Den fluorescerende ikonmaler

Mogens Leander har ubeskedent grundlagt sin egen nye danske ikonskole, »The New Icon-School of Denmark«. Hans moderne og anderledes ikoner hænger nu i otte kirker, og vandreudstillingen »Exodus« kører på sjette år

Mogens Leander har tændt for det ultraviolette lys, og et citat fra en gammel Janis Joplin-sang toner frem på væggen i flammende fluorescerende rød skrift, omgivet af skriftbrudstykker, bogstaver, tegn, sedler og underlige anmærkninger.

Semiotik kalder man videnskaben om tegn og symboler i filosofi og logik. For Leander er interessen for semiotikken en afgørende del af hans grafiske billedkunst: Hans små, fortættede ikoner er fyldt med symboler og båret af fragmenter i gotisk trykskrift fra gamle bibler, gamle huspostiller og teologiske lærebøger fra 1800-tallet, som han længe før var begyndt at samle på, fordi Leander har det sådan med gamle bøger, at han ikke kan lade være.

- Jeg bliver grebet af den udstråling og historie, der er ved dem, siger han.

Sætter man et ultraviolet lys på ikonerne, vil de åbenbare nye sider af sig selv. For også her er der - som supplement til de traditionelle farver - sat streger og notater med fluorescerende farver.

Demonstrationen med det ultraviolette lys i hans lille værksted i parcelhuset i Kolding, hvor han bor, skal dog først og fremmest demonstrere nogle af de ideer, der lå bag Leanders installation »Das Fluoreszierende Paradis der Hildegard von Bingen« for nogle år siden, hvor han blandede helt moderne virkemidler og amerikansk rockmusik med middelaldermysticisme og gregoriansk kirkesang.

På akkurat samme måde mikses virkemidler og budskaber, tider og stilarter i Leanders ikoner, hvor bronzealder, middelalder, gotik, renæssance, barok og nyklassicisme forenes med den ortodokse ikontradition fra Byzans.

Ud af det er skabt en moderne og anderledes ikonstil i et nutidigt, komplekst billedsprog. Mogens Leander har ubeskedent grundlagt sin egen ikonskole eller -stil, og som andre, der har dannet skole i kunsten, oplever han nu også, at der begynder at komme efterlignere.

»The New Icon-Shool of Denmark« skal opfattes som hans eget personlige og kunstneriske manifest, forklarer Mogens Leander. Lidt i retning af dogmefilmene, eller som når man taler om russiske og græske skoler inden for ikon-maleriet.

- På det tidspunkt havde jeg fundet frem til den stil, jeg ville arbejde med inden for ikonerne, så det var ligesom en understregning af det. At det var den retning, jeg ville.

Tidspunktet var 1989. Mogens Leander havde da eksperimenteret i fire år, og da folk begyndte at kalde hans collager for ikoner, tog han betegnelsen til sig og udvidede den til »Grafiske ikoner«. Inspirationen kom i første omgang ikke fra det klassiske ikonmaleri, som han siden har sat sig ind i, men tog fart med nogle kasse- eller tavlebilleder, hvor også fragmenter fra gamle bøger og breve indgik som symbolbærende elementer. I dag hænger Mogens Leanders ikoner i otte danske kirker. I december afleverede han to til Nustrup Kirke i Sønderjylland, en kirke fra 1100-tallet, hvor menighedsrådet, efter en udstilling, fandt frem til, at Leanders moderne billedæstetik udmærket kunne matche kirkens i øvrigt middelalderlige kirkeinventar.

Vandreudstillingen, der gav dem blod på tanden, kører nu på sjette år. »Exodus«, eller »Exodus 2000«, som den blev døbt ved årtusindskiftet, har til dato besøgt 27 kirker. Udstillingen kom i stand på forespørgsel fra et menighedsråd, men først måtte der et års intensivt hjemmearbejde til, for Mogens Leander havde solgt rub og stub på en succesfuld udstilling i 1995 på Koldinghus. Gennem de seks år er der sket en stadig udskiftning og fornyelse af »Exodus«. Ikoner er blevet solgt, nye kommet til.

Til efteråret udgives en bog om hans ikoner, og den vil, også fortælle om klassisk ikon-maleri og dens liturgiske anvendelse i den ortodokse kirke. »Nye danske ikoner«, der i følge Leander er tænkt som en »kunst- og inspirationsbog«, udgives på forlaget Olivia.

Selv om de fleste af Leanders ikoner kun måler 15-20 centimeter, har de været store nok til at gøre ham kendt, for her har ikke størrelsen, men indholdet været afgørende. Som kunstner beskæfter han sig imidlertid også med andre ting - bogomslag, ekslibris til bogsamlere, grafisk design, installationen med Hildegard af Bingens fluorescerende paradis, og malerier i stort format.

- Når man har siddet og nørklet med de små formater i ikonerne, er det godt at komme i gang med et stort maleri. Det er godt for blodomløbet, siger han og viser sit sidste værk frem, hvor jordiske og himmelske elementer tager favntag.

På samme vis indgår såvel det jordiske som himmelske i hans ikoner. Er der tale om kirke-ikoner, er de anvendte symboler naturligvis kristne, men ellers kan der udmærket indgå fragmenter fra for eksempel islamisk, hinduistisk eller en anden fremmed kultur, hentet hjem fra rejser i bl.a. Grækenland og Tyrkiet. Ikonerne er skabt i en tid med flerkulturelle og multireligiøse strømninger, og det sætter sit præg, men fælles for dem er samspillet af godt håndværk og en stram og sikker æstetik.

Leander har et skab fyldt med gamle rejseikoner i metal, pile- og spydspidser fra oldtiden, gamle kors og krucifikser, men der er også nypolerede bronzeafstøbninger af en legetøjsbil og en golfkugle. Nogle af tingene skal bruges direkte til ikonerne, andet i afstøbning.

Sammenblandingen af elementer på tværs af tid, sted og stil giver dem nyt liv og ny betydning og rejser nye spørgsmål til eftertanke.

- I modsætning til de klassiske ikoner er mine præget af nutidens problematikker, spørgsmål og tvivl. De er ikke entydige, og som regel siger folk, der ser dem første gang, at »de havde ventet noget helt andet«.

Hvad han vil med sine ikoner, er først og fremmest at sætte tanker i gang hos beskueren. Måske vil han også forkynde, men ikonerne er som hans egen religiøsitet:

- Når folk spørger til den, ville det letteste svar for mig jo være at sige, at selvfølgelig tror jeg på Gud. Så behøvede man ikke at stille flere spørgsmål, men havde jeg ikke mine tvivl og personlige anfægtelser, så var der for mig som kunstner ingen grund til at beskæftige mig med ikonerne, eller med kunst overhovedet. Var jeg fuldstændig afklaret, kunne jeg lige så godt gå til bowling.

- Samtidig tror jeg, at alle mennesker på en eller anden måde er religiøse, og at der i al dybere kunst er en religiøs kerne, som man forsøger at arbejde sig hen imod. Spørgsmålet er så, om man nogensinde når frem til et afklaret forhold? Robert Jacobsen udtrykte det på den måde, når noget virkelig lykkedes for ham, at »Gud havde kigget ham over skulderen«.

Materialerne, Mogens Leander anvender, er træ, metal - sterlingsølv, bronze, bladguld, bladsølv - papir, maling.

Selv om ikonerne er nye, ser de alle sammen gamle ud. Mogens Leander har selv eksperimenteret sig frem til sine teknikker, hvis nærmere indhold bevares som en hemmelighed, men der patineres, oxyderes, bemales, lakeres og slibes, og til sidst skal ikonerne, ifølge kunstneren, »gerne ligne et arkæologisk fund, der lige er gravet op og ser godt slidt ud«. For skønheden kommer med alderen, akkurat som de klassiske ikoner efter hans opfattelse bliver smukkere og smukkere af århundreders os fra kirkelys og sprækker i træet.

- Nymalede klassiske ikoner derimod ligner glansbilleder. De mangler de 600-700 års smukke patina.

Blandt de mange steder, Mogens Leander efterhånden har udstillet, er Det kongelige Bibliotek og Bogmessen i Forum, København, hvor han har været med de sidste tre år. Forklaringen er naturligvis, at bøgerne - eller rettere fragmenter af gamle bøger - spiller den afgørende rolle i hans kunst. Gamle bibler, huspostiller og teologiske lærebøger, men også udgaver af koranen og andre arabiske bøger har måttet lade livet, og det har han indimellem mødt forargelse over.

- Men jeg skærer jo kun i dem for at sætte dem ind i nye sammenhænge, hvor teksterne så at sige opstår til nyt liv.

Skriften er der altid, på en eller anden måde. I nogle af ikonerne godt gemt af vejen bag et metalbeslag, eller som et underlag, der kun lige anes gennem overmalingen. I andre derimod har skriften fået lov til at sætte dagsordenen, ofte med et humoristisk blink i øjet:

»Himmelske rigdomme«, står der på én. »Har Jesus fundet dig?«, lyder spørgsmålet på en anden. I begge tilfælde overskrifter, Leander har klippet fra nogle af Indre Missions-høvdingen Vilhelm Becks andagtsbøger.

- I kirken taler man om ordet, der bærer budskabet. På samme måde bæres mine billeder af ordene, siger Leander med et smil.

Flere af ikonerne indgår i serier, hvor bestemte temaer er blevet bearbejdet. Der er ikoner over de syv dødssynder såvel som over middelalderens 14 klassiske dyder. n af dem pryder forsiden på årets bibellæserplan fra Det Danske Bibelselskab. Det er ikonen »Prudentia«, klogskab.

Blå bog

Ikon Leander

Mogens Leander, 53 år, født i Vejle, og uddannet litograf . Som ung tog han en HF-eksamen med kunst som tilvalgsfag, og er ellers - bortset fra lidt supplerede undervisning - selvlært. I årenes løb har han udstillet i kirker, på museer og i gallerier landet over, samt på Bogmessen i Forum og på Det kongelige Bibliotek i Den Sorte Diamant. Desuden udstillet i Stockholm, Amsterdam, Paris og i Norge.

Grundlagde i 1989 »The New Icon-School of Denmark«. Kan træffes på sin egen hjemmeside, som datteren Christina, der er webdesigner, har lavet. Den har adressen: www.ikoner.com

steenskristeligt-dagblad.dk