Hører du til blandt de bedste 10 procent på din årgang? Vil du gerne være chef inden for 5-10 år? Så kan vi hjælpe dig til det rigtige job.
Nogenlunde sådan rekrutterer elitenetværket Moment Talent landets dygtigste studerende for at sætte dem i kontakt med landets mest attraktive virksomheder. Og der er gang i forretningen. 172 studerende er inden for det sidste år blevet optaget i netværket. Og interessen er støt stigende, forklarer Morten Højberg, direktør i rekrutteringsfirmaet Moment.
– De sidste par år er der virkelig kommet fokus på og kamp om talenterne blandt de studerende. Det er små årgange, og konkurrencen mellem de store virksomheder er blevet større, så de er villige til at gå langt for at sikre sig de bedste medarbejdere. Og det ved de studerende. Samtidig kan vi høre, at de unge i dag er virkelig ambitiøse og ikke bange for at gå efter de allerbedste job, siger han.
Og det er ikke så underligt endda, mener forskningschef på Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet, Noemi Katznelson. For efter flere årtier, hvor ordet elite har været forbundet med noget udansk, og det ikke har været god kutyme at stikke næsen for langt frem, har den nuværende ungdomsgeneration et langt mere nøgternt og målrettet syn på egne evner.
I dag er det at være stræber ikke kun negativt ladet og forbundet med en status som nørd, der hverken kan drikke øl eller spille fodbold. De er blevet en integreret og ikke mindst accepteret del af teenagelivet, siger hun. Dels fordi stræberne i højere grad end tidligere forstår også at vægte de sociale evner højt. Men også fordi noget helt grundlæggende i samfundskulturen er ved at ændre sig.
– Elite er ikke længere et fyord, som det var tidligere. Hos de unge er det blandt andet kommet til udtryk ved en forskydning de seneste par år, så det i dag er smart at have styr på, hvad man vil. Og det er fuldt legalt at gå benhårdt efter sine mål – allerede fra en ganske ung alder. Stadig flere ottende-niende klasse elever ved præcist, hvad de vil 20 år frem, hvor det indtil for få år siden stadig var mere cool at være uafklaret og leve uplanlagt indtil langt op i teenageårene, siger Noemi Katznelson.
Målrettethed er i sig selv ikke nyt i Danmark, heller ikke blandt unge, men det har primært fundet sted i sporten, musikken eller andre steder uden for det intellektuelle felt. Forskning fra associeret professor i psykologi ved Högskolan i Jönkøbing, Roland S. Persson, viser, at det er en særlig skandinavisk kultur at være tilbageholdende med elitedyrkelse. Vi har en tradition for at arbejde i grupper og ser os selv som et kollektiv, mens størstedelen af det resterende Europa har tradition for at dyrke individet. Derfor har lande som Frankrig og England allerede siden 1980'erne haft eliteskoler og andre former for elitedyrkelse.
I Danmark er de første eliteskoler kun to-tre år gamle. Men det er til gengæld begyndt at gå stærkt. Fokus i den pædagogiske og politiske verden har ændret sig i en grad, så det i dag er fuldt legalt at mene, at man skal satse langt mere på de allerdygtigste elever og ikke kun koncentrere sig om dem, der har det svært.
Det kommer blandt andet til udtryk i det stigende antal faglige konkurrencer og olympiader i gymnasiet. Rektor på Frederiksberg Gymnasium, Jannik Johansen, står bag flere af konkurrencerne og mener, der er sket en grundlæggende ændring i hele debatten omkring de dygtigste elever. Og en deraf følgende akademisering af ungdomsuddannelserne, som er helt nødvendig.
– De dygtige elever, der virkelig har interesseret sig for noget, har ikke haft muligheden for at dykke ned i det. De har været tvunget ud i en bred, alment dannende uddannelse. Med eksempelvis Projekt Forskerspire lærer de de traditionelle akademiske dyder i forskningen, og det tænder mange unge på. Og så hjælper det gevaldigt, at det er blevet populært at være målrettet. Det får en selvforstærkende effekt, for det er tydeligt, at mange af de 19.000 på en årgang bliver inspireret af de 1000, der hvert år deltager i de faglige konkurrencer, siger han.
Men hvorfor? Hvorfor er der tilsyneladende sket et skifte hen imod en mere elitær ungdomskultur?
Flere eliteforskere peger på, at forudsætningerne for at kulturskifte efterhånden er blevet etablerede nok. Velfærdsstatens succes har nu sikret bredden, så man i højere grad kan tillade sig at fokusere på eliten. Dertil kommer, at politikerne for alvor har fået øjnene op for, at globaliseringen har gjort viden til et af landets vigtigste råstoffer. Og salgsvarer.
Det har resulteret i en række politiske tiltag. Eksempelvis de såkaldte talent camps. De særlige elitestudier på universitetet. Muligheden for at gange sine karakterer med 1,03, hvis man tager tre fag på A-niveau. Og forslaget om højere SU, jo færre sabbatår den studerende tager.
De unge skal altså så hurtigt igennem uddannelsessystemet som muligt på det højest mulige niveau.
I sidste uge kunne regeringen så se høsten af initiativerne i form af statistikker for optagelsen på landets universiteter. Og høsten var god:
– Trods stadig mindre ungdomsårgange er optaget på universiteterne igen steget.
– Andelen af optagne under 22 år er nu 56 procent, hvilket er en stigning på syv procent de sidste tre år
– Hver femte er gået direkte fra ungdomsuddannelsen til universitetet
I denne forbindelse udtalte videnskabsminister Helge Sander (V):
– Jeg tror, at mange har fået øjnene op for, at der er rigtig gode faglige, økonomiske og karrieremæssige argumenter for at gå i gang med studierne, før der gror mos på den adgangsgivende eksamen.
Men ministeren skal ikke glæde sig for hurtigt, mener Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning. For de unge gør det ikke for ministerens eller for samfundets skyld. De gør det for deres egen selvrealiserings skyld. De vil mere end nogensinde være i total kontrol over deres liv, og det er derfor, de planlægger deres liv så stramt og så vidt muligt holder sig til planen.
– Men er et år på Bahamas en del af planen, vil de ikke tøve med pludselig at lægge alt bag sig. Det er ikke idealisme i forhold til, hvad der tjener samfundet bedst, der driver dem, det er udelukkende egne behov. Problemet er, at jo mere man opfordrer unge til at planlægge deres liv stramt, og jo mere de faktisk gør det, jo flere vil også komme i alvorlige problemer, hvis planen pludselig krakelerer, siger hun.
I en igangværende undersøgelse, hvor hun følger 1200 unge fra ottende klasse og tre år frem, kan Noemi Katznelson nemlig konkludere, at stadig flere unge udtrykker usikkerhed omkring, hvorvidt de nu kan klare sig. Også unge, der tidligere ikke ville være bekymrede, og som heller ikke burde være det nu.
– Tidsånden siger, at man kun kan være fuldt tilfreds, hvis man har alt under kontrol, og det hele er perfekt. Den perfekte familie, det perfekte køkken og det perfekte job. Derfor planlægger unge som aldrig før og bygger en meget stor del af deres identitet op omkring de valg, de foretager. Hver eneste valgfag er nøje overvejet, og fritiden bruges på aktiviteter, der på den ene eller den anden måde fremmer det satte mål. Men går noget skævt, og modarbejder virkeligheden planerne, bliver de unge lamslåede i dag. Derfor vil vi se en stadig større polarisering mellem dem, tingene lykkes for, og dem der føler sig hægtet af. I en tid, hvor politikernes mål er at få 95 procent gennem en ungdomsuddannelse, kan den strømlinede tidsånd derfor vise sig at være en ekstra udfordring, siger hun.
Noemi Katznelson er ikke ene om at se faldgruber ved den stigende fokus på de målbevidste unge. Ungdomsforsker og studievejleder ved Danmarks Biblioteksskole, Gritt Bykilde, ser blandt andet en fare i, at forestillingen om en bred, alment dannende uddannelsesvej er på tilbagetog, og at de unge i stedet bliver specialister. For når man opildner til at dykke ned i særinteresser, eksempelvis gennem de mange fagkonkurrencer og olympiader, er det samtidig en legalisering af ikke at bekymre sig om, hvad der ellers sker i verden, mener hun.
– Der er kommet den fremherskende tanke, at de unge mest af alt skal lære at lære. De skal ikke bare kunne en masse faktuel viden, fordi uddannelsens opgave ikke længere kun er at være demokratiserende. Men det er samtidig det samme som at sige, at det må være op til de unge selv at bestemme, hvad der er vigtigt at vide. Og at det er i orden at holde sig ude af de grundlæggende fællesskaber. Og det kan være ganske uhensigtmæssigt, siger hun.
Fortsætter næste side
Hvad være er, så sniger der så også en åndelig fattigdom ind i uddannelsessystemet og dermed de unge, jo mere uddannelsen bliver markedsliggjort, mener hun. Den dygtige studerende er blevet en handelsvare, man prøver at presse til sit yderste ved at promovere den elitære tankegang. Og så længe de unge tager tankegangen til sig, vil samfundsfællesskabet været sat under pres.
– Det er meget kendetegnende, at en person som A.P. Møller så ofte fremhæves som en ener, der nærmest er lykkedes på trods af samfundet. Vi hylder i dag det selvhjulpne, og det er håbløst umoderne at takke samfundet for noget. Fokuset på den enkeltes store bedrifter fjerner kreditten fra alt det og alle dem, der står bag succesen, nemlig familien, fællesskabet og samfundet, siger Gritt Bykilde.
21-årige Uffe Lembo, der er netop afgået formand for Danske Gymnasielevers Sammenslutning, har haft udviklingen tæt inde på kroppen. Og han genkender billedet af en stigende accept og promovering af, at nogen er dygtigere end andre. Han mener, at vi endnu kun har set en forsmag på en tilsyneladende ny ungdomskultur. Men også, at problemerne er til at overskue, så længe de mange nye politiske tiltag holder sig inden for de eksisterende uddannelsesmæssige rammer. Begynder man derimod at sætte de dygtigste i skoler for sig, skaber vi et opdelt samfund, siger han.
– Så risikerer vi en situation, hvor det betyder enormt meget, hvor man uddanner sig og mindre, hvor dygtig man egentlig er. For der vil uværgerligt komme penge ind i billedet, som vi kan se det i eksempelvis USA og England, hvor det kun er de rigeste, der kommer ind på de bedste skoler. Men under alle omstændigheder synes jeg, der er en pointe i at opprioritere uddannelsessystemet over en bred kam frem for at satse på eliten. For man skal huske på, at det stadig er alle de ikke-elitære job, der opretholder velfærdssamfundet. Uden dem kan man have nok så mange med højt gennemsnit gående rundt.
henriksen@kristeligt-dagblad.dk
De absolut egnede
De målrettede unge bliver stadig mere populære. Både blandt politikerne og deres skolekammerater. Hvad driver jantelovens troløse børnebørn? Og hvilke afsavn må de lide? I de kommende uger beskriver Kristeligt Dagblad en ny ungdomskultur gennem en række portrætter af unge, der klarer sig exceptionelt godt.
Unge under uddannelse
Andelen af unge, der tager 10. klasse med, er faldet fra 61,8 procent i år 2000 til 51,9 i 2006
Flere unge end nogensinde har droppet sabbatåret efter ungdomsuddannelsen. Hver femte går nu direkte videre.
Fra 2009 kan man gange sit karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelsen med 1,08, hvis man påbegynder en videregående uddannelsen inden for to år.
Kvinderne udgør nu 56 procent af alle optagne på videregående uddannelser.
Kilde: www.uddannelsesstatistik.dk