Prøv avisen

Alting kan lade sig gøre

– Hvis man tager de rigtige briller på, er der ingen grænser for, hvad det her liv kan komme til at indeholde. Det er én selv, der sætter dagsordenen langt hen ad vejen. Jeg har haft et fantastisk liv, siger Evald Krog. – Foto: .

MIT LIVSSYN: Evald Krog, Muskelsvindfondens stifter og landsformand samt idemanden bag Grøn Koncert, der denne sommer har 25-års jubilæum, glæder sig over, at koncerterne er blevet folkeeje. Selv kom han på grund af sygdom ikke med i år

Det er monsterærgerligt!

Evald Krog, Muskelsvindfondens 63-årige stifter og landsformand, skulle have været med til at fejre 25-års jubilæet for Grøn Koncert, som han selv er idémanden bag. Og som efter syv koncerter over hele landet med blandt andre amerikanske Beth Hart, rapperen L.O.C. og rockorkestrene Nephew og TV-2 i morgen slutter i Valbyparken i København. Han og koncerternes konferencier, Jacob Haugaard, havde i anledning af jubilæet fået syet ens guldlamé-habitter i Kina. Men Evald Krog er blevet ramt af en infektion og har fået udgangsforbud fra hjemmet i Ajstrup ved Århus.

Jeg siger dig, at det er flot med de habitter. Vi tager dem på næste år, siger han i telefonen.

Til gengæld kan han i tilbageblik glæde sig over mange grønne koncertoplevelser, hvoraf han nævner finske Leningrad Cowboys, Frede Fup, Lisa Nilsson, Sanne Salomonsen og Aqua. Og så er der den helt særlige oplevelse, det er for ham at stå på scenen og byde velkommen til Grøn Koncert.

Jeg bliver varm om hjertet. Det er et kolossalt værk, vi i Muskelsvindfonden har sat i scene sammen med Tuborg. Jeg må sige, at vores koncerter ud over en enkelt ballademager i Esbjerg er fuldstændig fredelige. Det er lidt specielt, siger Evald Krog om det grønne koncept, der er blevet folkeeje. Og i gennemsnit skaffer fem millioner kroner om året i overskud til Muskelsvindfondens arbejde.

Hvordan vil du beskrive dit livssyn?

Det er præget af en positiv holdning til tilværelsen. Hvis man tager de rigtige briller på, er der ingen grænser for, hvad det her liv kan komme til at indeholde. Det er en selv, der sætter dagsordenen langt hen ad vejen. Jeg har haft et fantastisk liv.

Hvad har formet dit livssyn?

Jeg havde nogle sunde forældre og en sund familie. Jeg har aldrig kunnet gå, men har aldrig hørt en beklagelse over, at jeg skulle have hjælp døgnet rundt. Mine forældre, der havde kæmpe forventninger til mig, havde en meget humoristisk tilgang til tingene. Det var populært at komme hjem til os at lege, for vi måtte alting. Men jeg er også udadvendt og har kunnet skabe kontakter til andre. Jeg tror også, at det betyder meget for et menneske, at det hele sit liv er omgivet af musik. Vi havde klaver og orgel derhjemme. Og jeg har selv indspillet en cd med jazzmusik. Det er et værktøj i mit liv, som jeg har brugt, når jeg har været ked af det, og når jeg har været glad. Har du kærestesorg for eksempel, skal du høre Louis Armstrong, så letter det.

Hvad tror du på?

Jeg tror på Vorherre.

Hvordan gør troen en forskel i dit liv?

Det er noget, der er der. Det dér med alt for meget at definere, hvad Vorherre er, er ikke så vigtigt for mig. Om han bor i Madagas­kar eller oppe i himlen er ikke så afgørende. Men der er en mening med tingene, det er jeg ikke i tvivl om. Også at Vorherre har haft en mening om, at jeg skulle udføre noget her på jord.

Hvad har du taget med fra dit barndomshjem?

At alting kan lade sig gøre, og det har jeg også givet videre til min datter Marie. Lige nu rejser hun rundt i Mongoliet sammen med sin mand. Hun er bachelor i arkitektur og cand.it., og han er arkitekt, og de har begge sagt deres gode job op og er taget af sted i fire måneder.

Hvilke åndelige og moralske forbilleder har du?

Afdøde Oluf Lauth, der grundlagde Egtmonthøjskolen, har været mit store forbillede. Han var selv handicappet, spastiker og havde radioprogrammet Nogen at tale med. Han kunne sætte sig ud over sin egen situation og ind i samfundsmæssige sammenhæng. Han interesserede sig for, hvordan folk tænker, og hvordan man kan præge holdninger. Det har jeg også selv interesseret mig for. Det er noget af det mest spændende arbejde, man kan beskæftige sig med, især hvis man har talent for det. For så kan man få folk til at gemme fordommene langt væk.

Hvad er lykke for dig?

Det er at høre en fantastisk jazzplade på mit musikanlæg. Det er at være sammen med min kæreste, min familie og mine venner. Det har altid glædet mig, at jeg har meget nære venner, som jeg har kendt i rigtig mange år. Lykke er også at være i Irland og på Island på grund af naturen, menneskene og deres måde at tænke på. I det seneste års tid har jeg været fire gange på Island, hvor jeg har fået sat en hjælperordning i gang samt respirationsbehandling til muskelsvindsyge. Det tog 18 måneder. Herhjemme tog det samme 10 år.

Hvad er elendighed for dig?

Det er at tænde for tv-avisen, så kan du få, så hatten passer. Der er det ene elendighedsbudskab efter det andet med al den lidelse og fattigdom, der er i verden.

Hvordan vil du beskrive dit tilstand lige nu?

Bortset fra de ubudne gæster, jeg har fået i form af stafylokokker, som jeg døjer med lige nu, har jeg grund til at sige, at jeg er i god form. Det er der måske nok nogen, der ikke vil mene. Men jeg får luft ved hjælp af en respirator og mad via en sonde, så jeg ser godt ud og ikke er for mager. Og psykisk synes jeg, at jeg er ganske godt kørende for tiden. Jeg kan stadig inspirere folk og selv blive inspireret.

remar@kristeligt-dagblad.dk