeune.

Han tilføjer, at alle undersøgelser viser, at selvom kvinder har større sygelighed end mænd, lever de længere med deres skavanker. For kvinder går til læge og får behandling, mens mænd dør af deres sygdom.

Alder ingen hindring, lyder det. Og dog for helbredet er en afgørende faktor for, at de modne år også er gode år.

Livskvalitet behøver ikke at dale med årene, medmindre der kommer helbredsproblemer, siger læge og seniorkonsulent Henning Kirk. Men han, der i sine foredrag og bøger har specialiseret sig i at pille ved myterne om alderdommen, mener, at der er grund til optimisme.

Der er jo mange gode historier. Forkalkningssygdomme, som vi troede var en almindelig del af aldersprocessen, og som giver blodprop i hjerne og hjerte, er i klar nedgang. Vi lever længere og bedre i flere år. Selvfølgelig er der nogle i aldersgruppen, der lever usundt, men andelen af dem, der lever sundt med motion, ingen rygning, sund kost og minus stress, bliver større. Især fysisk aktivitet ser ud til at være en vigtig faktor for faldet i blodpropper, siger Henning Kirk.

Han refererer til en undersøgelse, der viser, at ud af den generation, der blev født i 1946 en stor årgang med 96.000 fødsler vil 5000 blive 100 år. Det viser sig også, at de med sund levevis har en længerevarende uddannelse og bedre materielle kår end de med kort uddannelse og lavere indtægter.

Det er en højst forskelligartet gruppe, hvor der bliver flere af dem, der har det godt og færre af dem med sundhedsproblemer. Og de kommer til at leve længere med deres sygdomme, for eksempel demenssygdommen Alzheimer, fordi omsorg og behandling er blevet bedre. Risikoen for, at vi kommer på plejehjem, bliver også mindre. Vi forestiller os, at alderdommen ender med, at vi bliver afhængige, men det kommer til at gælde et dalende mindretal. Vi ser jo allerede nu mange 100-årige, der kan klare sig selv, siger Henning Kirk.

For ham er det positivt, at begrebet senior er opfundet, fordi det indebærer fokus på ældres muligheder for leve et aktivt liv med frivilligt arbejde, seniorrejser, seniorpolitik og fleksible arbejdsvilkår.

Ulla-Britta Buch, der selv har et godt helbred, arbejder som konsulent blandt andet med med at rådgive arbejdspladser om, hvordan seniorer kan fastholdes i jobbet. Det kan de for eksempel med individuelle hensyn, anerkendelse af kompetencer og udfordringer.

Det handler om skabe arbejdsglæde.

remar@kristeligt-dagblad.dk