Prøv avisen

Bedsteforældre er vigtige for børns opvækst

Vore dages bedsteforældre har generelt meget bedre helbred og oftere egne drømme og arbejds- og fritidsmæssige projekter ud over slægtens behov end tidligere generationer. Foto: Nanna Bisp Büchert Denmark

Sådan som vi har indrettet vores samfund med forældre, der begge arbejder, og børn, som har lange dage i institution, er bedsteforældre helt centrale for børnenes trivsel

Kære brevkasse

Jeg har læst en artikel i Kristeligt Dagblad om bedsteforældre og pasning af børnebørn. Den handlede om at måtte hjælpe med praktiske ting, men ikke komme med gode råd. Kan I hjælpe med at finde den? På forhånd tak.

Venlig hilsen

Kirsten

Kære Kirsten

LÆS OGSÅ: Bedsteforældre nægtes samvær med anbragte børnebørn

Tak for dit spørgsmål. Man kan naturligvis forsøge at finde en artikel via søgefunktionen på Kristeligt Dagblads hjemmeside. Det har vi også prøvet, men vi er ikke sikre på, at vi har kunnet finde den, du måske tænker på, selvom mange forslag kommer frem. Måske har det været i en artikel eller et interview med psykolog Margrethe Brun Hansen, som har skrevet flere gode bøger om forældre, børn og bedsteforældre, så måske kunne du konsultere nogle af hendes bøger. Vi vil alligevel bruge dit lille brev som afsæt til årets første brevkasse, og vi vil starte med at ønske alle læsere et rigtig godt nytår.

Og hvorfor ikke starte med bedsteforældretemaet. I en af de kæreste julesange, Dejlig er jorden, synger vi, at slægt skal følge slægters gang. Den strofe giver ofte en vibrerende følelse indeni, når tre eller fire generationer går med hinanden i hænderne rundt om et juletræ. Vi er mennesker sat ind i en sammenhæng. Nogen kom før os, og efter os kommer der andre. Uanset om vi er singler eller par med børn, er vi en del af en slægt. Det er en god tanke. For det betyder, at vi har tilhørsforhold til andre også ud over den nærmeste familie.

Bedsteforældre er centrale personer i en slægt. De har ofte oversigt og kendskab til familiens liv og forgreninger og kan fortælle om dem. Indtil for relativt få generationer siden boede bedsteforældre også ofte i nærheden af deres børn og børnebørn og bidrog alt efter helbred og kræfter til storfamiliens liv. Sådan er det ikke længere for det store flertal. De voksne børn bor ofte langt fra bedsteforældre spredt rundt i landet, for ikke at sige udlandet.

Vore dages bedsteforældre har generelt meget bedre helbred og oftere egne drømme og arbejds- og fritidsmæssige projekter ud over slægtens behov end tidligere generationer. Der er mange forskellige slags bedsteforældretyper. Alligevel er de slægtsmæssige bånd betydelige, sådan at bedsteforældrefunktionen som hjælpere til næste generation fortsat er af stor betydning. En ung voksen aleneforælder med nogle børn eller et ungt par med børn, hvor begge voksne har krævende fuldtidsjob, er ofte særdeles afhængige af, at der er andre, og det bliver ofte bedsteforældre, der kan tage over, når der er sygdom, rejser, uforudsete udfordringer eller bare almindelig træthed og kamp mod tiden.

Vi har ikke kendskab til nogen opgørelser over denne enorme omsorgsmæssige reservekapacitet, som bedsteforældrestøtte udgør for børnefamiliers daglige liv. Og den skal måske heller ikke laves, for hvorfor skal det kun måles i ressourceforbrug og samfundsøkonomi? Alligevel er bedsteforældrestøtte i et samfundsperspektiv værd at overveje. For der er sandsynligvis et A-hold af småbørnsfamilier i Danmark, som består af dem, der har et godt solidt netværk ikke mindst af bedsteforældre, som har tid og overskud til tage over. Og så er der et B-hold, som ikke har nogen nærtstående voksne, der akut kan træde til, enten fordi bedsteforældrene bor langt væk, ikke er der mere eller af andre grunde ikke tager over.

Vi læste i efteråret, at en minister udtalte, at det naturligvis kunne lade sig gøre at have mindre børn og samtidig have et topjob. Senere fremgik det, at bedsteforældrene var flyttet fra den anden ende af landet for at bo i nærheden af den travle familie. Det forklarer en del. Samtidig kan en fælles norm om, at det sagtens eller naturligvis kan lade sig gøre at have to fuldtidsjob og flere små børn måske narre en del. For det kan i praksis ofte kun lade sig gøre, hvis der er nogen i nærheden og i baglandet, der har engagement og mulighed for at træde til både forebyggende, og når det akut brænder på.

Tid er ofte en mangelvare. Og det er tid, ro, stabilitet og kærlighed, som børn trænger til store doser af gennem deres barndom for trygt at kunne udvikle sig. I dag har mange små børn længere arbejdsdage og mere uro og mere larm, end nogen af vi voksne ville kunne tåle eller finde os i dag ud og dag ind. Og det er et punkt, som vi måske ikke rigtig tør tale så meget om, for vi voksne har lavet et system for børn, som måske mere passer til vores eget og for samfundsøkonomiens skyld. Men om det system er godt nok for børns både psykiske, hjernemæssige og almene udvikling, ved vi desværre ikke nok.

Tilbage til bedsteforældrene. Den rolle kan fyldes på mange måder. For hvordan skal man egentlig være? Hjælpe med det praktiske uden at give udtryk for sine meninger? Vove pelsen og være tydelig på sine egne værdier? Skal man servicere til enhver tid og have meget gode undskyldninger for at sige nej? Eller skal man tænke, at jeg har da taget min tørn med børn og økonomi i over 30 år, så nu må det være de unges tur?

Der findes mange scenarier. Ofte bliver de forskellige behov og forventninger desværre ikke udtalt og afstemt med hinanden, fordi der i familiens liv ofte er så mange følelser i sving. Men hvis man ikke får talt om det, kommer der let skuffede forventninger.

Og sker det, kan der let blive lagt i kakkelovnen til sårede følelser, misfortolkninger og utilfredshed mellem børn, svigerbørn og bedsteforældre.

Vi vil meget gerne have breve fra unge familier og bedsteforældre om dette tema, sådan at vi i vores moderne kultur kan finde gode veje og plads til forskellighed i livssituationer, kræfter, helbred og forventninger.

Vi tror, at der ligger mange tematikker, som er underbelyst, og som samtidig indeholder store og små konflikter, sorger og rigtig mange glæder. Grundsubstansen i det sidste er ofte bedsteforældres kærlighed til børnebørnene. Det har vi set i årets julebreve. Er der noget, der fylder, så er det glæden og stoltheden ved de små! Børnebørn kan få bedsteforældres penne og øjne til at stråle.

Det rammer også os, for brevkasseredaktørerne går i denne tid med forventning i sindet. For om en god måneds tid kan vi også for første gang melde os ind i rækken af bedsteforældre.

Mange hilsener