Prøv avisen

Decembermørke og juleglæde

Arkivfoto. Juletræ ved Sankt Mortens Kirke. Foto: Christian Lindgren/ Denmark

Selvom det er en glædelig tid, vi er i nu, er det ikke alle, der kan finde glæden ved livet. Nogle har tunge byrder at bære, og andre er fastholdt i mørket af biologiske og genetiske faktorer

December er om noget kontrasternes måned. Vintermørke og dog så mange lys. Korte og kolde dage blandet med varm forventning og forberedelse til julefest. Og i år er kontrasterne blevet fortykket, blandt andet ved afskeden med Nelson Mandela, manden, der brugte hele sit liv på at kæmpe for retfærdighed og forsoning og for at give værdighed til såvel sorte som hvide. Samtidig smagte han i sit eget liv på ydmygelser og fangestatus i årevis, og til sidst oplevede han at blive statsoverhoved. Hans bortgang har udløst sorg og tilkendegivelser fra alverdens hjørner. Alligevel har det hele været blandet med trommer, folkefest og jubelsang, som verden knap har set mage.

Her i december mindes vi også om julens kerne budskabet om, at den store skabende og opretholdende Gud tager bolig i en lille, svag og fattig menneskebaby for menneskehedens skyld.

Det giver anledning til en gentaget refleksion over livets store spændvidde og de uransagelige kontraster, som vi aldrig helt kommer til at udgrunde, men som vi som børn må tage til os og fange og give plads i vores liv.

I december bruges ordet glæde og glædelig mange gange. Glædelig jul er vi allerede begyndt at sige til hinanden, når vi mødes eller siger farvel til hinanden. Og Glade jul og Dejlig er den himmel blå synges til juleafslutninger for store og små. Alligevel mindes vi også midt i alle glædesønskninger om det almindelige hverdagsliv og om egen og andres sårbarhed.

For der er også mange, der i denne december må smage på, at deres indre er stemt i mol. Når sorgens, uvejsomhedens og depressionens grå og sorte nuancer har fat i sindet, kan man ikke bare sige, at man skal glæde sig. De allerfleste mennesker, som har det sådan, ønsker virkelig at kunne fange glæden og få den ind i sindet, så den kan farve tanker, følelser og krop og gøre det hele lettere, lysere og mere håbefuldt.

Når vi mennesker jævnligt strør omkring os med ord, som for eksempel hentes fra solurets logik om, at det gælder om at se de lyse timer, eller vi siger til andre, at der jo er så meget at glæde sig over, så må vi vide, at sådanne udtalelser let kan blive til ekstra byrder foret sind, der af hjertet måske i månedsvis har forsøgt at få det til at ske. Det smertefulde ved sorgen og det tunge sind er jo ofte bevidstheden om, at glæden er der et sted, men at den ikke kan fanges eller opnås ved anstrengelse.

Samtidig ved vi, at det er håb og farver og glæde, vi har brug for til at klare livet og vejen og hverdagens udfordringer. For nogle er glæden og livets farver en selvfølgelig livsgave. De er måske, som man siger, født med et lyst sind, og når modgangen kommer, finder de af uransagelige veje midt i det sorgtunge alligevel en videre vej og kommer ud på den anden side. Der er heldigvis ofte indlagt helende kræfter i menneskers indre, hvor det, som opleves uvejsomt, alligevel viser sig at have en udvej, og efter en tids mørke kan lyset igen dukke op og blive til solskin.

Der er også mennesker, som har så tunge byrder og livserfaringer med sig, at det er meget svært at finde en vej at gå. Og for nogle er der genetiske og biologiske faktorer, som holder sindet fast i de mørke nuancer.

I brevkassen har vi tit den ære at blive gæstet af mennesker, der må smage på tunge livsvilkår, og hvor breve er skrevet ikke af overskud eller af filosofiske årsager, men født ud af erfaring, smerte og livskampes svære dilemmaer. Specielt for dem ønsker vi en glædelig adventstid og en velsignet jul for de trænger om nogen til at se det lys i mørket, som julen bærer bud om.

For ikke så længe siden skrev vi lidt frem og tilbage med vores gode ven, salmedigteren Svein Ellingsen i Norge netop om livets op- og nedture. Selvom man til dagligt arbejder med menneskesindets mangfoldighed, bliver man aldrig færdig med livets gåde og livets til tider uforståelige kontraster, hverken i forhold til eget liv eller andres liv tværtimod.

Svein Ellingsen har i sit over 80-årige liv smagt på lange passager med sårbarhed og tab og mærket livets mange facetter, også når livets gnister igen kom til ham, når det var allersværest. I den danske salmebog har Svein fået 11 salmer med. Men han har skrevet mange flere, og så sendte han to salmer til os, som fortæller noget om, hvordan livet ser ud i svære tider, og hvordan glæden opleves, når helbred og kræfter igen tager fat.

De enkle svar på livets kontraster giver de ikke, men de bærer bud om godhed og trøst og bringer inspiration til at gribe det håb, som julens Gud på uforklarlig vis rækker ud til os.

De to salmer sender vi videre på norsk til brevkassens læsere med ønsket om en glædelig jul og håbet om, at vi må træne på at være med til at bære hinandens byrder, og at glæde og håb må få gode kår i os og mellem os i denne jul og i det nye år. Tak for ærlige breve. Velkommen igen i 2014 med store og små spørgsmål til livet og til os her i brevkassen.

Mange hilsener Annette & Jørgen Due Madsen

Mens jeg her er tatt til side
vil jeg i de lange timer
søke å nå frem til klarhet
over ventetidens nåde.
Herre, mens jeg her er bundet,
ber jeg om en indre frihet,
slik at smertens tunge bølger
aldri lammer mine tanker.Takk for livets egen nåde
som er gjemt i smertens rytme:
Bølgeslag som stadig tiltar
skal bli etterfulgt av ebbe.Gjennom dager, gjennom netter
vet jeg at en større nåde
åpner dører til en verden
gjennomlyst av Kristi nærhet.Du som delte alles skjebne,
skaper ved ditt skjulte nærvær
nye rom i våre hjerter,
fylt av forbønn, fylt av samfunn.Du vil fylle vårt alenemed en kraft som sprenger mørket.
Livets gåter blir forenklet
i en ny og ukjent klarhetOgså jeg får se din nåde.
Alle ting kan du forvandle:
Selv vårt tap av livets krefter
tvinges til å tjene livet.Jeg får hvile i din nåde:
Ventetid og virkedager,
alt skal jeg få overlate
helt til deg som gir meg livet.
Herre, du har reist meg opp
fra mitt tunge sykeleie!
Jeg kan kjenne: sjel og kropp
får igjen sin kraft i eie.Nye dager venter meg!
Livets Gud, jeg takker deg!
Takk for trøsten som du gav,
selv i nattens tyngste stunder,
da mitt liv var opprørt hav
og jeg følte alt gikk under.Hjertets tause rop fikk svar!
Ut av mørket du meg bar!
Natt som var, er blitt til dag!
Jorden ser jeg som et smykke!Jeg får høre lerkeslag
fylle dagens gry med lykke.
Lovsang gjennomstrømmer alt!
Ut til lyset ble jeg kalt!Glemt er lange netters gang.
Jeg ser morgenstjernen tindre!Alt det skaptes jubelsang
skal gi gjenklang i mitt indre.Gledens kilder åpner seg!
Livets Gud, jeg lover deg!