Prøv avisen

Alternative behandlinger rykker ind i det traditionelle sundhedsvæsen

Zoneterapi og akupunktur er i de senere år flyttet fra private og alternative behandlere og ind hos praktiserende læger og hospitaler, hvor behandlingen så ikke længere kaldes alternativ. Her er det dog billeder fra de alternative behandlere i Kroppens Hus i Sorø. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Der findes ingen konsensus om, hvordan man definerer alternativ behandling. Når man modtager akupunktur på hospitalet, anses det ikke som alternativ behandling. Det gør det, hvis man går til en privat akupunktør

Da Inger Solveig Nissen i 2005 var gravid, var hun plaget af en så voldsom kvalme, at hendes konsultationsjordemoder foreslog hende at prøve akupunktur, fordi det angiveligt skulle kunne fjerne de værste gener. Da kvalmen var uudholdelig for den gravide kvinde, var hun ikke længe om at sige ja, og hun blev derefter henvist til svangreafdelingen på et offentligt hospital, hvor en sygehjælper skulle stå for akupunkturen.

"Det overraskede mig lidt dengang, at det var noget, der blev tilbudt fra det offentlige, men jeg tænkte også, at hvis det tilbydes der, må det vel også være, fordi det virker ellers ville de vel næppe have brugt penge på det," siger den i dag 41-årige kvinde, der havde god effekt af behandlingen og allerede en halv time efter akupunkturen kunne gå ned i hospitalets kantine og spise en stor sandwich hvad der ellers havde været aldeles utænkeligt inden behandlingen.

Senere i graviditeten voldte Inger Solveig Nissens ryg hende problemer, og hun opsøgte på bekendtes opfordring en zoneterapeut, som ved at trykke hende bestemte steder under fødderne hjalp hende af med de værste lændesmerter.

"Ud over at det var behageligt, så hjalp det også på min lænd, og jeg vil helt sikkert anbefale det til andre," siger hun.

Dermed er Inger Solveig Nissen en af dem, der har skrevet sig ind i statistikkerne for, i hvor udstrakt grad danskerne bruger såkaldt alternativ behandling. I 2005, hvor hun modtog både zoneterapi og akupunktur, var det ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed 44 procent af den voksne danske befolkning, der havde prøvet alternativ behandling. Et tal, der i 2010 var vokset til 53 procent.

Ifølge Niels Viggo Hansen, centerleder på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, er der flere årsager til, at danskerne opsøger alternativ behandling. Der er således både dem, der har udtømt alle andre muligheder i det konventionelle system, men også dem, der gør det, fordi de søger efter noget, som de kan bruge til at forbedre deres almene velbefindende det vil sige ikke som en decideret behandling mod sygdom, men måske en hjælp til at få bugt med træthed, stressfølelse eller lignende.

Langt størstedelen af den alternative behandling finder sted på private klinikker, men efterhånden findes der også flere områder i det offentlige, hvor det bruges.

"Den alternative behandling er kommet ind der, hvor moderne medicinsk behandling ikke har noget at byde på. Så opstår der lommer, hvor man forsøger med metoder, som ellers ikke er blevet brugt på det konventionelle hospital," siger Niels Viggo Hansen og påpeger, at når først en såkaldt alternativ behandling har fundet vej til det offentlige system, bliver den ikke længere anset som alternativ.

"De mest anerkendte former for behandling, som før har været anskuet som alternative, men nu også bruges af praktiserende læger og på hospitalerne, er mindfulness og andre lignende tiltag, der involverer psykosociale problematikker. Akupunktur har også vundet indpas mange steder, og man ved da også, at det virker godt på det almene velbefindende, hvorimod der faktisk ikke findes særlig god dokumentation for, at det virker på specifikke sygdomsområder," siger han.

Professor på Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet Helle Johannessen har i mere end 25 år beskæftiget sig med alternativ behandling og bekræfter, at akupunktur og mindfulness er de mest udbredte i det konventionelle sundhedssystem, men også visualisering bliver benyttet på flere af landets smerteklinikker. Desuden, påpeger hun, bruges alternativ medicin i nogen grad.

Det er oftest de alment praktiserende læger, der bruger det i forhold til bløde områder, som man ikke kan helbrede som for eksempel smertelindring, hvor både de selv og patienten er utrygge ved at fortsætte den medicinske behandling, siger hun og pointerer, at selvom mange læger officielt er imod alternativ behandling, så er billedet noget mere broget, når man bevæger sig ud til de enkelte praksisser.

Helle Johannessen mener således, at der mangler opdaterede undersøgelser af, hvor meget læger bruger de forskellige former for alternativ behandling, for ofte sker der det, at når for eksempel hypnose eller akupunktur først bliver brugt på hospital eller hos praktiserende læger, så udgår betegnelsen alternativ behandling, idet lægerne ikke længere mener, at det er alternativt.

"Min oplevelse efter at have beskæftiget mig med området i så mange år er, at begrebet alternativ behandling fungerer som en skraldespand. Det dækker alt det, der ikke findes værdigt til at komme ind i det konventionelle system på enten den ene eller anden måde. Men pudsigt er det, at akupunktur eksempelvis ikke betegnes som alternativ, når det er en læge eller sygeplejerske, der udfører den, mens det fortsat anses for alternativt, hvis man går til en privat ikke lægeligt uddannet behandler," siger hun.

"Selvom udviklingen er gået den vej, at flere og flere danskere tyer til alternativ behandling, sådan at det i dag er cirka hver fjerde voksne dansker, der har benyttet sig af det inden for det seneste år, er det ikke sikkert, at den udvikling vil fortsætte," mener professoren.

"Meget vil afhænge af, hvilke landvindinger der kommer inden for det konventionelle behandlingssystem," siger Helle Johannessen.