Prøv avisen

Danskerne farer vild i junglen af velmente kostråd

Der bliver udgivet et hav af kogebøger, der kommer med velmente råd til, hvordan man bør spise.

I dag lytter vi ikke ukritisk til myndighedernes kostråd. Flere selvbestaltede eksperter giver råd med udgangspunkt i livsstil snarere end i videnskab. Vi er blevet for nemme at overbevise, mener en forsker

Spis så meget kød som muligt. Hold dig endelig til vegetarmad. Sørg for at tilpasse din mad til din blodtype. Spis kun med nydelse. Tilbered din mad som i stenalderen.

Forvirret? Der er i hvert fald god grund til at blive det, hvis man kaster sig ud i junglen af velmente kostråd for at forsøge at finde ud af, hvordan man bedst muligt opnår et sundt helbred via sin kost. I dag er det nemlig ikke længere nogen selvfølge, at man sætter sit lid udelukkende til Sundhedsstyrelsens otte kostråd og øvrige anbefalinger. Det fortæller adjunkt på Professionshøjskolen Metropol Jon Fuglsang, der forsker i maddannelse og nye madkulturer.

LÆS OGSÅ: Stenalderkost er kåret til årets ord

Der er i dag kommet flere ekspertsystemer til, der i højere grad bygger deres gode råd op omkring noget livs-stilsmæssigt end egentlig ernæringsvidenskab. For store forbrugergrupper har de råd, som Sundhedsstyrelsen og andre mere ernæringskorrekte kilder giver, i dag ikke den store pondus, siger han.

Og den moderne forbruger kan lige så godt vænne sig til, at der konstant stilles krav om, at man reflekterer over de forskellige udmeldinger om den gode kost for det er en tendens i vores kultur, der er kommet for at blive.

Det er et grundvilkår, der rammer alle danskere. Alle aviser og andre medier beskæftiger sig med sundhed, og de er også på beatet med de såkaldte breaking news, når der kommer en eller anden ny diæt, som nu skulle være den eneste rigtige. Tendensen er en slags diagnose på vores samfund, og den sætter nogle krav til os om, at vi er nødt til konstant at træffe nogle valg, siger Jon Fuglsang og konstaterer, at denne diagnose også ændrer ved forståelsen af vores sundhedsbegreb.

LÆS OGSÅ: Spis påskefrokost som stenaldermanden

Sundhed kommer til at handle meget mindre om, hvad der ud fra videnskabelige betragtninger er sundt og meget mere om identitet og etik, siger han og pointerer, at den politiske forbruger stadig lever i bedste velgående.

Gennem sit forbrug af fødevarer forsøger den politisk bevidste forbruger således på forskellig vis at påvirke den politiske dagsorden og får samtidig muligheden for at fortælle noget om sig selv. Det kan for eksempel være, at man i et miljøbevidst øjemed udelukkende spiser økologisk, eller at man som dyreelsker kun spiser vegetarisk. Forbrugerne bliver på den måde en del af et slags kosmos i sundhedsbølgen, mener Jon Fuglsang.

Men hvordan bør et rationelt menneske så forholde sig til den store tag selv-buffet af gode råd for de kan vel næppe alle være lige gode?

Vi er blevet alt for nemme at overbevise. Engang regnede man med, at alle kendte til den basale ernæringsmæssige viden, men sådan er det ikke mere. Folk bliver i tvivl om det, de troede, de vidste, er rigtigt. Men generelt kan man sige, at man bør være kritisk, hvis nogen kommer og hævder, de har fundet de vises sten og den eneste sande diæt, siger Jon Fuglsang og fortsætter.

Det vigtigste er at spise varieret og prøve en masse forskelligt af. Og så skal vi have et positivt syn på mad. Man skal ikke spise en masse speciel mad, fordi man tror, man så vil holde sig sund og rask. Mange tror, at de kan styre deres helbred mere med kost, end der i virkeligheden er belæg for, siger han.

Samme toner lyder fra professor og overlæge på Rigshospitalet Bente Klarlund.

I bogen Sandheden om sundhed, som blev udgivet i 2010, konkluderer Bente Klarlund, at der er mange forskellige måder at sammensætte sin kost på, så længe den er sund og varieret, og man holder sin vægt og motionerer.

Nogle vil have det bedst med vegetarmad andre med stenaldermad, og jeg kan ikke finde håndfaste beviser på, at det ikke skulle kunne være godt nok, så længe man sørger for at variere maden, siger Bente Klarlund.

Det betyder dog ikke, at man skal vende det døve øre til myndighedernes anbefalinger. De otte kostråd er stadig gode og de mindst dårlige, som hun udtrykker det, og en god kost skal indeholde både mange vitaminer, mineraler og godt med det grønne for at holde legemet sundt. Men nok så vigtig er motion.

Det hænger sammen med en sund kost at motionere. Og her tænker jeg ikke på, at man skal motionere for at tabe sig, men for at få et godt stofskifte. Hvis man er trænet, vil man meget hurtigt få et stabilt blodsukker efter et måltid mad, hvorimod man hos en utrænet person efter et måltid vil se en høj stigning af fedt og sukker i kroppen, som vil tære og medvirke til åreforkalkninger og andre livsstilssygdomme, forklarer Bente Klarlund og fastholder, at man, hvis man ellers har gode motions- og kostvaner, roligt kan skeje ud med fest og ballade og restaurationsbesøg indimellem, uden at man skal frygte, at det ødelægger den ellers sunde krop.

Både Jon Fuglsang og Bente Klarlund holder fast i, at livet ikke kun skal handle om at spise for at holde sygdomme fra døren. Nydelsen ved mad er også vigtig, men den tankegang har trange kår i en kultur, hvor vi på grund af mange sundhedsmissionerende budskaber har dårlig samvittighed, hver gang vi putter noget i munden.

Der er blevet mindre plads til, at vi nyder mad sammen, og vi spiser mere og mere individuelt. Men det er faktisk muligt at spise sundt og nyde samtidig. Det behøver ikke være så ekstremt, som mange tror. I Japan hedder det første kostråd fra myndighederne: Nyd maden, og det kunne vi godt lære lidt af herhjemme. Også fra Sundhedsstyrelsens side kunne man være mere tværfaglig i sin bedømmelse og inddrage nydelsesaspektet. Så tror jeg, at mange ville opfatte budskaberne som mindre moralske og hurtigere følge med, siger Jon Fuglsang.

Hos Fødevarestyrelsen, hvor kostrådene udarbejdes, erkender man, at nydelsesaspektet bør have mere plads, og ifølge akademisk medarbejder i styrelsen Trine Enevold Grønlund er der nyt på vej.

Vi er i øjeblikket ved at revidere kostrådene, og netop nydelse er en af de ting, som vi skal have fokus på. Det er vigtigt ikke kun at fokusere på de negative råd som for eksempel at spare på sukkeret. Men også få frem i kostrådene, at vi skal nyde maden. Fødevareministerens mad- og måltidspolitiske udspil Sund madglæde lægger netop op til, at vi skal nyde maden.

De otte kostråd fra Sundhedsstyrelsen