Prøv avisen

Der skal så lidt til

Ifølge Peter Olesen opfattes danskere af udlændinge som uinteresserede i hinanden, indadvendte og uhøflige Foto: Arkiv.

Danskerne har glemt at opføre sig ordentligt over for hinanden med det resultat, at almindelige omgangsformer som høflighed og venlighed er i skred. To nye debatbøger sætter fokus på problemet

Der er ingen pli. Kvinden over for i toget kastede et blik på mig over aviskanten, mens hun sagde det, vi begge tænkte. At en ung kvinde på sædet bag os talte alt for højt i sin mobiltelefon om personlige problemer, som ikke kom os ved, men som vi nu afmægtigt var med på en lytter til.

Pli kommer af fransk og betyder god opførsel. Til det hører at være høflig i omgangen med andre mennesker. Men lige netop høflighed er blevet en mangelvare i dagens Danmark, mener journalist og forfatter Peter Olesen.

Efter en oplevelse på en restaurant i Stockholm, hvor der blev sagt "Velkommen. Kom indenfor. Hvad kan jeg hjælpe med? Hvor vil I sidde? Smager det godt? Var der andet, jeg kunne hjælpe med? Tak for nu og velkommen igen", slog det ham, hvor anderledes det var i forhold til at gå på cafe og restaurant i Danmark.

- Jeg sidder oppe i Stockholm og bliver fuldkommen målløs over, hvor høflige og venlige de er, uden at det er overdrevet. Og det gentog sig næste dag i en cafe og en butik. Da jeg kom hjem igen, prøvede jeg at gå ind på en cafe ved Strøget i København, men da jeg blev ignoreret af personalet, gad jeg ikke blive der og gik. Man kan simpelthen opleve ikke at blive ekspederet, siger Peter Olesen.

Han begyndte at lægge mærke til andre eksempler på manglende høflighed: Cyklister, der råber "flyt dig, din gamle nar" efter andre cyklister. Folk, der smider ting fra sig på gaden. Døre, der bliver smækket i hovedet på én af ham eller hende, der går forrest ud af et stormagasin. Beboere i samme ejendom, der ikke hilser på hinanden i gården. Kassemedarbejdere i supermarkedet, der hverken siger goddag eller farvel. Folk, der ikke rejser sig op for gangbesværede i bussen. Fuckfingre i trafikken og tiltaleformer i det offentlige rum som "fuck dig din luder".

Han skrev en kronik til Berlingske Tidende om den forsvundne høflighed. Den gav respons i form af en del henvendelser om emnet fra folk, der havde læst den. Og det førte til, at han skrev bogen "Høfligheden - hvad blev der af den?", som udkommer den 10. september i år på Gyldendal.

- Jeg har da tænkt, om jeg er blevet en sur gammel mand. Men jeg tror snarere, at jeg bare er vågen og opmærksom på, at nogle af vores almindelige omgangsformer er i skred, for ikke at sige i frit fald og i fare for at blive afløst af andre, der ikke just er styret af begrebet høflighed, siger Peter Olesen.

I sin bog har han samlet en lang række eksempler på, hvor det lader meget tilbage at ønske, når det gælder danskernes sans for at være høflige og venlige over for hinanden.

Ud over det allerede nævnte gælder det også manglen på personlig betjening. Når man ringer til firmaer og offentlige institutioner, bliver man dirigeret rundt på tasterne i ét væk og tvunget til i ventetiden at høre på musik, som man ikke selv har valgt at lytte til. Forskellen på storbyen og provinsen, hvor man lever tættere på hinanden og derfor generelt behandler hinanden mere høfligt. Og herboende udlændinge og udlandsdanskeres syn på sagen, som ikke er flatterende:

"Danskerne er uhøflige, indadvendte og langt fra imødekommende. Meget vanskelige at komme tæt på. De virker på mig, som om de absolut ingen interesse har for hinanden. Det er jo ikke noget, der koster noget. Blot et smil. Holde en butiksdør. Hvorfor er danskerne sådan?", siger en 50-årig mand fra Australien i Peter Olesens bog.

- Det er så lidt, der skal til, som forleden dag, hvor jeg i en gade i København så to mænd stå med kufferter og virke lidt i vildrede. "Hvor skal I hen?", spurgte jeg. De skulle til Østergade, og da jeg havde forklaret dem vejen derhen, lyste de op i kæmpesmil og sagde "tusind tak!".

- Man får utrolig meget igen, når man udviser høflighed. Hvis du er blevet ekspederet af en venlig ekspedient, og du siger tak for det, blomstrer hun op. Bare du siger "goddag", får du noget igen. Men der er utrolig mange eksempler på, at det er blevet anderledes, og at vi har fået en egoistisk adfærd, siger Peter Olesen.

Han tror selv, at skredet skyldes manglende opdragelse, som falder tilbage på både forældre og skole. Resultatet er nedslående.

- Er det ikke, som om vi ikke rigtig interesserer os for hinanden mere? Som om vi ikke gider hinanden og er ligeglade med, hvordan næsten har det. Det er os selv, der er vigtigst, det er ikke de andre. I mange sammenhænge synes det at være mig, mig selv og så lige mig selv igen. Vi er os selv nok, siger Peter Olesen.

Han håber, at hans bog, "Høfligheden - hvad blev der af den?", vil skabe debat. Noget tyder på, at det kommer til at ske. Han er nemlig ikke alene om at have fået øje på, at noget er helt galt med tonen og omgangsformen i Danmark anno 2009.

På vej er også lektor i historie Henrik Jensen, Roskilde Universitet, med bogen "Det ordentlige menneske", der udkommer til efteråret på Kristeligt Dagblads Forlag. I bogen stiller han skarpt på, hvad det vil sige at være et ordentligt menneske. En karakter, han mener er ved at forsvinde ud af det danske samfund.

- Det er et menneske, der kan se sig selv udefra, kan holde sig selv tilbage og overholde sin vigepligt i forhold til andre. Det handler om en forestilling om, at verden indeholder en værdi, der er større end den enkelte, siger Henrik Jensen.

Han er enig i, at der er sket et skred i retning af det værre, når det gælder almindelige dagligdags omgangsformer.

- Jeg tror, at 1960'ernes ungdomsoprør og antiautoritære opgør spiller en stor rolle. Det var i den fase, at vi skilte os af med tiltaleformen "De". Det blev gjort i den bedste mening for at komme tættere ind på livet og i øjenhøjde med hinanden. Men det er kommet til at virke modsat. Når de omgangsformer går i opløsnig, bliver vi tøvende, trækker os ind i os selv og mister rutinemæssig viden om, hvordan man omgås hinanden, siger Henrik Jensen.

Som eksempel giver han, at man før i tiden gav hånd, når man mødtes, og ved begravelser sagde man: "Jeg kondolerer".

- I dag kan man ikke finde ud af, hvad man skal sige til hverken det ene eller andet. Når man går ind i et lokale, aner man ikke, om man skal give hånd, et kram eller ingen af delene. Det skiller folk ad. Og når man først har afskaffet nogle omgangsformer, kan man ikke lige finde på nogle andre.

- Generationsautoriteten, respekten for ældre, skred også med ungdomsoprøret. Nu vil det ofte være ældre, der føler sig disrespekteret af yngre. Men det forholder sig ikke sådan alle steder. I Sverige, Tyskland og Frankrig har man ikke givet op, når det gælder om at holde fasten i respekten for den ældre generation, siger Henrik Jensen - en betragtning, han i øvrigt deler med Peter Olesen.

Også andre faktorer spiller ind. Henrik Jensen peger på internet- og smskulturen, hvor man så at sige kan leve sit liv uden at omgås andre. Og på massekulturen i trafikken og de offentlige transportmidler, hvor man er nødt til at overse hinanden for at komme frem.

- Man ender i en grøft, hvor man bevidst ikke ser hinanden i for eksempel toget. Det virker stødende, fordi det er, som om man ikke er til stede, når andre ikke anerkender ens eksistens. Så det handler ikke bare om omgangsformer, men også om at masserne hader masserne.

- Men i vid udstrækning er det et opdragelsesproblem. Forældre må til at tænke over, hvad de driver deres børn frem til, og hvordan verden kommer til at se ud, hvis fokus er på fremdrift i stedet for omgangsformer. Det virker, som om forældre i dag er bange for, at deres børn bliver sådan nogle, der holder døren, når de andre kommer stormende frem.

Noget må gøres for, at vi igen kan blive ordentlige mennesker, der opfører os venligt og høfligt over for hinanden. Ellers ender vi ifølge Henrik Jensen i barbari.

- En barbarisering på den måde, at vi i civilisationsgrad glider tilbage til noget, vi troede, vi havde forladt.