Prøv avisen

"Det er en stor, smuk kunst at gøre sig umage"

"Jeg er blevet mere opmærksom på, hvor hurtigt tiden går, efter at jeg har fået børn. Når den yngste skal konfirmeres, vil jeg ikke stå og tænke: Puha, hvordan skete lige det, og hvor var jeg henne?", siger Stig Rossen. -- Foto: Esben Salling.

Sanger, skuespiller, forfatter og foredragsholder Stig Rossen bærer aldrig nag, men hader sjusk. I denne tid er han aktuel med jule-cd'en "En rose så jeg skyde" og en turne, der bringer ham landet rundt med i alt 22 julekoncerter

Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?

"Det er en ret udtalt evne til nærvær, et meget positivt livssyn og ekstrem tolerance. Jeg kan slet ikke bære nag. For mig at se er det kristne livsværdier, som handler om næstekærlighed og respekt for andre mennesker. Mit liv er for kort til at rende rundt og huske på, hvad andre folk har sagt til mig af dumme ting."

Hvad er lykke for dig?

"Lykke for mig er de store og små magiske øjeblikke sammen med mine børn. Dér oplever jeg den reneste form for lykke i de helt nære hverdagsoplevelser og ved at følge dem på de forskellige stadier af udvikling. Den store på ni år er begyndt at skrive musik, har et fint øre for toner og er begyndt at læse bøger. Han æder livet råt, og det er fantastisk at følge hans drive. Mellemmand på lige knap to år er ved at få et sprog, og den mindste på tre måneder har givet sit første bevidste smil. De momenter giver mig den reneste form for lykkefølelse, og der er rigeligt at tage af."

Hvad er elendighed for dig?

"Det er de perioder, som jeg heldigvis oplever mindre og mindre, hvor det hele går så stærkt, at jeg mister overblikket og overskuddet og halser efter livet. Det er den værst tænkelige situation. Jeg plejer at sige, at jeg ikke bliver stresset, og jeg hader at føle, at det, jeg laver, ikke er i orden. En del af mit livssyn er at være forberedt og gøre tingene ordentligt. Men nogle gange kan det være sådan, at man har lyst til at råbe: Stop verden, jeg vil af! Det har jeg følt i perioder med mange deadline og megen forberedelse, hvor der ikke har været tid nok. Og om der så var 30 timer i døgnet, ville jeg ikke kunne nå det. Jeg er på mange måder en kontrolfreak og planlægger alt, hvad jeg kan planlægge. Men nogle gange er der uforberedte ting, for eksempel at børnene bliver syge, som man ikke kan planlægge sig ud af. Det er frustrerende, men også det vidunderlige ved livet – selvom jeg er en logistisk pernittengryn."

Dine helte og heltinder i det virkelige liv?

"Det kunne godt være Jesus, Ghandi og Mandela – nogle af de store tænkere. Men jeg ender med min kone, Nina. Hun er for mig i det virkelige liv og i det nære en heltinde. Hun er en vis og næstekærlig person og fantastisk til at få vores liv til at fungere. Hun er ressourcestærk og en af de personer, der kan multitaske. Jeg kan ikke, men mænd er vist generelt dårlige til det. Jeg prøver bevidst at blive bedre til at singletaske, for når jeg prøver det andet, bliver det hele ikke så godt, selvom jeg selvfølgelig også tager min tørn med det huslige. Men Nina kan både passe børn og lave mad og husarbejde uden at miste overblikket. Jeg elsker hende utrolig højt, hun har givet mig lov til at være det menneske, jeg er i dag."

Hvornår føler du dig mest misforstået?

"Jeg er et meget ærligt menneske og har meget nemt ved at tilgive. De gange, jeg føler, jeg er blevet misforstået, er, når jeg bliver bedømt ud fra billedet af mig som offentlig person. Jeg har været nådigt behandlet af pressen, undtagen en gang, hvor jeg på forsiden af en formiddagsavis blev beskyldt for at behandle frivillige i et musicalprojekt som slaver. Sådan hang tingene slet ikke sammen, og jeg blev rasende. Men uanset hvad jeg sagde i den situation, blev det drejet hen til, at jeg gjorde det for min egen vindings skyld. Det var ret forfærdeligt at få skudt noget i skoene, der var så langt fra sandheden."

Hvad er din største bedrift?

"Jeg tror, at de store bedrifter skal bedømmes af andre, så jeg ved det ikke endnu, det vil vise sig. Så mit svar bliver mere diffust og handler om en proces, jeg stadig er i gang med: kunsten at balancere karriere og familieliv. Den prioritering er en bedrift, man hele tiden skal være opmærksom på. For 10 år siden sagde jeg, at familien kom før karrieren, men i dag er det nok tættere på at være sandt. Jeg siger nej til rigtig mange ting, fordi jeg prioriterer familien højest. Og det viser sig, at det har folk en kæmpestor respekt for. Jeg er blevet mere opmærksom på, hvor hurtigt tiden går, efter at jeg har fået børn. Når den yngste skal konfirmeres, vil jeg ikke stå og tænke: Puha, hvordan skete lige det, og hvor var jeg henne? Jeg tager også altid hjem efter en koncert, uanset hvor i landet, det er – undtagen måske lige Nordjylland. Professionelt synes jeg ikke, at jeg har udført bedrifter. Det er jo mit arbejde, og det anser jeg ikke for en bedrift. Jo, hvis jeg havde kørt 1478 forestillinger 'Les Misérables' – så mange gange har jeg stået på scenen i den musical – uden problemer. Men jeg formåede jo at falde i søvn på scenen. Og da var min bedrift, at jeg formåede at vågne op og udvikle en teknik, Groundhog-teknikken, der kort fortalt er en fokuseringsteknik, som hjælper dig til at være nærværende og opmærksom."

Dine største fejl?

"Grundprincippet er respekt og tolerance. Men jeg er nødt til at sige, at jeg er intolerant over for sjusk, jeg hader sjusk. For eksempel hørte jeg en debatudsendelse på P1 om, hvorvidt det er i orden at pace sportsudøvere. Caroline Wozniacki blev brugt som eksempel under hele programmet, men de kaldte hende for Christine Wozniacki. Hold op, så sidder nogen og taler om hende en hel time og siger hendes navn forkert. Ha! Hun er sikkert ligeglad, men det handler om forberedelse igen. Jeg synes, at det er en stor, smuk kunst at gøre sig umage."

Hvad er dit forhold til religion og tro?

"Jeg tror på Gud som en alvidende og almægtig skaber, på Jesus som hans enbårne søn og på Helligånden som den skabende kraft i mit liv. Jeg beder hver dag. Jeg skulle selv finde min tro. Jeg er fra et hjem, der var ateistisk, og både min mor og far meldte sig ud af folkekirken. Den var der ingen grund til at betale til, syntes de. Jeg går ikke selv i kirke, for jeg synes, at der er for langt mellem snapsene. Jeg har oplevet for mange dårlige præster, der stod og lirede prædikenen af på automatpilot, så det blev for tyndt og uvedkommende. Kirken er for mig lige her og i alle de sammenhænge, hvor man møder mennesker. Den dybe kontakt med Gud. Men det er ærgerligt, at det er sådan med kirken, for det er et fantastisk budskab, og der er så meget at hente, så det må for alt i verden ikke blive kedeligt."

Din sindsstemning lige nu?

"Optimistisk, taknemmelig og ydmyg."

Hvilken dyd er den vigtigste?

"Det er for mig evnen til tilgivelse og som en forlængelse af det respekt for sig selv og sine medmennesker. Det er vigtigt at kunne tilgive, fordi vi bruger sindssygt megen energi på at bære nag til folk, der har gjort os ondt. Det er en negativ energi, der ingenting skaber. En hængen fast i fortiden kan ikke bruges til noget. Hvis jeg dvæler ved fortiden, er det for at finde ud af årsagen til, at noget skete. Bare at hade og bære nag fører ingenting med sig."

Hvad betragter du som din største ulykke?

"Jeg er nødt til at sige, at jeg var med til at sætte et barn i verden i et kærlighedsløst ægteskab. Det var desværre situationen. Jeg var umoden, da jeg indgik ægteskab, fordi vi skulle have et barn. Selvfølgelig elsker jeg min datter over alt på jorden, men det var ikke de bedste vilkår for hende. I dag går hun på universitet i England, og jeg har regelmæssig kontakt med hende. Men jeg er ikke stolt over at have givet hende de kort på hånden fra begyndelsen."

Dit motto?

"Lad os ændre verden og lad os starte i dag."

remar@k.dk