Prøv avisen

Balance i krop og sjæl

På Skandinavisk Yoga og Meditationsskole i København har man ikke taget moderne aerobic-inspireret yoga til sig.Man satser på klassiske øvelser sat sammen i bestemte rækkefølger. (Foto: Nordfoto)

DANSKERESNYEFOLKEIDRÆT: Hver uge mødes flere end 4000 elever til yogatræning på Skandinavisk Yoga og Meditationsskole. Kristeligt Dagblad var med en aften

To mænd og fire kvinder i afslappet tøj og med bare fødder er ved at varme mentalt op, mens de ligger på orange måtter på gulvet.

- Tænk på fodsålerne. Mærk begge forsåler. Glid mentalt op gennem kroppen. Først fødderne, så underbenene, begge knæ, lårene, siger Franz Jervidalo med blød stemme.

Han er leder på Skandinavisk Yoga og Meditationsskole i København, der er en af de ældste og største yogaskoler i Danmark. Centret er grundlagt af danskeren Swami Janakananda, som i 1960'erne rejste til Indien for at lære meditation og yoga. Det undervises der stadig i på centret, der ikke har taget moderne aerobic-inspireret yoga til sig, men satser på klassiske øvelser sat sammen i bestemte rækkefølger. Undervisningen lægger først og fremmest vægt på fysisk træning, men skolen bekender sig til arven fra Østens religioner og vedkender sig, at yoga også har et mentalt og spirituelt element. I et interview i januarnummeret af new age-magasinet Nyt Aspekt bliver Swami Janakananda, der bor i Sverige, spurgt om, hvad der er den største fare for yoga i dag: »Utroligt dårlige og overfladiske yogalæreruddannelser, eller slet ingen! Dertil kommer, at man ikke kalder tingene ved deres rigtige navn. Man forsimpler, forenkler eller gør yogaen overdrevent fysisk. Hos nogle finder man en besathed af kroppen, ligesom man inden for det åndelige finder en overdreven selvoptagethed«, lyder hans svar.

Selv om skolen ligger på en af hovedstadens gågader, nemlig Købmagergade, er der helt stille denne aften. Udenfor regner det, men lokalet føles ikke som en del af den almindelige verden. Lyset er dæmpet. Væggene er malet mørkeblå for at skabe ro og koncentration. Franz Jervidalo sidder i lotusstilling, mens han guider holdet igennem opvarmningen. Alle virker koncentrerede. End ikke et host forstyrrer stilheden. Kun høres vejrtrækningen, da deltagerne begynder åndedrætsøvelser så voldsomme, at maverne bølger mange centimeter op og ned i højt tempo.

Skandinavisk Yoga og Meditationsskole har flere end 4000 elever fordelt på 282 hold. En af eleverne er konceptudvikler hos DSB, Marianne Lindgren, som har dyrket yoga i næsten 20 år, og hun møder stadig op en aften om ugen for at udføre de gamle østlige bevægelser sammen med andre.

- I starten vægtede jeg især det fysiske ved yoga. I dag betyder den mentale del mest. I yoga overvinder man fysiske udfordringer ved at give slip frem for ved at anstrenge sig. Det kan jeg også bruge i hverdagen, når jeg støder på modstand, siger Marianne Lindgren.

I træningssalen skal deltagerne nu stå på hovedet. I få glidende bevægelser, som er milevidt fra mange voksnes minder om kvalerne i folkeskolens gymnastiktimer, står de der. Alt balancerer. Og de bliver stående. Mellem fem og 10 minutter varer en stilling typisk, før deltagerne en efter en glider ned, rejser sig og lydløst ryster ben og arme.

Spirituel praksis

For Marianne Lindgren påvirker yogaen både kroppen, det mentale og spirituelle.

- Yoga er at erfare spiritualitet i praksis. Gennem øvelserne kan jeg mærke, at der er et rum, som rækker ud over både det fysiske og følelserne, siger hun.

Nogle af yogaøvelserne hænger sammen i et forløb, hvor deltagerne hurtigt skifter mellem »det omvendte V«, »bjergstilling« og andre øvelser, mens hver bevægelse nøjes med et åndedrag. Så ligner de seks yogaudøvere mekaniske dukker, mens de rytmisk og tavst udfører de samme bevægelser igen og igen.

De fleste elever kommer, fordi de mangler balance i livet, fortæller Franz Jervidalo efter træningen.

- Stress og udbrændthed er nogle af de forklaringer, vi oftest hører. Folk kører sig selv hårdere, end de kan klare. Mange står altid til rådighed med mobiltelefoner og e-mails. Og de har ofte brug for en modvægt som yoga, siger han.

Og tempoet er mærkbart langsommere i det gamle byhus med røgelsesduft og markante vægfarver end i resten af verden. Folk går langsommere og taler dæmpet.

På Marianne Lindgrens hold bruger de to og en halv time på yoga hver uge, og nogle af dem bruger desuden mange timer hjemme på øvelserne.

Marianne Lindgren selv har været oppe på 10 timers yogatræning om ugen, men i dag nøjes hun med aftenen på skolen, nogle få øvelser i løbet af ugen og indimellem et længerevarende kursus i Sverige hos Swami Janakananda.

- For mig er det en måde at fastholde fokus og opmærksomhed i livet, siger hun.

Selv om holdet følges ad, er deltagerne også i hver deres verden med lukkede øjne og indadvendt koncentration.

- Vi lever i en tid, hvor vi skal kunne så meget og skal rumme meget. Her er et rum til fordybelse, langsomhed, til at give slip og fokusere. Sanserne skærpes, siger Marianne Lindgren, som i perioder, hvor hun dyrker meget yoga, også oplever, at hun lever sundere med mindre kaffe og alkohol.

- Det handler ikke om forbud eller om, at der bliver prædiket i undervisningen. Men det kommer nærmest af sig selv, fordi øvelserne gør mig meget mere bevidst om,

hvornår jeg egentlig har det bedst, siger hun.

På holdet er Franz Jervidalo holdt op med at guide øvelserne. I stedet får de lov til at fortsætte på egen hånd, til stedet lukker, og for at følges ad bruger de dæmpet musik, selv om det understreges, at musik bestemt ikke er en del af klassisk yoga.

Lyden skaber indre billeder af Østens templer og lotusblomster. Langsomt glider deltagerne ind i maleriske stillinger, hvor kroppen hvilker i perfekt balance på få punkter. Udenfor er det holdt op med at regne.

korsholm@kristeligt-dagblad.dk