Prøv avisen

Den genfødte barmhjertighed

Pro-palæstinensiske tyrkere demonstrerer foran Israels ambassade i Tyrkiets hovedstad, Ankara. Også på statsniveau strammer Tyrkiet nu skruen efter den israelske aktion mod tyrkisk nødhjælpsskib. Foto: Tegning: Peter M. Jensen.

Stadig flere ønsker at involvere sig i kirkeligt socialt arbejde. I autenticitetens tidsalder går man ikke på gaden og argumenterer for sin tro, men forsøger gennem handlinger at vise, hvad man står for

Hun bliver modtaget som en ven. Anna Svendsen har netop ringet på døren til et bordel på Vesterbro i København og er nu bænket til en uformel snak om løst og fast. I den lille lejlighed lever og arbejder fire thailandske kvinder, men lige nu er der ingen kunder, og to af kvinderne gør sig umage med at tilberede aftensmaden.

Hver anden mandag sidst på eftermiddagen går Anna Svendsen, 26 år, sammen med syv andre kirkelige frivillige på besøg på bordellerne her i kvarteret. To og to ringer de unge frivillige på døren. Dagen og tidspunktet har de valgt, fordi det er et tidspunkt på ugen, hvor der er færrest kunder.

LÆS OGSÅ: Kirken har fået flere frivillige sociale hænder

Når der ikke er kunder, har Anna Svendsen mulighed for at give det til kvinderne, som hun brænder for: oplevelsen af, at de har værdi som mennesker, og forståelsen for, at de er skabt til et andet liv end det, de lever. Det er halvandet år siden, Anna Svendsen første gang ringede på døren til et bordel sammen med en ven fra kirken. De havde taget en julegave med og blev budt ind til te.

Vi mødte thailandske kvinder, som havde boet i Danmark i 10 år, men aldrig før havde talt med en dansker. De har naturligvis kontakt med kunderne, men de har ikke danske relationer, så de spurgte, om vi ville komme igen. Mange af kvinderne har negative oplevelser fra deres møde med danskere, og enkelte har fortalt, hvordan danske kvinder har spyttet efter dem på gaden. Vi fortæller kvinderne, at vi kommer fra en kirke, og det har vist sig at være en fordel, for selvom mange af kvinderne er buddhister, har de en tro på, at kirken står for noget godt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Et praktisk midtjysk folkefærd i aktion

For Anna Svendsen er det diakonale engagement en uadskillelig del af hendes kristne tro. Frans af Assisis ord: Du skal prædike evangeliet overalt om nødvendigt, brug ord! kunne nærmest være hendes:

Det er vigtigt for mig, at min kristne tro og den måde, jeg lever mit liv på, hænger sammen. Jeg tror, at kvinderne er skabt til et helt andet liv, og gennem samtalerne og bøn for kvinderne kan der måske skabes kontakt til de drømme og håb, som er lagt i dem, men som deres desperation, brudthed og ulykkelighed skjuler, siger Anna Svendsen, som er vokset op i Luthersk Mission og i dag er tilknyttet frikirken København Vineyard.

Med sine 26 år og et liv som studerende er Anna Svendsen en del af den vækst, der har været i antallet af frivillige, som laver socialt arbejde i kirkeligt regi. Tal fra Socialministeriet fra 2010 viser, at 18 procent af den danske befolkning arbejder frivilligt inden for det sociale eller sundhedsmæssige felt. Næste år kommer en stor undersøgelse om frivillighed, og foreløbige meldinger tyder på, at andelen af danskere, der laver socialt arbejde, er i vækst.

En rundringning foretaget af Kristeligt Dagblad viser, at de kirkelige diakonale organisationer tiltrækker flere frivillige end tidligere. Det kirkelige sociale engagements opblomstring er en af dansk kirkelivs mest positive historier i en periode, hvor der skrives og tales om udmeldelser, kirkelukninger og problemer med at samle kandidater til de kommende menighedsråd. Eller som missiolog, ph.d. Mogens S. Mogensen formulerer det:

Der er en træthed i befolkningen, når det gælder talen om kristendommen og andre religioner som institutioner. Men hvis man prøver at se kristendommen som kærlighed i praksis, så er der en helt anden lydhørhed i befolkningen.

Når flere engagerer sig som frivillige i socialt kirkeligt arbejde, skal det også ses i lyset af samfundsudviklingen, mener Mogens S. Mogensen.

LÆS OGSÅ: Tro gør gavmild

Det ligger dybt i folkebevidstheden, at kirken har et socialt ansvar, og i en tid, hvor politikere taler om, at velfærdssamfundet ikke kan påtage sig flere opgaver, så forventer mange, at kirken træder til. Frivilligt socialt arbejde kan også ses som den kristnes bud på en autentisk kristendom. Man går ikke på gaden og argumenterer dogmatisk for, at man har fundet sandheden i kristendommen, men gennem ord og handlinger viser man, hvad man tror på, siger Mogens S. Mogensen.

I år kan Samvirkende Menighedsplejer fejre 110-års jubilæum. Organisationen har i al stilhed øget medlemstallet med 100 procent de seneste fire år og omfatter i dag 401 menighedsplejer og menighedsråd. Særligt i Nord- og Midtjylland er organisationen vokset.

Engang skulle vi henvende os til sognene og slå på tromme for vores arbejde, men nu henvender menighedsrådene sig typisk til os for at høre om muligheden for at blive medlemmer, siger generalsekretær Kirsten Laursen fra Samvirkende Menighedsplejer.

Hun forklarer fremgangen med et ændret syn på diakonien hos landets menighedsråd, hvilket blandt andet kan forklares med en betænkning fra Kirkeministeriet, den såkaldte blå betænkning fra 2006, om den folkekirkelige struktur, hvor det slås fast, at menighedsråd skal arbejde med diakoni.

Vi mærker en stigende opmærksomhed omkring, hvordan vi på bedste vis kan være hinandens medborgere, siger hun.

Et eksempel på vokseværket hos Samvirkende Menighedsplejer, finder man i Kolding. Her er 10 sogne blevet enige om, at de vil prioritere det diakonale arbejde. De har i år meldt sig ind i Samvirkende Menighedsplejer og er gået sammen om, med støtte fra organisationen, at ansætte en koordinator i en halvtidsstilling, der skal hjælpe sognene med at etablere besøgstjenester i både by- og landsogne. Kolding Provstis besøgstjeneste hedder tiltaget, og koordinator Annette Langdahl har indtil videre samlet 13 frivillige og holdt en række møder med potentielle frivillige.

Der er flere andre organisationer, hvor man kan få en besøgsven i vores område, men ved at få en besøgsven gennem folkekirken, kan man regne med, at man får en besøgsven, hvor man kan få nogle af sine åndelige eller eksistentielle behov dækket, siger Annette Langdahl.

I første omgang skal sognenes besøgstjenester etableres og udvikles, men på sigt forestiller hun sig, at man også vil kunne udbygge med en vågekonetjeneste i forbindelse med dødslejer.

Meget af kirkens diakonale arbejde udføres i dag gennem organisationer, som Indre Mission var med til at grundlægge. Men Indre Mission blev hægtet af det sociale arbejde. Christian Bartholdy, som var formand for bevægelsen fra 1934 til 1959, lagde vægt på, at Indre Mission skulle fokusere på såkaldt ordmission, mens de sociale opgaver skulle løses af politikere og andre kirkelige og sociale organisationer og ikke mindst af den enkelte. Thomas Bjerg Mikkelsen, der i dag er bevægelsens generalsekretær, ærgrer sig over Bartholdys prioriteringer, som fik stor betydning.

I dag kunne vi godt ønske os, at Bartholdy og andre af datidens ledere i Indre Mission havde tænkt anderledes. Så havde vi måske undgået den ulykkelige spænding mellem dem, som har fokus på forkyndelsen af ordet, og dem, som ønsker at praktisere diakoni. Det er vigtigt, at mennesker grundlæggende erfarer, at kirkens forkyndelse ikke kun er livsfjern og monologisk tale. Hvis de mange ord ikke følges op af liv, ja forbilledligt liv, så mister ordene hurtigt deres betydning. Kristi kærlighed skal ikke bare forkyndes, den skal også udleves,siger han.

Men han ser, at der i disse år sker ændringer i bevægelsen i retning af et større fokus på den diakonale arv.

Blandt de unge i Indre Mission er der et forstærket syn på, at liv og lære må hænge sammen, siger han.

Frivillige i Indre Mission har blandt andet engageret sig som kontaktpersoner i fængsler. Flere drabs- og sædelighedsforbrydere har fået kontaktpersoner i Indre Mission, som bevægelsen regner med at følge mange år frem.

Drabsdømte og sædelighedsforbrydere er vor tids spedalske, og man må være forberedt på stærke reaktioner, hvis man insisterer på at være sammen med dem. Det er svære relationer, og det kræver naturligvis moden overvejelse at gå ind i sådan et forhold, siger Thomas Bjerg Mikkelsen.

Cand.theol. Helle Rønne Samuelsen er præst i frikirken Vineyard i København, hvor der hver søndag kommer omkring 300 til gudstjeneste. Kirkegængerne er i gennemsnit 29 år, og mange af dem spørger, hvordan de kan omsætte Bibelens ord om næstekærlighed til handling. Otte af kirkens medlemmer er gået ned i tid på arbejde og studier for at arbejde frivilligt med at koordinere det omfattende sociale arbejde, hvor kirkens unge blandt andet samarbejder med et fængsel, herberger og Mødrehjælpen. 25 unge fra menigheden virker som frivillige i Reden på Vesterbro, som KFUKs Sociale Arbejde står bag. I disse uger leder kirken efter et lokale på Vesterbro, hvor de kan drive en natcafé for de afrikanske prostituerede, som arbejder i kvarteret om natten.

Selvom vi lever i et privilegeret land, er der rigtig mange, der er i nød. Når man har set de forhold, som de afrikanske prostituerede lever under, kan det være svært at lægge sig til at sove. Om natten har de prostituerede kvinder ikke noget helle, hvor de kan være uden at skulle sælge sex. Vi vil gerne kunne tilbyde dem en kop varm suppe og mulighed for en samtale og forbøn. Vi har talt med mange af de afrikanske prostituerede, som er kristne og synes, det er helt naturligt, at vi beder for dem og deres situation, siger Helle Rønne Samuelsen, der blandt andet er inspireret af en tilsvarende natcafé i kirkeligt regi i Norges hovedstad, Oslo.

Men hvorfor ønsker flere at engagere sig i det kirkelige sociale arbejde i disse år? Lars Skov Henriksen, der er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet, forsker i frivilligt socialt arbejde. I samarbejde med blandt andre forskere fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd arbejder han i øjeblikket på en ny stor undersøgelse af frivilligt arbejde, hvis resultater vil være klar om cirka et år. Han forventer, at studierne vil vise en generelt øget interesse i befolkningen for at udføre frivilligt socialt arbejde.

Kirkerne har traditionelt været en af de areaner, hvor man har udfoldet et socialt engagement, så når der kommer en øget interesse for socialt arbejde, så er det logisk, at en større del af frivilligheden opsuges af kirken, hvor man har tradition for at udfolde et socialt engagement. Vi har haft en historisk periode, hvor det frivillige sociale arbejde har været lidt nedtonet på grund af velfærdsstatens udbygning, men det ændrer sig i disse år, siger han.

Han forventer, at væksten især vil være båret af unge under 30 og voksne over 60 år.

Det har stor betydning, at flere forlader arbejdsmarkedet i en yngre alder end tidligere og helbredsmæssigt har mere overskud og flere ressourcer til at engagere sig. Det har været mere overraskende at se, hvordan også unge vælger at gå ind i frivilligt socialt arbejde. Det kan muligvis forklares med, at det er blevet vigtigt at kunne skrive et frivilligt engagement på sit CV, og man kan få praktisk erfaring og måske ledelseserfaring som frivillig. Frivilligt socialt arbejde kan også være en brik i identitets-arbejdet. Som barn af arbejderklassen var du for nogle generationer siden født ind i frivilligt arbejde knyttet til arbejderbevægelsen, men i dag vælger man selv og jagter en fortælling, som skaber en jeg-identitet. Den generelle agtelse for den frivillige sociale sektor i Danmark er høj, og det har fået en anden status at være engageret her end for bare 15 år siden, siger Lars Skov Henriksen, som har fulgt området i 20 år.

Tilbage til Anna Svendsen, der den sidste halve time har talt med kvinderne på bordellet på Vesterbro. Samtalen handlet om alt fra De Olympiske Lege til familieforhold, og kvinderne har kæmpet med at finde de rette engelske gloser. En af kvinderne tumler med nogle tanker. Ved tidligere besøg har de talt om hendes bekymringer, og inden Anna Svendsen atter står på gaden, lover hun, at hun vil bede for kvinden. Mange af kvinderne vil gerne, at de unge fra kirken beder for dem eller velsigner dem. Anna Svendsen oplever, at kontakten med de prosituterede giver mening og nogle gange kan gøre en forskel. Derfor har hun indrettet sit liv, så der er tid til at være frivillig.

Jeg er ikke gået ind i det her arbejde, fordi det giver en særlig form for status at lave socialt arbejde. Jeg engagerer mig, fordi jeg synes, det er vigtigt, at disse kvinder møder godhed og mærker, at der er nogen, som behandler dem med respekt og ser dem som mennesker.