Prøv avisen

Alternativ behandling virker

Forskerne kan ikke fysisk måle, at alternativ behandling virker, men 60-80 procent af patienterne angiver, at de får det bedre, påpeger professor Helle Johannessen, der forsker i fænomenet.

Kræftpatienter, som bruger alternativ behandling, føler sig friskere og mere funktionsdygtige, viser nyt forskningsprojekt, men lægerne er stadigt skeptiske over for effekten på sygdommen

Der er sket noget, siden Helle Johannessen startede med at forske i alternativ behandling i slutningen af 1980erne. Dengang var det svært at blive taget alvorligt, men i dag er alternativ behandling blevet et valgfag på medicinstudiet, nogle læger bruger akupunktur i deres praksis, og næsten hver anden dansker har på et tidspunkt brugt alternativ behandling.

Helle Johannesen er professor fra Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet i Odense og leder af et stort tværvidenskabeligt forskningsprojekt inden for området.

"Kræftlæger er blevet mere åbne over for det alternative, fordi mange af deres patienter bruger healing, massage og andre alternative behandlingsformer som supplement til den kemo og stråling, de får på hospitalet. Men det betyder ikke, at de tror på, at behandlingen har en effekt på kræftsygdommen," siger Helle Johannesen.

Sammen med to andre forskere har hun de sidste tre år interviewet læger og sygeplejersker og først og fremmest en række danske og udenlandske kræftpatienter for at finde ud af, hvad det er, det alternative kan tilbyde. Og det er noget helt andet end den behandling, de modtager i det traditionelle sundhedsvæsen.

Når man spørger patienterne, så siger 60-80 procent, at de har fået det bedre med alternativ behandling. Mange af dem følte, at de var meget friskere end de andre kræftpatienter, de mødte på hospitalet. De havde for eksempel overskud til fortsat at købe ind og gøre rent. Men det er ikke noget, som kan måles ud fra de parametre, som læger plejer at bruge. På patologien i kroppen eller i blodprøver. Vi har måttet anlægge nogle andre parametre, som for eksempel psykologer, antropologer og sundhedsøkonomer bruger i deres arbejde. Det drejer sig om livskvalitet, skabelse af meningsfuldhed i dagligdagen og bedre funktionsevne, siger Helle Johannessen.

Næste trin i forskningsprojektet gik ud på at finde ud af, hvorfor kræftpatienterne oplevede, at de fik det bedre med den alternative behandling. Når de havde mindre kvalme og smerter på grund af zoneterapi eller akupunktur, var der så tale om placebo, at de selv gjorde noget aktivt, eller var der tale om en real effekt?

Det alternative og det etablerede bliver brugt til to forskellige ting. Alle går til det etablerede for at bekæmpe deres kræft, men nogle opsøger alternativ behandling for at få det bedre med sig selv og vil meget gerne vide, hvad de kan gøre for at forebygge og styrke kroppen. De synes ikke, at systemet interesserer sig for dem som personer. De får deres kemo, stråler og medicin, men føler ikke, at de bliver lyttet til. De forstår, at lægerne har travlt, men sidder tilbage med en følelse af svigt og mangler hjælp til at klare dagligdagen.

To måneder er lang tid at vente, fra man kommer hjem fra behandling på hospitalet, og til man næste gang skal derhen. I stedet for at sidde med hænderne i skødet og vente, kaster mange sig ud i det alternative marked.

"De vælger efter personlige præferencer. Nogle er bange for nåle og vælger zoneterapi for at give sig selv et psykisk løft. Men virker den første behandling ikke, går man videre og prøver noget andet. De, som ikke opsøger det alternative, har andre strategier. En mand slæbte sig hen på arbejdet, fordi det fik ham til at få det bedre. Og en kvinde engagerede sig i frivilligt arbejde," siger Helle Johannessen.

Hun har interviewet både en gruppe italienske kræftpatienter og en gruppe danske for at kunne sammenligne forskelle og ligheder.

"Det viste sig, at de italienske patienter fokuserede på fysisk velvære, mens de danske også lagde vægt på den psykiske side. Jeg tror, det hænger sammen med, at italienerne finder den følelsesmæssige støtte hos familien eller i kirken, mens vi danskere ikke har så tætte forhold til hverken familie eller kirke, men går til terapi," siger Helle Johannessen.

I Italien, England og USA findes der flere klinikker, hvor man integrerer alternativ og etableret behandling for at støtte patienterne psyko-socialt, og det kunne vi lære af herhjemme, mener forskeren. For selv om lægerne i Danmark ikke længere er direkte negative over for det alternative, så er de stadig mest optaget af at sikre sig, at deres patienter ikke får en alternativ behandling, der kan være dårlig i forhold til deres behandling.

Der er for eksempel noget naturmedicin, som ikke går sammen med stråling. Men ellers er lægernes generelle holdning, at så længe patienterne selv vil bruge penge på det, så kan det ikke skade. De tror ikke meget på, at det vil have en effekt på sygdommen. Og behandling som healing er de fleste meget skeptiske overfor. Det er for meget hokus pokus, og det ligger for langt fra lægernes naturvidenskabelige verdensbillede. Derfor er der mange patienter, der ikke siger til deres læger, at de går til healing. De frygter, at de ikke bliver behandlet så godt, som de ellers ville.

"Zoneterapi vækker ikke lige så meget modstand, og akupunktur kan man få som speciallægebehandling mod smerter. Ifølge et brev, som Sundhedsstyrelsen har udsendt til alle hospitalsafdelinger, må læger ikke modsætte sig, at deres patienter bruger alternativ behandling under indlæggelse," forklarer Helle Johannessen.

"Før var der forfærdelige eksempler på, at læger forbød deres patienter at gå til kontrol, hvis de benyttede alternativ behandling. De skulle ikke bruge systemets ressourcer til den slags," siger Helle Johannesen.

Man kan håbe, at lægerne bliver mere tolerante, for patienterne vil gerne diskutere behandling med dem. De er ude på det frie marked og føler en stor usikkerhed. I dag er lægerne stadig dem, som ved, hvad sundhed og sygdom er, men jeg tror, at det alternative bliver mere integreret i det etablerede system i fremtiden. Det betyder, at de alternative behandlere bliver mere strømlinede, end de er i dag.

Og hun er ikke i tvivl om, at hun, hvis hun skulle få kræft, vil supplere behandlingen på hospitalet med noget alternativt.

"Det vil jeg gøre for at få et bedre forløb. Det er konklusionen på vores forskning, og noget som er nyt i den offentlige debat, at selv om det alternative ikke kan helbrede kræft, så kan det noget andet, som er meget vigtigt for netop den gruppe patienter. Alternativ behandling kan lindre og sætte den eksistentielle overlevelse i spil. Det er lægerne, der kan fjerne kræftknuden, men sammen med de alternative kan folk få lov at tage hånd om deres sygdom og blive bedre til at tackle den udfordring, det er at være kræftpatient," siger Helle Johannesen.