Prøv avisen

Den grundtvigske genlyd

FOLKELIGHED: Hans tanker om frihed og ligeværdighed har påvirket overalt i verden - fra den amerikanske folkebevægelse under Martin Luther King, til skoler i Indien, Israel, Japan og Norden. Og det er Grundtvig-arvtageren, Ebbe Kløvedal Reich,

Brostensbelagte gader og en gammel firlænget gård i det gamle Lyngby. Mere autentiske kan rammer for en Grundtvig-aften ikke være, og det er Foreningen Norden, der har fået Ebbe Reich Kløvedal til at fortælle om den gamle salmedigters liv og virke.

Fra den mørke aften og ind i foredragssalen defilerer en jævn strøm af gæster. De fleste i efterlønsalderen, og de fleste kommer, fordi Ebbe Kløvedal Reich er foredragsholderen. Mange har læst hans 30 år gamle bog »Frederik«, og nogle har hans nye Grundtvig-bog, »Solskin og lyn«, med for at få forfatteren til at signere den. Men lige så mange kender Kløvedal fra højskoleophold, kurser og tidligere foredrag.

- Jeg var elev på Askov i 1968, hvor han var lærer sammen med Bertel Haarder. Jeg har læst alle hans bøger, men det er ikke det, han fortalte for 30 år siden. Det bevæger sig. Og så har han oratoriske evner og udstråling, siger Benedikte Rasmussen, 58, inden hun haster ind for at få en plads.

Der er ivrig småsnakken i salen, hvor ægtepar og venindepar lige skal have styr på tingene:

- Åh, er det ikke ham, der har børn med så mange forskellige, hvisker en kvinde til sin veninde, inden Kløvedal går på talerstolen.

- Jo, men han har sådan nogle dejlige, brune øjne.

De to ting hænger sikkert nøje sammen, og rar som altid ser han ud, da han smilende træder op på talerstolen. Men man skal ikke - trods det efterhånden grålige skæg, som han har tilfælles med sit alter ego - tro, at et mildt ydre svarer til et medgørligt indre. Det gælder både ham selv og Grundtvig.

- Man kan hos Grundtvig finde belæg for hvert eneste synspunkt, også det snævert nationalistiske, og det er samme hammel, som Dansk Folkeparti og i den modsatte side Henrik Dahl trækker på. Men hvis nogen tror, at Grundtvig er lig med en provinsiel lukken sammen om sig selv, vil jeg godt påvise noget andet her.

- Det Grundtvig-ikon, som pryder højskoler, efterskoler og mange hjem, er billedet af Grundtvig, da han er i 80'erne og taget en uge før hans død. Han ser ud som en blanding af julemanden og Vorherre, men den grobrian-rummelighed, under hvis skygge vi alle sammen kan være, er et fortegnet billede. Grundtvig skabte konflikt og kamp, og alle åndspersoner regnede ham for en tosse. Han var ikke den bredt favnende personlighed, som Pia Kjærsgaard gerne vil forstå ham som, siger Ebbe Kløvedal Reich, men lover salen efter denne politiske markering at forlade emnet.

Global indflydelse

Nu er det ikke salmedigteren, men folkeoplyseren Grundtvig, det handler om. Og manden, der skabte grundlaget for frie skoler ikke bare herhjemme, men overalt i verden, kan Ebbe Kløvedal Reich mange historier om.

- Min yndlingshistorie handler om en ung, idealistisk lærer ved navn Myles Horton, som besluttede at lave en skole for voksne for den fattige befolkning i de sydlige Apalache-bjerge i den amerikanske sydstat Tennessee.

Han mødte to grundtvigianske præster, som sagde, at det jo var en »folkehøjskole«, han talte om.

Derefter tog han til Danmark, cyklede rundt mellem de danske folkehøjskoler for at se, hvad det var for nogle, og tog hjem og grundlagde Highlander High Shcool i begyndelsen af 1930'erne midt i den værste økonomiske krise. Fællessang og folkemusik var en væsentlig del af skolen, hvor en af eleverne var den senere folkesanger Pete Seeger.

- Kort efter var en anden af højskolens elever, en sort kvinde, så påvirket af højskolen, at hun meldte sig hos den lokale præst, Martin Luther King, og det blev begyndelsen til den store folkebevægelse, der kæmpede mod racistiske love. Den bevægelse blev startet anderledes på grund af Grundtvig, og det er sjovt at tænke sig, at de første ideer til borgerretsbevægelsen blev til på en grundtvigiansk højskole, siger Ebbe Kløvedal Reich.

Videre går det med flere eksempler på det, han kalder »Grundtvigs virkningshistorie«. Der er den danske kvinde fra Ryslinge Valgmenighed, som tog til Indien og blev ven med Mahatma Gandi, og som byggede skoler på baggrund af Grundtvigs tanker om folkelighed. Der er kvinden i Israel, der efter et besøg i Danmark oprettede en skole efter Seksdageskrigen i 1967, hvor jøder og arabere skulle lære hinandens sprog. Og der er mange flere historier, der tydeligt viser, hvor langt den originale præsts tanker har givet genlyd og stadig gør det mange generationer efter hans død.

- Han er ikke blevet oversat og akkrediteret som hans samtidige, Kierkegaard og H.C. Andersen, men hans begreb om folkelighed har haft konsekvenser over hele kloden. Det er umuligt at oversætte - »populism« duer ikke - men hvis vi bryster os af det særligt danske, går der Pia Kjærsgaard i den. Folkelighedsbegrebet er først og fremmest et universelt begreb. Grundtvig har defineret det som en kraft i samfundsdannelsen, siger Ebbe Kløvedal Reich.

Det består af tre dimensioner - den sociale, den nationale og den universelle, og de skal alle tre være til stede, før der er tale om folkelighed. Den sociale dimension er skolens opgave og handler om ligeværdighed, forklarer Kløvedal.

- Og det er der, Grundtvig er mest akut aktuel, når man tænker på den åndsforsnottede faguddannelses-feber, hvor vi får lov at være dumme i almindelig menneskelig forstand, bare vi har en eksamen i et snævert fagområde. Det går stik imod det, Grundtvig sagde var skolens opgave: at indpode ligeværdighed i den opvoksende generation. Måden at lære det på er at gøre sig fortrolig med det talte ord og vores historie, men undervisningsministeren har afskaffet historieundervisningen. Grundtvigs frie skolesyn er udviklet i protest mod den sorte skole, og der er sikkert lærere i dag, der praktiserer det, men de skal holde deres kæft, for ellers får de ikke deres kvalifikationstillæg, revser Kløvedal, mens salen smågriner.

Forkælede danskere

Værre bliver det, da han når til den nationale dimension, som handler om folkeviljen og statens evne til at udtrykke fællesskabets værdier og mål.

- Her op til valget så vi, hvordan et hysteri af middelklassens disponible indkomst og privat paranoia blev udnyttet til 110 procent at tage sig af de forkælede danskere. Staten forvalter privatforbrugerens interesser, og det er stik modsat af det, som var Grundtvigs tanke, fnyser han.

Men den sociale ligeværdighed og den nationale fællesvilje kan ikke fungere uden den universelle, som handler om tro og ånd.

Her er kirken den vigtigste institution, men det er ikke en kirke, der ligner vores, fastslår manden på talerstolen.

- Det var en kirke med et meget folkeligt liv, og den er der kun ekkoer tilbage af. Grundtvigs grundsyn var, at tro var en frivillig sag. Troen er den religion til det universelle skabelsesunder, som vi hver for sig etablerer, og en lyst til at bekende sig til fællesskabet. Det er den frie menighed, og hvis ikke den er fri, så er den ikke kristen. Talerstolen i kirken er traditionelt det sted, hvor helligånden er til stede iblandt os. Den åndelige samtale skal have optimale vilkår i kirken, for hvis ikke der er åndsfrihed, så vil den herskende orden overtage.

- Men den mekanik fungerer ikke, og derfor fungerer demokratiet ikke. Hvis ikke der er en levende folkelighed, så kan demokratiet ikke udnyttes, og derfor bliver det mere formalistisk. Vi har verdensrekord i foreninger pr. næse - jagt, sport, bridge og grundejerforeninger - men ikke når det gælder politiske foreninger. Fordi vi ikke har noget generelt menneskesyn, har vi kun pukken på anderledes synspunkter. Vi mangler den åndelige dimension i folkeligheden, som Grundtvig arbejdede på at manifestere politisk, kirkeligt og i skolesammenhænge, fastslår Ebbe Kløvedal Reich.

Han nærmer sig afslutningen, men bliver opfordret af en i salen til at fortælle flere anekdoter om personen og originalen Grundtvig

- Da Grundtvig havde fået sin eksamen, ville hans far have ham til Udby som præst, men Grundtvig ville reformere kirken a la Luther. Hans mor skrev et vredt brev til ham, og han fik et voldsomt nervesammenbrud, hvor han kastede rundt med tingene. Men da han faldt ned igen, skrev han »Dejlig er den himmel blå«.

- Man har regnet ud, at han har skrevet, hvad der i omfang svarer til 140 telefonbøger. Salmerne var det mindste af hans produktion. Han skrev 1500, hvilket vil sig en hver 14. dag i 60 år. Han skrev ud i en køre, skyllede hovedet i en balje med vand for at blive klar igen og skrev videre. Bagefter røg han ned i drepressionens døs og lå og kiggede ind i væggen, men hvis han havde været et offer for den moderne teknologiske psykologi og fået piller, så han var gået i seng til normal tid, så havde vi kun fået 100 salmer, siger Ebbe Kløvedal Reich.

Der bliver klappet længe, og det virke, som om de fleste i salen er glade for, at Grundtvig skrev så manisk, som han gjorde, og at Kløvedal er så god til at formidle hans liv og tanker - i dag som for 30 år siden. Hemmeligheden ligger sikkert i, at han kan lide det.

- Det er en god måde at få kontakt med folk på, når man har siddet på sin flade længe nok, og jeg har sagt, at jeg bliver ved, så længe jeg har kræfter til det. Nu er vi i begyndelsen af en sæson, men når vi hen mod slutningen, kan jeg godt mærke, at jeg har sagt ja til for meget. Det bliver til en 32 foredrag i foråret og det halve i efteråret. Mit mål er at nå ned på en 10-15 stykker, for jeg er jo ikke 30 år længere, siger den 62-årige Ebbe Kløvedal Reich, smiler med de brune øjne og pakker sine ting sammen.

livogsjaelkristeligt-dagblad.dk

Andre læser lige nu