Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Alkoholgrænse på 21 år redder liv

Efter unge under 21 år er blevet forbudt at købe og besidde alkohol i USA, er antallet af alkoholrelaterede trafikdrab blandt unge faldet med 47 procent. - Foto: Nordfoto.

Hvis unge under 21 år forbydes at købe alkohol, falder antallet af dræbte unge i trafikken med 11 procent, viser undersøgelse

Alkoholforbud kan redde liv.

Sådan lyder en af konklusionerne bag en omfattende, amerikansk undersøgelse. Den viser, at der dør 11 procent færre unge i trafikulykker, som involverer alkohol, hvis det gøres ulovligt for unge under 21 år at købe og være i besiddelse af alkohol. Det skriver ScienceDaily.

Undersøgelsen har taget højde for en række faktorer, blandt andet bedre sikkerhed i bilerne, bedre veje og hårdere straffe for spirituskørsel. Resultatet er også justeret for regionale og økonomiske forskelle, og lederen af undersøgelsen, James C. Fell fra Pacific Institute for Resarch and Evaluation mener, at resultatet på 11 procent færre dødsfald er et 'konservativt skøn'.

- Siden 1980'erne har der været tegn på, at en forhøjelse af alkoholgrænsen til 21 år havde en indflydelse på antallet af trafikdræbte. Men det er første gang, at vi har været i stand til at se den egentlig konsekvens, renset for faktorer, der kunne så tvivl om dokumentationen, siger James C. Fell.

Siden midten af 1980'erne har de amerikanske stater hævet aldersgrænsen for køb og alkohol til 21. Fra 1988 til 1995 faldt antallet af alkoholrelaterede trafikdrab med 47 procent. I Danmark er det tilladt at købe alkohol, når man er 16.

Undersøgelsen viser desuden, at de stater, der slår hårdt ned på falsk ID, har syv procent færre trafikdrab, der involverer alkohol.

Efter unge under 21 år er blevet forbudt at købe og besidde alkohol i USA, er antallet af alkoholrelaterede trafikdrab blandt unge faldet med 47 procent. - Foto: Nordfoto.
Forbuddet mod salg af alkohol efter klokken 20 bliver nu ophævet efter vedtagelsen af den nye lukkelov, som giver butikkerne lov til at holde søndagsåbent 20 gange om året mod de nuværende otte. -- Foto:Scanpix.