De uforklarlige kræfter

ÅNDER: En ny interesse for åndelige fænomener er vakt. TV-programmerne »Åndernes Magt« har gjort det populært at tale om mystiske oplevelser. Men det kan samtidig være svært at placere det uforklarlige i et verdensbillede, der er præget af videnskaben

Der er noget dybt sørgmodigt og meget ængsteligt over den ældre herre, Marion Dampier-Jeans tilfældigt møder ved et teselskab under sin sommerferie i Frankrig. Hun føler, hun skal hjælpe ham og stiller derfor ind på rette kanal: Den, der kan modtage beskeder fra åndernes verden.

- Hans afdøde mor giver sig til kende for mig med navn, udseende og alder ved dødstidspunkt. Så forklarer hun mig, at hendes søn er plaget af angst for at ende i Helvede, fordi han under Anden Verdenskrig adlød ordrer og sendte bomber ned over Tyskland. Han føler sig skyldig i flere hundrede menneskers død. Selv om han har opsøgt to præster, har han ikke fået ro, beretter Marion Dampier-Jeans.

Hun har i 32 år været professionelt, spiritistisk medie og er præst i en kirke under The National Spiritist Union i London. Men hun er født og opvokset i Danmark og bliver snart kendt i hele sit hjemland, for næste programrække af »Åndernes Magt« på TV Zulu/TV2 har viet to programmer til hende. Og om en måned udkommer hendes bog »Mit liv med ånderne« fyldt med lignende historier.

Det skal der nok blive opmærksomhed om. Den seneste tid er det blevet populært i Danmark at tale om mystiske, åndelige oplevelser. »Åndernes Magt« har i flere uger været den mest sete tv-udsendelse. Og radio, aviser og blade følger op med historier om åndelige fænomener.

Marion Dampier-Jeans fortæller sit lille, dugfriske eksempel til Kristeligt Dagblad over telefonen. Det ender godt:

- Moderen siger, manden ikke skal bekymre sig. Under krigen handlede han efter ordre, og han er bevidst om sine synder, lige som han har gjort meget godt i livet sidenhen. Når han nu snart skal dø, vil han derfor ikke komme i Helvede. Han vil møde både sin skaber og sin afdøde mor.

- Manden bliver selvfølgelig dybt rystet over oplevelsen og græder. Vi har aldrig set hinanden før, men han føler, jeg er blevet sendt til ham, for jeg taler præcist om det, han er plaget af. Næste dag får jeg besked fra ham, at han for første gang i tyve år har kunnet sove en hel nat, siger Marion Dampier-Jeans.

At der er kommet lydhørhed for historier om den slags oplevelser, kan også hun bekræfte. Det er på utallige opfordringer, hun udgiver sin bog. Og hun regner med, at den skal oversættes til de andre nordiske sprog samt engelsk.

Journalist Thomas Breinholt har produceret de populære tv-udsendelser for TVZulu/TV2, hvor spøgelser og ubehagelige ånder jages på flugt af tilkaldte medier, og hvor en mand bliver helbredt for dobbeltsyn på et bønnemøde. Udsendelserne har affødt en seer-interesse ud over al forventning.

- Jeg ser det som et udtryk for, at vi har et stort og indtil nu udækket behov for at diskutere spirituelle fænomener. Det har ellers været tabu. Vi lever i en kultur, hvor den protestantiske folkekirke fokuserer på ordet. Det spirituelle indhold i kristendommen er afviklet. Derved er en hel befolkning blevet overladt til sine egne fantasier. Enten bliver man sygeliggjort, hvis man har oplevet noget uforklarligt, eller også kan man søge frit i den alternative bolsjebutik, hvor der ingen kvalitetskontrol er.

- Jeg tror, at folk bevidst og ubevidst leder efter et åndeligt ståsted i en verden uden åndelige regler. Og jeg vurderer, at »Åndernes Magt« har givet de mennesker et legitimt, offentligt rum at være i, siger Thomas Breinholt.

Niels Underbjerg er sognepræst i København, medlem af IKON og biskoppens rådgiver i okkulte spørgsmål. Han er i tvivl om, hvorvidt udsendelserne ikke også er med til at udstille de mennesker, der oplever mystiske ting, og derved forbliver de marginaliseret. Men han finder det samtidigt vigtigt, at der er et forum, hvor man kan drøfte uforklarlige begivenheder uden at blive set skævt til. Selv har han bemærket en ti-dobling i folks henvendelser til ham, siden »Åndernes Magt« blev sendt for første gang.

- Jeg bliver nu kontaktet fire-fem gange om ugen af et menneske, der har brug for hjælp til at få tydet en uforklarlig hændelse. Jeg tager mig tid til at tale med dem om deres livshistorie. Eller også henviser jeg dem til en anden sjælesørger. Ofte møder jeg meget komplicerede tilfælde, der både involverer menneskers fysiske og psykiske helbred. For eksempel oplever en person hver nat at vågne, fordi en stor skikkelse står ved sengen og svinger en kniv. Gennem samtale finder vi sammen ud af, at det er en afskedsscene, og at vedkommendes liv faktisk har været fyldt med afsked med nærtstående mennesker. Det kan ingen mennesker bære.

- En livssmerte kan blive så stærk, at man kan være nødt til at projicere den over i noget åndeligt. I dette tilfælde talte vi om sorgen over de mange afskeder og bad en bøn sammen. Og så forsvandt skikkelsen. Men jeg har da mødt mennesker, der har oplevet lys - eller kuldefænomener, hvor det ikke gav mening at tale om en projektion. Og sammen med folk har jeg set ting flytte sig, uden at nogen rørte dem. Så må man sige, at der tilsyneladende er en kraft på færde, som kan noget. Og så må man fundere over, om den er god eller negativ.

- Jeg er tilbøjelig til at vurdere, at hvis det skaber angst, er det ikke Vorherre. I min tilværelsestydning findes der gode og onde magter, og mennesker er påvirkelige over for begge dele. Men jeg kan ikke acceptere, at disse magter skulle være på færde, hver gang noget uforklarligt sker.

Niels Underbjerg mener, at den aktuelle interesse for åndelige kræfter blandt andet hænger sammen med den stigende individualisering.

- Bagsiden af individualiseringen er isolation. I isolationen får mennesker behov for at møde noget, der sprænger deres egne begrænsninger. Man kan føle sig som et lille nummer i universet og savne en melding ind i sin tilværelse udefra. Men samtidig mangler mange mennesker i dag nogle redskaber til at håndtere mødet med det åndelige. Det kan både være en bevidst religiøs identitet og en følelse af at høre til i et fællesskab, hvor man sammen kan give tydning til det, der sker. Og når det mangler, kan det uforklarlige komme til at fylde meget mere, end hvad godt er.

- Den traditionelle overførsel af livsværdier og livstydning er brudt. De gamle kunne derimod i deres fællesskaber placere kantområderne i vores tilværelse på en fornuftig måde. De havde et religiøst sprog for det, og de kunne acceptere, at der var noget, de ikke forstod.

- Igennem sidste halvdel af det 20. århundrede har vi fået den trend, at alt skal kunne forklares. Forventningerne til videnskaben er blevet ret ublu. Dilemmaerne opstår så, når vi oplever, at alt ikke kan forklares alligevel. Løsningen er at tyde det i stedet. Det vil sige at beslutte sig for, hvilken betydning det skal have i ens liv, at man har oplevet mystiske begivenheder, siger Niels Underbjerg.

oerskov@kristeligt-dagblad.dk

Læs hele temaet om åndernes verden i Kristeligt Dagblad den 31. august.