Danskerne vil helst spise sammen

Selvom de fleste danskere mener, at måltidet bliver bedre, når det spises i selskab med venner eller familien, spiser en stor del af os ofte foran fjernsynet. Det dur ikke, mener anerkendt kok og peger på, at et godt måltid handler om fællesskab og ro

De fleste danskere mener også, at måltidet bliver bedre, når det spises i selskab med venner eller familien, men alligevel spiser en stor del af os ofte foran fjernsynet. Det dur ikke, mener anerkendt kok og peger på, at et godt måltid handler om fællesskab og ro. Foto: Leif Tuxen.

Påsken står for døren, og for mange danskere byder påskeugen på påskefrokoster, hygge og mad i lange baner. Det afspejles også i salget af dagligvarer op til påske, hvor mange dagligvarebutikker melder om rekordsalg. Påskeretterne indtages ofte i familie og venners lag, og det er også sådan, de fleste danskere foretrækker at indtage et måltid mad.

LÆS OGSÅ: Påske-opskrift fra Danmarks bedste kok

De fleste danskere mener nemlig, at et måltid bliver bedre, når det spises i godt selskab. Alligevel viser flere undersøgelser, at mange danskere spiser alene, ligesom mange spiser foran fjernsynet. Faktisk spiser næsten halvdelen af danskerne med fjernsynet kørende ved siden af ifølge en undersøgelse foretaget af Madkulturen og Epinion. Og det er ikke godt, mener gourmetkokken Bo Jacobsen:

Det dur ikke. Det er rigtigt dumt at se fjernsyn, mens man spiser. Man skal koncentrere sig om maden og hinanden, når man spiser.

Bo Jacobsen, som sammen med sin kone er indehaver af restauranterne Paustian, der tidligere har haft en Michelinstjerne, og Restaurationen i København, mener, at danskerne har et mærkeligt forhold til det at spise, og at vi glemmer fællesskabet om at spise:

Vi har et unaturligt forhold til at spise. Danskerne spiser, mens de vader fra det ene til det andet, mens de i Sydeuropa bruger meget længere tid ved bordet. Vi spiser de samme ting, men modsat sydeuropæerne bliver vi tykke af at spise det. I Sydeuropa har de en anden kultur om at spise, og det sætter sig ikke på dem på samme måde, siger han og fortsætter:

Det er godt at spise på en rolig måde. Det er godt at interagere med andre, når man spiser. Danskerne er et flokdyr, og det ændrer sig ikke, bare fordi vi opfører os, som om vi ikke var.

Selvom mange danskere spiser alene, viser tal fra Madkulturen og Epinions undersøgelse, at 87 procent af danskerne synes, at måltidet forbedres, når det indtages sammen med andre. Måltidet handler altså ikke bare om mad og ernæring, men det er også en social begivenhed, hvilket professor i fødevaresociologi på Københavns Universitet Lotte Holm peger på:

Måltidet binder folk sammen. Måltidet er med til at skabe et fællesskab. Man kan have et fællesskab om et måltid, selvom man ikke har andet tilfælles, siger hun og fortsætter:

Vi bruger det i alle vores sociale sammenhænge. Vi spiser for eksempel i den samme klike i skolen og på arbejdet.

Måltidet er dog ikke kun centralt, når danskerne færdes på arbejdet eller i skolen. Ifølge professoren, der forsker i danskernes madkultur, er måltidet også et vigtigt element i familierne, hvor det for mange bliver et samlingspunkt.

Som familie laver man alle mulige ting hver især. Alle har deres egne aktiviteter, men når man er hjemme og sammen, så er det ofte måltiderne, man er sammen om. Det er ritualiseret samvær som familie, fortæller Lotte Holm og henviser til en engelsk undersøgelse, hvor den aktivitet, familierne brugte mest tid på sammen, var at spise. Den aktivitet, der optog næstmest tid for familierne, var at se fjernsyn sammen.

Bo Jacobsen fremhæver også familien som rammen for det gode måltid. Han mener, at familierne ikke blot giver en god social ramme, men den er også med til at skabe et sundt liv:

Alle siger, at kernefamilien er noget skidt, men det er stadig den bedste og mest effektive livsstil. Der er ikke noget alternativ, som har toppet den. Det har forskningen vist. Den giver mere rolige mennesker. Jeg siger ikke, at kernefamilien er det eneste, der findes, men den har bare en sundhed over sig. Det er godt at sætte sig ned i den flok, man eksisterer i. Det er det bedste måltid, for det giver en bedre optagelse og et sundere liv.

Selvom danskerne godt kan lide, når familie og venner er samlet om et godt måltid, er det dog ikke alle, der har muligheden for at spise sammen med deres familie eller venner. En million af danskerne bor ifølge Danmarks Statistik alene, hvilket betyder, at nogle måltider indtages alene. For nogle er det helt fint, men for andre kan det at spise alene være svært og skabe en følelse af ensomhed, fortæller professor Lotte Holm:

Man skal huske, at masser af mennesker bor og spiser alene og har det fint med det. Men flere har fortalt os, at de tænder for fjernsynet eller radioen inde i rummet ved siden af, fordi det giver en fornemmelse af, at der er nogle andre. Det skaber en behagelig følelse at kunne høre stemmer fra andre. Det føles lidt forkert at spise alene.

Fællesskabet omkring maden er ikke det eneste, der optager kokken Bo Jacobsen. Han ønsker også at være med til at skabe en ny madkultur i Danmark, hvor kvalitet og danske råvarer er bærende elementer:

Jeg vil være med til at bringe madkulturen i Danmark tilbage til dansk mad med danske varer. Tilbage til dansk mad før 1960, hvor vi levede af sæsonmad. Det handler om sæsonerne, og det der gror udenfor vores vinduer, erklærer han.

Til påskefrokosten, der snart står for døren, foreslår kokken derfor, at danskerne tilbereder skidenæg, røget fisk som for eksempel stenbider med rogn på toppen og lam. Og så skal påskefrokosten ikke spises alene, men uden forstyrrelser og sammen med dem, man holder af:

Indtag det sammen med familien, kæresten eller vennerne. Sluk for mobiltelefonen. Det mest interessante er det, der foregår lige nu. Interager med de mennesker, som er sammen med dig. Vær 100 procent tilstede med de mennesker, du er sammen med. Fordybelse, tid, enkelthed og direkte øjenkontakt, lyder rådet fra Bo Jacobsen.