Danskerne elsker æbler - men hvor sunde er de egentlig?

Æbler er forbundet med sundhed, fordi de indeholder C-vitaminer og har få kalorier. Nu er forskerne på jagt efter de sundhedsfremmende stoffer i æblet

Selvom Danmark har stolte æbletraditioner, er importen af netop æbler vokset voldsomt de seneste 20 år. Forbrugerne vil have ensartet frugt året rundt.
Selvom Danmark har stolte æbletraditioner, er importen af netop æbler vokset voldsomt de seneste 20 år. Forbrugerne vil have ensartet frugt året rundt. Foto: .

Et æble om dagen holder lægen fra døren, lyder et gammelt mundheld.

Men ud over at smage godt i naturlig form, i æblekagen eller for eksempel som juice hvad kan æbler så gøre for os? Er æbler så sunde, som vi tror?

Vi ved fra flere befolkningsundersøgelser, at de, der spiser mange æbler, har en lavere risiko for hjerte-karsygdomme, fortæller civilingeniør, ph.d. Gitte Ravn-Haren, DTU Fødevareinstituttet.

LÆS OGSÅ: Æblerne fra Paradisets Have og alle de andre

Svagheden ved den type undersøgelser er, at de er baseret på deltagernes hukommelse. De skal typisk udfylde et spørgeskema og svare på, hvor mange æbler de har spist inden for en given periode. Vi mangler den type undersøgelser, hvor man følger en gruppe forsøgspersoner, lader dem spise nøjagtig den samme mængde æbler hver dag og siden undersøger, om æblerne har haft gavnlig effekt på deres helbred, siger hun.

Æbler indeholder C-vitamin, der er vigtigt for immunforsvaret og er nødvendigt for at kroppen kan optage jern. Æbler er også rige på kostfibre, der både mætter og gavner fordøjelsen. Endelig indeholder æbler meget vand og har derfor et lavt kalorieindhold.

Dyreforsøg har tidligere vist, at friske æbler kan sænke kolesteroltallet. Gitte Ravn-Haren fortæller, at æbler sandsynligvis har samme effekt på mennesker.

Vel at mærke hvis man spiser mellem tre og seks æbler om dagen. Den mængde er nok lidt i overkanten for de fleste. Derfor er forskerne på jagt efter, hvilke indholdsstoffer i æblet der er særligt sundhedsfremmende. DTU Fødevareinstituttet og Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet har deltaget i et EU-projekt, ISAFRUIT, der har til formål at få europæerne til at spise mere frugt. Som led i det projekt har man gennemført et forsøg, hvor deltagerne i løbet af fem forsøgsperioder skulle indtage fem forskellige æbleprodukter som for eksempel rå æbler, forskellige typer æblejuice og presset æblekød (pulp).

Æbler er blandt andet rige på fiberstoffet pektin, som binder fedtpartikler og kolesterol i tarmen, så det udskilles og ikke optages i kroppen, fortæller Gitte Ravn-Haren.

LÆS OGSÅ: Opskrifter: Sådan bruger du efterårets frugter

Resultatet af EU-projektet offentliggøres om få måneder.

Om ikke andet så er æblet nemt at have med i skoletasken, rygsækken, jakkelommen eller i dametasken.

Lige nu er det højsæson for de danske æbler. Haverne bugner, og det samme gør grønthandlerens disk med æbler i røde og grønne nuancer.

Vi danskere spiser i gennemsnit hver cirka 20 kilo æbler om året, og samlet set indtager danskerne knap 100 millioner kilo æbler. Heraf er de 28 procent danske æbler, mens de 72 procent er importerede.

Hovedparten af de importerede æbler kommer fra Frankrig, Italien, Tyskland og Holland, men der kommer også i stigende grad æbler fra oversøiske destinationer som New Zealand, Chile og Brasilien.

Chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Klaus Jørgensen fortæller, at de danske frugtavlere oplever stigende konkurrence fra udlandet. Også i perioder af året, hvor vi selv producerer eksempelvis æbler. Forbrugerne accepterer ikke den naturlige sæsonvariation, men vil have alle typer frugt og grønt året rundt. Generelt udgør udenlandsk frugt en større og større del af frugtkurven i de danske husholdninger.

Æblet er den frugt, der importeres mest af.

Danmark har stolte traditioner for æbleproduktion. Danske frugtavlere producerer stadig æbler af høj kvalitet, men de har svært ved at konkurrere på prisen og har oplevet et stigende pres fra de udenlandske æbler, siger Klaus Jørgensen, der oplyser at importen af æbler er steget 52 procent de seneste 20 år og i 2010 svarede til en værdi af 440 millioner kroner.

Klaus Jørgensen siger, at de danske æbleavlere i stedet må satse på øget kvalitet og på at nå den sundhedsbevidste forbruger.

Vi bruger langt færre sprøjtemidler i den danske æbleproduktion. For eksempel viste en stikprøvekontrol i 2010, at der var pesticidrester i 46 procent af de danske æbler, mens hele 83 procent af de udenlandske æbler indeholdt pesticidrester.

Ifølge DTU Fødevareinstituttet er der færre kalorier og flere C-vitaminer i danske æbler end i udenlandske. Således indeholder 100 gram rå dansk æble 46 kalorier, 7,7 milligram C-vitamin, 11,5 gram kulhydrat og 87,6 gram vand, mens 100 gram rå importeret æble indeholder 59 kalorier, 6 milligram C-vitamin, 14 gram kulhydrat og 84,9 gram vand.