Prøv avisen

Det alternative og det etablerede griber ind i hinanden

I Kroppens Hus i Sorø bruger fysioterapeut Nils Pico Andersen akupunktur som supplement til sin behandling af Inger Jørgensen. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

I Kroppens Hus i Sorø supplerer fysioterapeuter, zoneterapeuter og osteopater hinanden. Fremover vil grænserne mellem det etablerede og det alternative blive mere udviskede, mener sundhedspsykolog

Fysioterapeut Nils Pico Andersen henter Inger Jørgensen, som sidder og venter i receptionen i Kroppens Hus i Sorø. En moderne tværfaglig klinik, som både har fysioterapi, motionscenter og er behandlingssted med kiropraktor, osteopat og zoneterapeut. Og hvor man en gang om ugen holder tværfaglige møder for at komme med input til hinandens klienter. Kan en fysioterapeutpatient have gavn af noget osteopati (en art massage) eller omvendt? Faggrupperne supplerer hinanden fremfor at bekæmpe hinanden, som Nils Pico Andersen formulerer det.

LÆS OGSÅ: Danskerne har ændret syn på alternativ behandling

Kom med, unge dame, siger han til den 69-årige pensionist fra nabobyen Fjenneslev.

Inger Jørgensen har sklerose og brug for fysioterapi for at holde sygdommen nogenlunde i ave. De går ind i behandlerværelset, og hun tager hjemmevant trøjen af og tager plads på briksen midt i lokalet. Nils Pico Andersen lægger et tæppe over hende og kører briksen lidt op. Uden nærmere instrukser placerer han hurtigt fem nåle i hendes hovedbund. Inger Jørgensen fortrækker ikke en mine. Hun har længe fået akupunktur som supplement til den fysioterapeutiske behandling.

Det har hjulpet mig meget. Næsten alle sklerosepatienter er plaget af blærebetændelse, og i nogle perioder har jeg haft det i næsten et halvt år ad gangen. Efter jeg er begyndt på akupunktur, har jeg ikke behøvet at tage antibiotika, fortæller Inger Jørgensen

Nå, hvordan har armen det i dag?

Den er ikke så god. Jeg tror, det er kulden, der gør det, siger hun.

Nils Pico Andersen strækker først på fysioterapeutisk maner hendes arm ud i nogen tid. Derefter placerer han en nål i leddet ved albuen, hvor det gør ondt, og en på oversiden af hånden, hvor tommel- og pegefinger mødes. Den store eliminator kalder kineserne punktet, fordi en nål dér frigiver endorfiner og har en rensende og lindrende effekt. Han drejer på den.

Av, du må ikke røre for meget ved den, siger Inger Jørgensen, der ellers kun har godt at sige om fysioterapi kombineret med akupunktur.

Før har jeg da selv været skeptisk, fordi der var alt for mange plattenslagere inde i billedet, og jeg har også prøvet mange slags behandlinger gennem tiden. Jeg har virkelig gjort alt for at holde sklerosen nede, og nu har jeg fundet noget, der virker på min krop.

Nils Pico Andersen lirker forsigtigt nålene ud af Inger Jørgensens hovedbund og presser med et stykke papir, i fald det bløder lidt. Det er også hans indtryk, at det er de færreste i dag, der forbinder akupunktur med noget mystisk.

Jeg oplever ikke nogen, der tror, at behandlingen også har et religiøst formål. Netop akupunktur bliver jo også brugt rigtig mange steder nu af både læger, tandlæger og jordemødre. Samfundsøkonomisk er der meget at hente, fordi det er billigt at bruge akupunktur. Det er langt billigere end at bruge medicin, siger han.

Netop inden for det etablerede sundhedsvæsen er der i løbet af de seneste år kommet en anden åbenhed over for det alternative. Da man i 2007 undersøgte københavnske medicinstuderendes holdning til alternativ behandling, svarede 88 procent af de medicinstuderende ved Københavns Universitet, at det er relevant for læger at have basalviden om alternativ behandling.

Formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, ser umiddelbart ikke de store problemer i, hvis patienter supplerer den medicinske behandling med noget alternativ behandling.

Det er folks eget valg. Det er vigtigt, hvis man bliver syg, at kontakte en læge og få den behandling, som det offentlige kan tilbyde. Jeg forstår, at folk bruger andre måder at føle sig sunde på, der kan bidrage til deres egen sundhed. De dyrker yoga og lignende, og det har jeg et helt afslappet forhold til. For mig som læge er det vigtigt, at den alternative behandling ikke står alene, og at man orienterer sin læge om det, hvis man tager naturmedicin og lignende, som kan have bivirkninger siger Mads Koch Hansen.

Generelt er det hans opfattelse, at synet på den alternative behandling har fundet sit leje i lægeverdenen forstået på den måde, at det ikke er noget, der er de store diskussioner omkring.

Jeg tror, de fleste læger har en anden forståelse for, at patienter ønsker at prøve alternativ behandling. Og så er der jo enkelte former som for eksempel akupunktur, der har en dokumenteret effekt på smertelindring, og som derfor også bliver brugt i sundhedsvæsenet. Og man kan sige, at når det er det etablerede sundhedsvæsen, der bruger det, er det ikke længere en alternativ behandling, siger Mads Koch Hansen, der dog ikke tror, at vi på sigt vil se mange flere af de alternative behandlingsformer i det etablerede sundhedsvæsen.

Der er ikke mange alternative behandlinger, der kan underkastes de nødvendige videnskabelige test.

I Kroppens Hus i Sorø har zoneterapeut Vibeke Winther budt indenfor i behandlerværelset ved siden af. Hun har i dag besøg af 64-årige Karen, der af personlige årsager ikke ønsker at få sit rigtige navn frem. Karen har i en årrække lidt af svær depression, hvorfor hun for seks år siden var indlagt for at få elektrochok. En bivirkning ved elektrochok var blandt andet, at det satte hendes fordøjelsessystem helt i stå. Og hidtil er det ikke lykkedes hendes læge at finde en metode til at løsne op for det.

Efter at have fået zoneterapi syv gange gik hun fra at komme på toilettet ved hjælp af afføringsmidler til at komme på toilettet næsten dagligt og ved egen hjælp.

Nu fungerer min mave pludselig igen. Jeg troede i starten, det ville gøre voldsomt ondt at få zoneterapi, og tvivlede på, om det overhovedet ville hjælpe. Men min skepsis er gjort til skamme, og min egen læge er også blevet interesseret i zoneterapien, fortæller Karen.

Der er afdæmpet meditativ musik på afspilleren, lidt nødder og bær i glasskåle og masser af vand til at drikke. Som regel varer en behandling mellem en time til halvanden.

Vibeke Winther sætter sig ned til forenden af briksen, hvor Karen ligger under en dyne med en lunet ærtepose under fødderne.

Vibeke Winther smører Karens fødder ind i creme. På foden er hele kroppen repræsenteret lige fra zoner til nervesystemet, hormonsystemet, kredsløbet, skelettet og musklerne og de enkelte organer.

Hvert organ har sin egen såkaldte meridianbane, hvori, populært sagt, energien strømmer. Det overordnede formål med behandlingen er få ryddet eventuelle blokeringer heri af vejen, så organet har mulighed for at få tilført næringsstoffer og komme af med affaldsstoffer. Og til syvende og sidst gør det kroppen i stand til at være selvhelbredende, forklarer Vibeke Winther og trykker på de områder på foden, der repræsenterer fordøjelsen.

Det gør overhovedet ikke ondt, forsikrer Karen.

Det føles lidt som en gammeldags telefontavle, hvor telefondamerne sætter ledninger i de rigtige steder og forbinder de rigtige mennesker, forklarer Karen.

Specialist i sundhedspsykologi, religionspsykolog, ph.d. Peter la Cour, der er ansat på Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet, er ikke det fjerneste overrasket over, at flere patienter som 64-årige Karen afprøver alternative metoder til at behandle sygdom og skavanker. Hele sundhedsbegrebet og måden, man er patient på, har nemlig ændret sig drastisk siden 1980erne, påpeger han.

Tidligere sad man og ventede på, at lægen skulle stille en diagnose og komme med sin behandling, men i dag overlader man det ikke bare til lægen. Man bliver selv en aktiv medspiller i sin egen behandlingsproces. Man tager sygdommen på sig og begynder at kæmpe mod den. Man begynder selv at søge efter en forklaring på, at man måske får lungebetændelse for tredje gang og overvejer måske, om man har været for stresset, og begynder at tage vitaminpiller. Det synes jeg da på mange måder er en fordel, siger han.

Peter la Cour mener i det hele taget, at man skal passe på med at sætte hvad han kalder kunstige skotter op mellem det etablerede sundhedsvæsen og det alternative.

Jeg gætter på, at grænserne bliver mere og mere udviskede, og sundhedsbegrebet bliver bredere, end det er nu. Dermed bliver man mere bred i valget af behandlingsformer, men også mere præcis i forhold til, hvad der duer til hvad eller for hvem. Nogle har måske bruge for meget omsorg i deres behandling og brug for noget velværesnak, det kan være som zoneterapi, mens andre har bruge for noget mere teknisk a la tag fire af disse fire piller. Der er stor forskel på patienter og ikke kun på sygdomme.

Tilbage i Kroppens Hus nærmer Vibeke Winthers behandling sig sin afslutning. Hun lægger håndfladerne mod Karens fodsåler og tager herefter fat om alle tæerne for at lukke ned, som hun kalder det.

Når man har været igennem sådan en behandling, er man meget sensitiv for alle input, så det er vigtigt, at patienten ikke kommer fortumlet herfra. Der er også sket en interaktion mellem patient og behandler, som vi skal afslutte ordentligt.

Vibeke Winther gør meget ud af at give klienterne en helhedsbehandling som for eksempel også hjælper på stress. Så selvom Karen primært er der på grund af fordøjelsesproblemer, har zoneterapien også gjort hende mere afbalanceret, vurderer hun selv.

Det får mig til at blive i roen, så det hjælper også på min depression.

Karens rigtige navn er kendt af redaktionen.

Zoneterapeut Vibeke Winther har via tryk på Karens fod fået gang i hendes fordøjelse igen. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.