Prøv avisen
Spørg om livet

Den første jul efter skilsmissen

Giv børnebørnene en oplevelse af, at de er værdsat og altid er velkomne - også hvis de synes, noget er svært, lyder rådet til et par bedsteforældre, hvis søn er blevet skilt for nylig. Foto: Nima stock/ritzau foto

Det er første gang, vores to børnebørn skal fejre jul uden deres mor, og alt har været så turbulent. Der er sket så meget i deres små liv de seneste måneder. De ligger os så meget på hjerte. Hvad kan vi gøre for at give dem en god jul, spørger bedsteforældre

Kære brevkasse

Julen nærmer sig, og vi skriver, fordi vi sidder i en helt ny situation i år. Vores søn og svigerdatter gik fra hinanden for et halvt år siden. Det hele var meget trist. Vores svigerdatter havde haft et forhold til en kollega i længere tid, og i sommers besluttede hun sig for at flytte sammen med ham.

Dermed gik to familier i opløsning, idet hendes nye kæreste også selv havde familie. Vores to dejlige børnebørn bor nu hver anden uge hos deres far og hver anden uge hos deres mor.

Vores tidligere svigerdatters kærestes tidligere kone – ja det lyder indviklet, og det er det også – ønskede at have sine to børn hos sig i julen. Hun har det meget svært og er bitter og vred.

Dermed skal to af de nu fire fælles børn til deres mor, og derfor har vores svigerdatter sagt, at vores søn godt kan få deres børn i år, så vil de hellere næste år fejre jul for alle fire børn.

To dage før jul skal de holde stor julefest hjemme hos deres mor og hendes nye kæreste og nogle fra hans familie – alle nok så ukendte mennesker for vores to børnebørn. Vores søn vil naturligvis gerne fejre jul sammen med sine børn, men synes også, det er meget svært at skulle gå denne hyggetid i møde med sorg i sinde efter 12 års familieliv.

Vi ved også, at vores svigerdatters familie har det svært i denne jul, for de holdt af vores søn, men de skal nu forholde sig til en helt ny svigersøn.

Vi har inviteret vores søn og børnebørn til os i julen nogle dage. Vores datter, hendes mand og deres tre børn kommer også. Og de kommer alle gerne.

Men så kommer vores spørgsmål. Hvad kan vi gøre, for at de to børn på henholdsvis syv og ni år kan få en god jul?

Det er første gang, de skal fejre jul uden deres mor, og alt har været så turbulent. Der er sket så meget i deres små liv de seneste måneder. De ligger os så meget på hjerte. De har fået en ny papfar og to nye "søskende", og de flytter frem og tilbage.

Vi kan mærke, at de både er blevet mere rastløse og lidt mere stille. De har også fået en mere trist far. Vi ved, at vores søn gør alt, hvad han kan, for at de skal have det så godt som muligt og forsøger at tage sig sammen, når børnene er der.

Men det er alligevel tydeligt, at denne skilsmisse har taget hårdt på ham. Han savner sin kone og et familieliv. Han har passet sit job hele vejen, men han siger selv, at han bruger mange kræfter på at holde skansen. Hvad er det bedste, vi kan gøre for denne lille familie i julen og fremover?

Venlig hilsen

bekymrede bedsteforældre.

Kære bedsteforældre

Tak for jeres brev. Det er godt, at I har øje for jeres børnebørns behov. Det er vanskeligt for jer alle i denne tid, for I har alle fået en stor sorg.

Det er mange måske ikke så opmærksomme på, fordi det ikke handler om et dødsfald og ikke har datoer og mindedage tilknyttet, og derfor bliver det mere diffust. Ikke desto mindre er en opløsning af en familie alleroftest forbundet med megen sorg for både små og store i flere generationer, og de forskellige parter sørger på sin måde.

I har jo også en sorg, for lige meget hvor gamle vores børn bliver, så er det hårdt at se dem ulykkelige. Selvom mange familier desværre har erfaring med denne problematik, så bliver sorgen ikke mindre i de enkelte tilfælde. Og sorg tager lang tid. Det gælder også skilsmissesorger.

Det bedste, vi kan foreslå jer, er, at I forsøger at lave en jul, som I plejer. For jeres børnebørn har næsten alt været nyt i de sidste måneder, så det velkendte, trygge og forudsigelige er godt for dem.

I behøver ikke lave en masse ekstra hurlumhej, men vide, at det gode nærvær og en tryg atmosfære er det allerbedste.

Prøv at være særlig bevidste på at have samvær eller aktiviteter, hvor I har tid og ro sammen med jeres børnebørn enten sammen eller hver for sig.

Når vi hører om deres alder, syv og ni år, så tænker vi, at det vil være godt for dem at gå ture med en af jer ind- imellem, så der bliver tid til at snakke lidt med en bedstefar eller en bedstemor. Læs eventuelt højt for dem, hvor I sidder sammen, eller spørg, om de vil med ud i køkkenet og hjælpe med noget forberedelse.

I skal ikke snakke om skilsmissen i tide og utide, men ved anledninger, som er passende, og hvor I har den gode kontakt, kan I enten spørge dem om, hvordan de har det, eller måske forsøge at sige nogle ord, som kan spejle deres følelser som eksempelvis: "Det er nok ikke så let at skulle holde jul uden mor," eller "Det har ikke været så nemt for jer, at jeres far og mor ikke mere er sammen."

For det er helt sikkert, at jeres børnebørn tænker på dette mange gange om dagen, så hvis ingen siger noget om det, må de gå helt alene med alle de tanker.

På den anden side er det heller ikke godt for dem, at I går sørgmodige rundt og taler om alt det triste hele tiden.

Måske skulle I foreslå jeres børnebørn at have en lille bog eller et hæfte, hvor de kan skrive eller tegne det, som de kommer til at tænke på, eller ting, som de skal huske at fortælle den af deres forældre, de ikke er sammen med.

På den måde kan de have et sted, hvor de kan give billeder eller ord til det, som er inde i dem.

Selve juleaften tror vi, at I skal nævne deres mor og spørge dem, om de har snakket med hende i telefonen eller lignende. For de tænker på deres mor og føler måske også skyld over, at de ikke er sammen med hende, så hun skal være med i jeres snak, uden at juleaften behøver at blive fyldt af det tema.

Mange tror også efter dødsfald, at man ikke skal nævne det triste, for så bliver børnene kede af det. Sagen er den, at de er triste i forvejen, og derfor vil man ved ikke at omtale det, som er svært, overlade dem til deres egne tanker. Det er godt, at nogle kusiner og fætre, som børnene kender, også kommer i julen. Børn kan på en særlig måde gå ud og ind ad sorgen på en noget anden måde end vi voksne.

Vi ved ikke, hvad der giver jeres søn nye kræfter. Måske har han allermest brug for at være sammen med sine børn, men hvis det kan hjælpe ham med lidt enetid, så sig, at I tager dem med på en tur, så han kan hvile eller lave noget, som er godt for ham.

Det er individuelt, hvad der opleves godt i en sorgfuld tid. Men tilbyd jer i det omfang, I selv magter, og spørg ham konkret, hvad han trænger til. Nævn også det svære for ham i belejlige stunder, når børnene er lagt, så han har et sted, hvor han kan give smerten nogle ord.

På længere sigt er det vigtigste, at I er dem, I er.

At I er nærværende, interesserede og stabile. Gode bedsteforældre, som står stille, når alt andet forandres, er guld værd. Giv dem en oplevelse af, at de er værdsat og altid er velkomne, også hvis de synes, noget er svært.

Og så må I vurdere ud fra jeres egne kræfter, hvor meget aflastning, I kan tilbyde i det daglige. At vide, at der er voksne mennesker omkring en, som man kan stole på, og som man kan græde og grine hos, er uvurderligt for ethvert barn.

Det er ikke ethvert barn forundt, uanset om det drejer sig om skilsmisse eller andre ting.

Men på det punkt har jeres børnebørn en særlig gave.

Mange hilsener

Annette og Jørgen