Prøv avisen

Da mor gik hjemmefra

Tegning af Peter M. Jensen

HUSMODERENS ARV: Familiekvinden er fremtidens svar p tidligere tiders hjemmegende husmoder. Familiekvinden er lst tilknyttet arbejdsmarkedet, hvor hun i perioder vil tage en trn for s igen at koncentrere sig om familien

Danmarks strste arbejdsplads. Sdan kunne journalister og sociologer i 1950 beskrive de danske hjem, for her havde 712.984 kvinder deres arbejde som husmdre. Fem rtier senere er husmoderen vk. Hun er afskaffet som kategori i statistikken, og de formodede 30.000 kvinder, der er tilbage som husmdre, skal findes under kategorien andet.

Teologen og debattren Katrine Winkel Holm er en af dem. De seneste seks r har hun vret fritidsteolog og fuldtids mor. Den anderledes prioritering har gjort hende"P
ormand for foreningen SAMFO (Smbrnsfamilieforeningen, red.), der populrt sagt er en forening for hjemmegende brn, og som medlemmer har omkring 200 familier. Foreningen arbejder p at prge lovgivningen, s der bliver bedre konomiske vilkr for de familier, der selv vil passe deres brn.

- Den hjemmegende husmor er en sjldenhed, fordi systemet gr det svrt at leve med n indtgt. I dag bliver man bde foragtet og fattig, hvis man vlger selv at passe sine brn. Men jeg tror, mange kvinder med glde ville tage den klassiske kvinderolle op, siger Katrine Winkel Holm.

Hun har aldrig vret i tvivl om, at hun skulle have en uddannelse, men da hun stod med den frstefdte i armene, overvejede hun at vre hjemme nogle r. Hun tog alligevel mod en dagplejeplads til Sren, der kvitterede med at grde dag ud og dag ind hos dagplejemoderen. Forldrene tnkte, at den lille mtte vre syg. Men det viste sig, at Sren bare savnede sin mor.

- Det var omtrent samtidig med, at jeg fik afslag p en ph.d.-ansgning, hvilket naturligvis gik mig p.Men vi besluttede s, at jeg selv skulle passe Sren, og samtidig ville vi prve at f de brn, som vi nskede os, s jeg kunne vre hjemme hos dem, siger Katrine Winkel Holm, der nu er mor til en flok p tre brn i alderen seks til et r.

Chefkonsulent, cand.scient. pol. Anne-Marie Dahl har som fremtidsforsker arbejdet med scenarier for fremtidens familie. Hun kalder Katrine Winkel Holm for familiekvinde. Da hun i en periode arbejdede med familie-scenarierne, konkluderede Anne-Marie Dahl, at husmoderen havde en fremtid, men havde brug for et andet image, og Anne- Marie Dahl kom frem til betegnelsen familiekvinde. Som det fremgr af en anden artikel p nste side, er der nu i USA en tendens til, at mdre kvitter gode jobs for at hellige sig familien.

Den udvikling vil ikke ske i Danmark, mener Anne-Marie Dahl, men flere vil givet vlge som Katrine Winkel Holm og i en periode vre familiekvinder, fordi mange familier oplever, at de i perioder har brug for en person, der kan tage sig af familiens immaterielle omsorg.

- Hjemmet har mistet sin vrdi som optankningsfunktion, og roen og nrvret finder vi ikke hjemme, selv om vi aldrig har get s meget om op i boligindretning som i dag, siger Anne-Marie Dahl og fortstter:

- Familien er tmt for funktioner, og den eneste begrundelse for, at familien skal blive sammen, er flelser, og flelser er samtidig det, der truer familien, fordi vi lever i en tid, hvor alt skal vre glamourst, og hvor det aldrig m blive gr mandag med sur skummetmlk i kleskabet.

Det er de konturer, der anes af fremtidens arbejdsmarked, der giver Anne-Marie Dahl en formodning om, at flere kvinder vil blive familiekvinder.

- Der tegner sig tendenser af et arbejdsmarked, hvor mange medarbejdere vil vre mere lst tilknyttet og mske arbejde intenst i en projektperiode og derefter have nogle mneder, hvor de af nd eller lyst gr hjemme. Et mere lst arbejdsmarked vil ogs gre det legitimt for kvinder at hoppe ud af arbejdsmarkedet fem eller 10 r, hvor de kunne vlge at vre mere sammen med brnene, ikke som husmor med opvreden karklud, men som familiekvinde, der srger for den immaterielle omsorg i familien.

Familiekvinden er en s ny ordkloning, at kvindeknsforsker Bente Rosenbeck fra Kbenhavns Universitet ikke har hrt om begrebet fr. Hun har skrevet doktordisputats om den moderne kvindeligheds historie fra 1880 til 1980, og i den forbindelse har hun i detaljer analyseret husmo-derens livsvilkr.

- Den meget omtalte husmor med snvre opgaver i forhold til mand, hjem og brn har kun eksisteret som en parentes i danske kvinders historie p 40 til 50 r fra 1920'erne til op i 1960'erne i byerne, siger Bente Rosenbeck.

Hun mener, der er en tendens til at forsknne husmoderens liv, og henviser til undersgelser om de slidsomme arbejdsforhold, de hjemmegende kvinder havde. En undersgelse fra midten af 1950'erne viser, at tre ud af fire landhusmdre var engageret i malkning, hstarbejde og roelugning. En tredjedel af kvinderne p landet vaskede endnu ved hjlp af vaskebrt, og ikke en gang halvdelen af landkkkenerne havde indlagt vand. Den hjemmegende kvinde i byen boede ofte i lejlighed. I dansk etagebyggeri i 1950'erne var den mest almindelige kkkenstrrelse 6,5 kvadratmeter.

- De sm kkkener var Danmarks strste og samtidig mest trange arbejdsplads, og ofte var det et meget isoleret liv. Nr gifte kvinder i 1960'erne begynder at komme ud p arbejdsmarkedet, var det blandt andet, fordi de kedede sig, efter at det huslige arbejde var blevet lettet af diverse moderne hvidevarer, siger Bente Rosenbeck og tilfjer, at hun har noteret sig, at ingen lngere taler for, at danske kvinder igen skal vre hjemmegende.

- Jeg kan mindes, at man i 1980'erne havde gentagne diskussioner af vigtigheden af at vre hjemmegende, men i dag taler ikke engang Dansk Folkeparti for det. Jeg tror, det handler om, at vi har befolkningsgrupper i Danmark, hvor kvinden meget gerne vil vre traditionel husmor, men det er indvandrerkvinder, og de m ikke f lov at g hjemme, siger Bente Rosenbeck.

Da husmoderen gik hjemmefra, opstod den huslige mand. Det fremgr af flere undersgelser og er senest dokumenteret af centerleder cand.scient.soc. Karen Sjrup fra Center for Ligestillingsforskning p Roskilde Universitet i rapporten Hvad kvinder og mnd bruger tiden til, der udkom i august 2003.

Der er ingen forskel i kvinder og mnds tidsforbrug til erhvervsarbejde frem til det tidspunkt, hvor de fr brn. Nr unge bliver forldre, halveres den gennemsnitlige arbejdstid for kvinderne, mens mandens arbejdstid ges en smule. Nr klokken er 16, er der ikke mange mdre med brn tilbage p landets arbejdspladser. Det er kvinderne, der henter brnene og holder hus i ulvetimen, viser tidsstudiet. I otte ud af 10 hjem er det kvinden, der str ved komfuret, men seks ud af 10 mnd ogs er engageret i madlavningen.

Karen Sjrup vil gerne punktere historien om de hrdt ophngte brnefamilier. Tidsstudiet viser nemlig, at vi siger, at vi arbejder mere, end vi faktisk gr.

- Mnd bruger i gennemsnit seks timer og 26 minutter p arbejdspladsen, og kvinder fem timer og 12 minutter. Dertil skal s lgges tre kvarters transporttid for mnd og en halv time for kvinder. Generelt bruger familierne mere af den vgne tid sammen med brnene, end de gr p arbejdspladsen, siger Karen Sjrup.

At vi indretter eksklusive kkkener uden at investere tid i andet end fastfood, holder heller ikke med tidsmlingen. Fra den seneste tidsanvendelsesundersgelse fra 1987 til 2001 er der sket en forgelse af den tid, danske kvinder bruger i deres kkkener.

- Der bruges mere tid i familien p husarbejde end nogensinde. En nrliggende forklaring er, at vi med den gede velstand er blevet mere krsne med vores hverdag og vil have hjemmelavet pesto, sushi og guacamole og ikke lngere njes med sovs og kartofler. Vi har heller aldrig brugt s meget tid p indkb fr, siger Karen Sjrup.

At vide, hvordan bestikket skal anbringes p middagsbordet, er forbundet med stil. Det illustreres blandt andet af, at det toneangivende britiske modemagasin Vouge i de seneste r har haft en fast klumme om, hvordan uerfarne husmdre lykkes som perfekte vrtinder og rengringsassistenter.

En konsekvens af, at den traditionelle husmoder er en saga blot, er, at Danmark fra at vre Forenings-Danmark er blevet Familie-Danmark, mener Karen Sjrup.

- Foreningslivet fylder i gennemsnit et til syv minut om dagen for bde mnd og kvinder. Kun en meget lille andel af befolkningen deltager aktivt i foreningsliv. Kvindernes indtog p arbejdsmarkedet har gjort os mere lukkede om familien. Vi er blevet husmor og husfar og er meget fokuseret p at holde hjemmet pnt og vre sammen med brnene. Det er en kedelig tendens, for den fokusering p familien fr hverdagen til at skrumpe.

Uanset Karen Sjrups mlinger af, hvor lang tid forldre tilbringer med deres brn, fastholder fremtidsforsker Liselotte Lyngs, at danske brnefamilier generelt er pressede.

- Den nuvrende forldregeneration kan beskrives som en tikkende bombe, fordi mange bde er presset mentalt og i forhold til at f det praktiske i hverdagen til at fungere, siger Liselotte Lyngs, der i flere r var forskningschef p Instituttet for Fremtidsforskning og i dag er administrerende direktr i Fahrenheit 212, der arbejder internationalt med fremtidsforskning og innovation. Hun har beskftiget sig med fremtidens familiestruktur og er medforfatter til bgerne Karrieremor, Den ny F@amilie og Brn Nej Tak.

- Brnefamilier er en vsentlig politisk magtfaktor, og den nuvrende regering gr alt for at bakke op om brnefamilierne, der udgr 60 procent af arbejdsstyrken. Stort set alle politiske udspil gr ud p, at det ikke skal kunne mrkes p ens arbejdsindsats, at man har brn. Men fremtidens virkelige luksus bliver at vre sammen med sine brn; luksus er ikke at f de sm passet p alle tider af dgnet. Man kber jo heller ikke en hund for at lade en anden lufte den, siger Liselotte Lyngs.

I stedet for dgnpasning drmmer nutidens forldregeneration om at bnke en stor brneflok ved et langbord.

- Flere familier vlger at f barn nummer tre eller fire, for det er forbundet med prestige at have mange brn. Nr noget bliver svrt, s kommer der status i det. At have en stor brnefolk signalerer, at man har styr p sin sundhed, konomi og tid. Mangelvarerne i vores tid er nrhed, omsorg og tilhrsforhold. Forldre-barn-relationen er desuden et af de eneste livslange tilhrsforhold, der er tilbage i en tid, hvor man taler om seriel monogami og lange, faste ansttelser bliver sjldnere, siger Liselotte Lyngs.

Den generation af kvinder, der i disse r tager fat p studierne, tilhrer en meget lille generation fdt i frste halvdel af 1980'erne, hvor fdselstallet i Danmark nede sit hidtidige lavpunkt. Liselotte Lyngs tror, at de kommende rgange vil stille andre krav om balance mellem arbejds- og familieliv for ikke at havne i samme pressede situation som dagens forldregeneration.

- Den nye generation af mdre vil vre eftertragtede p arbejdsmarkedet og dermed ogs have rd til at flge deres hjerte og blive hjemmegende i en periode uden at frygte, at de dermed er holdt vk fra attraktive jobs for altid, siger Liselotte Lyngs og bakkes op af ligestillingsforsker Karen Sjrup.

- De kvinder, der bliver beundret i dag, er dem, der kan det hele p en gang. Jeg tror, vi vil se flere kvinder med et mere fleksibelt forhold til arbejdsmarkedet. I kommende generationer vil flere vlge at tage en stor trn p arbejdsmarkedet i en periode for i andre perioder at vende blikket mod familien og hjemmet, siger hun.

Teologen Katrine Winkel Holm er ved at vre klar til at tage sin trn p arbejdsmarkedet. I maj bliver hun ordineret i Odense Domkirke og skal siden vre vikar for sogneprsten i Uller- slev og Fldstrup.

- Jeg har hele tiden vidst, at jeg p et tidspunkt skulle bruge mit fag p fuldtid, men jeg er ogs stolt af, at Sren skal starte i brnehaveklasse efter sommerferien uden at have vret i institution, siger Katrine Winkel Holm.

Hun ved allerede, at tiden som hjemmegende med tre sm brn vil blive husket som en rig periode, men hun har de seneste r ogs oplevet, at folk har set skvt til hende, fordi hun valgte anderledes.

- Havde jeg ikke haft en tillid til mine akademiske evner, ville det have vret svrt at klare det pres, det er at g hjemme. Nr man r efter r er hjemme hos brnene, begynder folk at se skvt til en, siger Katrine Winkel Holm.

Men hvem gr det bedste for barnet: Katrine Winkel Holm, der selv skifter alle bleerne, eller det store flertal af forldre, der dagligt tager svnige smfolk op af tremmesengene for at give dem i pdagogernes varetgt?

Ingen brn er s meget i institution som de danske. I gennemsnit er danske brn i institution knap syv timer dagligt, mens en lille gruppe p 13 procent passes i op til eller over ni timer dagligt.

Danske daginstitutioner har et godt ry, og landets pdagoger roses af blandt andet OECD for deres hje uddannelsesniveau. Tager brn skade af den lange institutionalisering? Iflge sociolog Mogens Nygaard Christoffersen, der er seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet og har vret involveret i meget af den forskning, der er foretaget om brn og pasning i Danmark, er svaret uvist.

- Der mangler forskning i Danmark, der over en lang rkke r flger effekten af at blive passet ude. Hvordan er samspillet mellem familiebaggrund og daginstitution, og under hvilke familiebetingelser er dagpasning gavnligt, og under hvilke betingelser er dagpasning skadeligt for barnet, siger Mogens Nygaard Christoffersen.

Sidste r p Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts bandt Katrine Winkel Holm et forklde om livet og serverede boller og varm kakao som en del af en happening arrangeret af SAMFO.

- Savnet af boller og varm kakao er kun et symbol p alt det andet, der er forsvundet, i takt med at vi har ladet det offentlige passe vores brn. Jeg tror p kvantitetstid. Det meget omtalte traditionstab kan tilskrives, at brn ikke lngere er sammen med deres forldre.

At kunne servere boller og kakao er nrmest et ikon p tryghed, mener fremtidsforskeren og forfatteren Rolf Jensen.

- Vi eftersprger det, vi ikke har, og der er en rkke emotionelle behov, som vi ikke fr tilgodeset, siger han og peger p en ske p skrivebordet. Empati str der p sken. Han har betalt 15 kroner for den tomme ske og bruger den til at illustrere en af sine pointer.

- Vi sger tryghed, men i stedet for at tale med familien forsger vi at f indfriet vores behov for tryghed gennem en lang rkke tryghedsprodukter fra spa-bade til selvudvikling og produkter, der kan minde om min tomme ske med empati. I undersgelser siger danskerne, at familien er vigtig. Hvorfor er familien vigtig? Fordi der er mangel p familie. Det svarer til at sprge en sulten, hvad der er vigtigt. Mad, svarer den sultne. Men i virkeligheden vil vi ikke prioritere, s der bliver mere tid til familien. At tage sig af sine brn har lav status, siger Rolf Jensen.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Temaet Husmoderens arv fortstter p nste side.

Fakta

Flere brn giver prestige

Kvinder i Danmark fr i gennemsnit 1,7 barn. Men tal fra Danmarks Statistik viser at antallet af par, der vlger at f mere end to brn er vokset markant de seneste ti r.

I 1994 havde 49.420 par tre brn. I 2004 var antallet af par med tre brn steget til 65.241. I 1994 havde 8852 par fire brn. I 2004 var tallet steget til 11.932 par med fire brn. I 1994 havde 2159 par fem brn. I 2004 var antallet af par med fem brn steget til 3191.