Prøv avisen

Den tæmmede slange

PÅ SPORET AF KRISTENDOMMEN: Praktiserende Lægers Organisations logo er en slange, der omslynger en stav. Symbolikken har en spændende historie, der har rødder i klassiske græske forbilleder, men som samtidig bærer tydelige spor af kristendom

Læger har noget med slanger. Der er masser af slanger i de symboler og logoer, forskellige lægeforeninger benytter.

Praktiserende Lægers Organisation bryster sig med en slange, der omslynger en stav. Lægeforeningen og dermed Ugeskrift for Læger fremstiller sig ved en slange, der former det vandrette ottetal, som i matematikken betyder uendelighed.

Endelig er der en Kristelig Lægeforening i Danmark, som benytter en kompliceret variant: En slange kryber over korset, mens en person ligger nedenfor.

Det må vel betyde befrielsen fra korset.

Denne lægelige slangesymbolik har en spændende historie, der har rødder i klassiske græske forbilleder, men som samtidig bærer tydelige spor af kristendom.

Symbolerne gengiver en såkaldt æskulapstav, der i det antikke Grækenland var symbolet for lægekunstens gud, Asklepios, hvis navn er forvansket til: æskulap.

Staven er omslynget af en slange, som ved sin evne til at skifte ham formentlig symboliserede livsfornyende kræfter. Det er denne beslangede stav, der siden er blevet brugt som symbol for lægekunst og medicin. Det er også herfra, den danske snog har fået navn til sine gule pletter bag "ørerne", der ofte kaldes æskulappletter.

Tidligere fandtes en snog i dansk natur, som havde artsnavnet æskulapsnog, men som nu er uddød. Til gengæld kaldes den endnu levende danske snog ofte, omend altså ukorrekt, for en æskulapsnog.

På Medicinsk-Historisk Museum kan man se billedet af en æskulapstav, der bærer denne

aforisme af Hippokrates: Livet er kort, kunsten lang, det rette øjeblik hastigt svundet.

Æskulapstaven har således rødder i antikken.

Imidlertid er disse rødder filtret godt sammen med tilsvarende i kristendommen, og det er utvivlsomt grunden til, at symbolet har været så stærkt forankret.

Slanger spiller som bekendt en stor rolle i Bibelen, ikke mindst i Det Gamle Testamente. Alle kender vist slangens lidet glorværdige rolle i Første Mosebogs skildring af syndefaldet.

Vi må her huske på, at slangen ikke bare var ond, den var også "det snedigste af alle de vilde dyr", så vor ven er allerede her forlenet med viden og evnen til problemløsning. Imidlertid fører slangens træske spil med Eva og Adam til Guds straf, der for slangens vedkommende betød evig ondskab og fjendskab fra mennesker.

Der er mange flere slanger i testamentet, og de vigtigste i denne sammenhæng er dels skildringen i Fjerde Mosebog af Moses' stav, der bliver til en slange som Herrens bevis.

Dels er det fortællingen om Moses' opstilling af en kobberslange på en stang, der skulle virke som magisk modgift for slangers bid. Denne historie om ørkenvandringen og en helbredende slange på en stav er på afgørende vis løbet ind i den europæiske kulturarv, hvor den filtrer sig sammen med den græske slange.

Det er et oplagt symbol for lægers medmenneskelige virksomhed.

Slanger er tvetydige, snart er de visdommens og snedighedens bærere, snart giftighedens og dødens budbringere. Derfor er det overvindelsen eller tæmningen af deres kræfter, deres evner til at bestemme over liv og død, der er fastholdt, dels i kristendommen, dels i lægekunsten eller lægevidenskaben, som det hedder i vore dage.

Både lægevidenskab og kristendom søger at tæmme slangen.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

På sporet af kristendommen

"På sporet af kristendommen" skrives på skift af etnologen Tine Damsholt, litteraten Johannes Nørregaard Frandsen og kirkehistorikeren Carsten Bach-Nielsen. Læsere er velkomne til at komme med kommentarer eller gode ideer til emner til de tre skribenter. Send et brev mærket "På sporet af kristendommen" til Kristeligt Dagblad, att. Liv & Sjæl, Rosengården 14, 1174 København K eller en mail til adressen: livogsjael @kristeligt-dagblad.dk.