Det er bare nederen, hvis du ikke er nede med det

Det er ofte ret fedt, når ord, vendinger og talemåder baner sig vej fra ungdomskulturens slang til mediernes sprogflade for dernæst at brede sig ud i den bredere, folkelige måde at bruge sproget på.

Johannes Nørregaard Frandsen skriver her om nye sproglige vendinger.
Johannes Nørregaard Frandsen skriver her om nye sproglige vendinger. Foto: .

Substantivet nederen er sådan et nyt ord, der ifølge Sprognævnet og ordbøger er kendt fra 1992, og det er da bare nederen, hvis det ikke er sandt. Ordet er formentlig dannet som en slags kortform af nedtur eller nederlag eller lignende, ligesom vi kender det fra tilsvarende dannelser i børns sprog, når en byggelegeplads hedder byggeren, og et fritidshjem hedder fritteren.

Nederen, fritteren, byggeren eller gymmeren, som jeg har hørt for gymnasiet, er en slags kærligt-infantile eller barnlige omskrivninger, og nederen betyder nedtrykt sindstilstand, noget, der vækker ubehag eller skuffelse, kort sagt noget skidt. Det er altså nederen, hvis ens cykel punkterer, når man er på vej til fest.

LÆS OGSÅ: Den kristne kulturarv lever i sproget

Det er nederen at dumpe til eksamen. Ordet er et substantiv, men det anvendes også ofte som adjektiv, når det er forbundet med skuffelser og lignende. For eksempel kan man have en vild nederen oplevelse, og der kan være en nederen film i fjerneren.

En anden vending, der er dukket op for ganske nylig, er det at være nede med noget, der paradoksalt nok ikke betyder at være gået ned eller have det dårligt med noget, men faktisk lige det modsatte. Dagbladet Politiken havde eksempelvis en overskrift i februar 2010, som hed "De ældre er nede med ny teknologi". Det betyder ikke, at de ældre ikke kan med teknologien, eller at de er gået ned med stress over harddiskens og internettets udfordringer. Nej, det er en artikel om, at de ældre medborgere faktisk er særdeles meget på mailen og med på brugen af pc'en. En anden overskrift, jeg har fundet, er denne: NemID er ikke nede med de unge. Den betyder faktisk, at unge mennesker ikke rigtig gider NemID, de er ikke nede med det, som det hedder, de gider det ikke.

Så når man er nede med noget, er det ikke humøret eller skraldespanden, der tænkes på, men en fortælling om, at det her har man styr på, og dette er man engageret i. Det er jeg helt nede med.

Jeg tror vendingen, som er helt ny i sprogbrugen, er opstået som en forvanskning eller drejning af dette at være dybt nede i en sag, være dybt optaget af noget. Når man er dybt optaget og engageret, så er man ikke bare nede i det, men også med i det, der sker. Deraf formentlig nede med det.

Så når de ældre medborgere er nede med teknologien, er det ikke nederen. Det skal måske lige understreges, at der ikke samtidig findes et ord – så vidt jeg ved – der hedder opperen og betyder at være nede!! Det sjove ved de to her nævnte udtryk: nederen og nede med har hver deres forhold til retningsangivelse.

Nederen har bibeholdt retningen nedad, kunne man sige, for det er negativt, mens nede med betyder noget positivt, der som regel ellers beskrives som opadgående. Sådan er jeg nede med sproget, og jeg håber ikke, læserne synes, de blev nederen forvirrede.

sprog@k.dk