Prøv avisen

De vil have ret til ikke at tro

Tegning: Peter M. Jensen.

Ateisme: I et samfund, hvor religiøse spørgsmål spiller en stadig større rolle, kæmper det nyetablerede Dansk Ateistisk Selskab for retten til ikke at tro. Dermed følger organisationen strømmen fra andre vestlige lande, hvor ateister i stigende grad organiserer sig

Der gik et sus igennem den amerikanske højesteret, da den 50-årige californiske læge Michael Newdow i marts måned i år pegede på et af højesterets to flag og sagde: "Jeg er ateist. Jeg tror ikke på Gud!"

Ene mand havde Newdow kæmpet for, at udtrykket "under Gud" burde fjernes fra den amerikanske flag-ed, der hver dag fremsiges af millioner af amerikanske skolebørn. Og havde det ikke været for en juridisk spidsfindighed, der nægtede ham at føre sag på vegne af sin 10-årige datter, havde Newdow sandsynligvis vundet sagen.

Under alle omstændigheder er den 50-årige californiske læge i dag blevet symbolet på de stadig stærkere ateistiske kræfter i "Guds eget land", der i øjeblikket forsøger at gå til modangreb på landets religiøse traditioner. Og dermed er der en lige linje fra USA til de mange europæiske lande, hvor man i øjeblikket diskuterer forholdet mellem stat og religion, og hvor ateister i stigende grad får identitet og organiserer sig.

Grupperne henter ikke mindst inspiration fra de amerikanske forbundsfæller – for eksempel American Atheist, der med en lang række aktioner konstant sætter fokus på den ateistiske livsholdning, samt Atheist Alliance, der er udbredt til 11 lande i hele verden – blandt andet i Indien, hvor organisationen er involveret i det såkaldte Atheist Center of India, og i Cameroun i Afrika, hvor Atheist Alliance er ved at starte den første såkaldte "fritænker-organisation" i landet.

Tidligere har Atheist Alliance også arbejdet på en ateistisk tv-station på kabelnettet, men det er foreløbig gået i vasken, og i stedet forsøger organisationen at udbrede ateistiske videoproduktioner til interesserede foreninger.

– Vi kæmper mod religionen, fordi den foreløbig har formået at forvirre den kritiske tænkning hos den store amerikanske offentlighed, og fordi den sætter spørgsmålstegn ved veletablerede facts, siger Bobbie Kirkhart, præsident for Atheist Alliance, til Kristeligt Dagblad.

På den måde er Atheist Alliance blandt de store ateistiske organisationer, hvorunder også den danske organisation Dansk Ateistisk Selskab hører, og hvorfra den henter dele af sin inspiration. Dansk Ateistisk Selskab blev startet i november 2002, og selv om foreningens medlemstal foreløbig er hemmelige, siger foreningens næstformand, Jonathan Szpirt, at medlemstallet har været støt stigende siden begyndelsen.

Ligesom sin amerikanske søsterorganisation kæmper Dansk Ateistisk Selskab for, at det enkelte menneske skal have sin fulde ret til at leve uden religion, samt at religiøse budskaber, religiøs indflydelse og økonomiske transaktioner mellem borgere og kirke skal fjernes fuldstændigt fra staten, så det er op til hver enkelt borger at afgøre sit forhold til religionen.

– I Danmark har vi på mange måder iranske tilstande, hvad angår sammenblandingen af stat og kirke. Det er efter vores mening skandaløst. Jeg føler et overgreb på min personlige frihed, når jeg for eksempel skal tvinges hen til en præst for at få mine fremtidige børns navne registreret, eller når jeg på trods af ikke at være medlem af folkekirken alligevel betaler for præsters lønninger igennem min skat. Det er efter min mening helt uacceptabelt i et land, hvor der burde gælde samme regler for Thor såvel som for Loke, siger Jonathan Szpirt.

I øjeblikket er Dansk Ateistisk Selskab ved at etablere en landsorganisation, der alene har til formål at arbejde for adskillelse af stat og kirke, og organisationen glæder sig over, at et flertal af Danmarks politiske ungdomsorganisationer er enige i den målsætning.

– Tendensen er, at der bliver stadig færre medlemmer af folkekirken, og til sidst må selv folk som Tove Fergo erkende, at der ikke længere er tale om en kirke for folket. Vi lever i et stadig mere mangfoldigt samfund, og vores opgave er i den forbindelse ikke at prædike hverken ateisme eller naturvidenskab, men blot at gøre opmærksom på, at det må være op til det enkelte menneske at bestemme over sin tro, siger Jona- than Szpirt.

Ud over Dansk Ateistisk Selskab findes i Danmark også Ateist.org, der med sloganet "Et utroligt selskab" organiserer debat blandt skandinaviske ateister. Her er det norske Human-Etisk Forbund det absolut største med over 64.000 medlemmer og en støt stigende medlemstilgang. Human-Etisk Forbund blev stiftet for 15 år siden, og foreningen står for omkring 10.000 borgerlige konfirmationer om året, ligesom foreningen netop har fået ret til at foretage vielsesritualer og også indgår i den arbejdsgruppe, der lige nu vurderer forholdet mellem stat og kirke i Norge.

– Vi har en meget større polarisering mellem troende og ikke- troende i Norge i forhold til i Danmark. Formentlig fordi religionen traditionelt har haft en større betydning i Norge, og derfor bliver modtrykket så meget desto større, mener Kristian Hansen, leder af medlemsservice hos Human-Etisk Forbund.

Det forhold er sandsynligvis også grunden til, at Norge har en ligefrem aktivistisk ateistisk gruppe kaldet Hedningsamfunnet, der gennem aktioner og happenings taler for et totalt opgør med religion i Norge. På deres hjemmeside kalder Hedning-samfunnet Martin Luther for en "fanatisk fundamentalist", der var en af "historiens største jødehadere og tåler sammenligning med Hitler". Og da en moske i Oslo for fire år siden søgte om tilladelse til højlydt at indkalde til bøn over byens tage, var det også Hedningsamfunnet, der tog til genmæle og på samme måde som muslimerne søgte om tilladelse til at råbe deres budskaber ud over den norske hovedstad.

Episoden endte med, at begge grupper fik tilladelse, og engelske BBC troppede op, da medlem af Hedningsamfunnet Dagfinn Eckhoff med mikrofon og forstærker råbte: "Der findes ingen Gud – helvede er slukket. Jesus er død, og du kan nu stå på egne ben" ud over byens tage.

Men ud over de mere kuriøse indslag vinder ateisterne også stadig større slag. I Frankrig er det nye forbud mod tørklæder og religiøse symboler i landets skoler en beslutning, der er blevet hilst velkommen af blandt andet organisatinen Mouvement Europe et Laïcité, der kæmper for adskillelse af stat og kirke – både i Frankrig og i resten af Europa.

Og på samme måde er der lige nu kræfter i Spanien, der arbejder på at genetablere de vandtætte skodder mellem den romerskkatolske kirke og staten – skodder, der er blevet mere og mere porøse siden 1979, hvor forestillingen om en egentlig statsreligion i Spanien ellers blev sløjfet.

I september måned fremlagde landets socialistiske regering således planerne for en lov, der skal behandle alle religioner i landet ens samt fjerne alle religiøse symboler fra offentlige områder, herunder også fra skolerne.

Så langt har de verdslige og ateistiske strømninger i Danmark endnu ikke nået, men Dansk Ateistisk Selskab er overbevist om, at det er et spørgsmål om tid.

– Der findes virkelig mange mennesker i Danmark, der er ikke-troende, eller som i hvert fald ikke kan finde sig til rette i det gudsbillede, som folkekirken repræsenterer. Alligevel er det forbløffende, så lidt ateismen er repræsenteret i offentligheden. Her taler jer ikke om videnskab, men om ateistiske holdninger, der kan fungere som modvægt mod den overrepræsentation af religiøse budskaber – for eksempel i medierne – siger Jonathan Szpirt.

Hvad der personligt motiverer Jonathan Szpirt, er en historie for sig. Han voksede op i et stærkt jødisk hjem, men fandt ud af, at der ikke var nogen, der svarede i den anden ende, når han søgte Gud om hjælp.

– Samtidig kunne jeg se, at de mennesker, der kaldte sig selv for religiøse, i virkeligheden var hykleriske og slet ikke levede fuldt op til de mange jødiske leveregler. Kan man være selektivt trofast over for en gud? Det handlede i højere grad om, at folk var bange for andre jøders fordømmelse. Religionen var en måde at opretholde et hierarki og blev mest brugt til at slå hinanden oven i hovedet med, siger Jonathan Szpirt.

Det endelige brud kom, da han som stor skoleknægt spurgte sin lærer i den jødiske skole, hvilken rolle dinosaurerne spillede i hans verdensbillede.

– Han havde ingen fornuftig forklaring, og hans svar efterlod flere spørgsmål end svar. Det var slet ikke tilfredsstillende for mig, husker Jonathan Szpirt.

I dag har Jonathan Szpirt helt brudt med sin religiøse fortid, og han tænker kun nødigt på den.

– Jeg får helt ondt i maven, når jeg taler om, hvilken rolle religionen spillede i min barndom. Religionen var et enormt fængsel for mig, der kun gav mig dårlig samvittighed. Fra min synsvinkel må jeg sige, at religionen er med til at dræbe rigtig mange mennesker hver dag. Hvis man ikke dør udvendigt, så dør man i hvert fald indvendigt, siger Jonathan Szpirt.

Det var derfor en stor letteste for ham, da han en dag fandt frem til Dansk Ateistisk Selskab, der netop var etableret, og han meldte sig straks ind og blev kort efter formand for foreningen i en periode.

– I dag er tilfældigheden det, der giver mig mening. Selv om jeg bad som barn, så var det i sidste ende tilfældigheden, der afgjorde, hvordan tingene endte. Om jeg dør i morgen i en trafikulykke, er i livets store sammenhæng en tilfældighed. Sådan er det, og den forklaring giver mig mening, siger han.

I Danmark er der ikke forsket meget i netop ateisme, men professor i systematisk teologi ved Københavns Universitet Niels Henrik Gregersen har blandt andet studeret forholdet mellem teologi og naturvidenskab og har også kigget nærmere på ateistiske bevægelser. Han mener, at ateisterne i øjeblikket er ved at definere sig i Danmark, og det skyldes, at religionen i stigende grad er kommet på dagsordenen.

– Mange af de begivenheder, der sker i verden i dag, har et eller andet at gøre med religion – for eksempel hele spørgsmålet om terror – og når religion diskuteres meget, så vil der også altid være nogen, der omvendt bliver bevidste om, at de er ikke-troende og ønsker at definere sig som det, siger Niels Henrik Gregersen.

Han mener dog, at de ateistiske organisationer nemt risikerer at komme til at ligne de religiøse bevægelser, som de kritiserer.

– Det paradoksale er, at man ofte ser, at de ateistiske grupper etablerer et slags religiøst samfund, der har samme karaktertræk som de religiøse – måske blot med den forestilling, at det for eksempel er naturvidenskaben og ikke Gud, der har svar på alt, siger Niels Henrik Gregersen.

På den måde ender også de samfund med at blive dogmatiske.

– Det er jo ikke sådan, at ikke-troende samfundsmodeller har vist sig specielt succesfulde i forhold til andre typer af samfund. Ser man på Sovjetunionen eller begivenhederne i forbindelse med den franske revolution, så må man konstatere, at også de samfund har en meget blodig historie, siger han.

Den slags argumenter kender Jonathan Szpirt godt, og derfor er Dansk Ateist Selskab ifølge Jonathan Szpirt også meget varsomme med at sige, at deres budskab nødvendigvis er bedre end andres.

– Vi vil ikke blande os i andres tro, og det er ikke vores opgave at slå vores nabo oven i hovedet og sige, at han bør blive ateist. Vi kæmper blot for retten til at være helt uafhængige af andres tro, og så synes vi generelt, at ikke-troende er underrepræsenterede i Danmark, når man tænker på, at rigtig mange moderne danskere faktisk ikke tror på en gud.

Dansk Ateistisk Selskab ønsker hverken statslig anerkendelse som "trossamfund" eller offentlig støtte. Den slags tiltag opfatter foreningen som dobbeltmoralske i forhold til sit grundsyn.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

Temaet om ateisme fortsætter næste side