Prøv avisen

"Det er hyggen i det"

Illustration: Peter M. Jensen

Danskerne drikker for meget og forkert, hører vi igen og igen. Men hvad er det for en alkoholkultur, vi dyrker så dedikeret, at vores forbrug på 11-12 liter ren sprit pr. dansker om året ikke har været til at rokke i de seneste 30 år?

Onsdag aften. Klokken er godt 20, og ved et bord uden for café Bartof på Frederiksberg i København sidder 40-årige Janne Kastrup-Larsen og 43-årige Anette Henriksen. Efter en løbetur opdaterer de to veninder hinanden på livet og alt det, der er sket, siden de så hinanden sidst. Det er, som det plejer, når de mødes. De taler og ler. Og drikker et glas hvidvin.

"Oftest drikker vi et enkelt eller to glas," fortæller Janne Kastrup-Larsen.

"Somme tider har vi også delt en flaske. Men det er nu ikke sket så tit," supplerer Annette Henriksen, inden hun sætter ord på, hvorfor der overhovedet skal alkohol på bordet sådan en helt almindelig onsdag aften:

"Det er hyggen i det."

De to veninders forhold til alkohol er på ingen måde særegent. Tværtimod repræsenterer de en kultur, som efterhånden er ganske udbredt blandt danskerne; mænd som kvinder, unge som gamle: Alkohol er en fast og selvfølgelig del af vores liv. Den kommer på bordet til hverdag og fest, og vi forbinder den i høj grad med noget positivt. Og det kan ses i statistikkerne over vores alkoholforbrug.

Siden 1960 er det mere end fordoblet. Fra i gennemsnit 5,5 liter alkohol om året pr. person over 14 år dengang til 11,7 liter i 2008. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit drikker 2,1 genstande om dagen. Og intet tyder på, at vi for alvor er ved at slippe taget om flaskerne.

Trods utallige kampagner og læssevis af information om vores alt for liberale forhold til alkohol og den sundhedsskadelige virkning af den har danskernes forbrug af alkohol stort set ligget stabilt på 11-12 liter om året pr. person over 14 år siden 1970?erne.

Danskerne lader sig altså tilsyneladende ikke sådan rokke, når det gælder alkohol. Det kan for en stor del forklares af vores vaner og indstilling til de våde varer. Det er nogle af landets førende eksperter enige om.

"Vores kultur omkring alkohol er helt klart med til at holde forbruget oppe," som direktør for Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk siger.

Men hvordan er det danske folk endt med at drikke mere end selv de pub-glade briter og de ølelskende tyskere? Udviklingen tog fart, da vi i 1960'erne begyndte at rejse længere sydpå for at holde ferie. Her adopterede vi traditionen med at drikke alkohol til maden, fortæller Karen Elmeland, forsker i den danske alkoholkultur ved Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

"Før drak vi ikke så ofte, og når vi drak, gjorde vi det for beruselsens skyld. Men i det seneste halve århundrede er forbruget gået til nydelsesdrikning: Vi tager et par glas vin til maden ikke bare i weekenden, men også midt i ugen," siger hun.

Det skal ikke forstås sådan, at danskerne i dag kommer hjem og "kaster sig over flaskerne":

"Det er et par glas vin til maden, måske. Men det er de der mange bække små, som hen over ugen og måneden alligevel bliver til en hel del," siger hun.

Og det er altså ikke så få, som det bliver til "en hel del" for. Omkring hver femte voksne dansker – 860.000 personer – overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger om maksimalt 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd.

I et rækkehus i en mindre, nordsjællandsk by er Søren og Anne, begge i slutningen af 50'erne, på besøg hos et jævnaldrende vennepar. Det er lørdag aften. Derfor er det også helt naturligt, synes Anne, at de alle fire får en drink før middagen – to drikker gin og tonic, de andre Campari med juice. Til forret piller de selv friske fjordrejer og deler to flasker kold hvidvin, Chardonnay. Der er kalvesteg til hovedret, og rødvin kommer på bordet.

Den bliver det til to flasker af; eller tre er måske mere sandsynligt, for de drikker også rødvin til osten bagefter, fortæller Anne. Hun ved egentlig godt, at det er usundt at drikke så mange genstande på en aften.

"Jeg tror, det er noget, vi har taget med os, fra vi var unge, og nu er det lidt blevet en dårlig vane. Vi hælder altid godt op til dem, vi har på besøg, og vores venner gør det samme," siger hun. Men Anne hører også til det store flertal af danskere, som nyder vinen og det, den gør ved os:

"Det er jo ikke sådan, at vi har brug for alkohol til daglig, men vi kan godt lide det. Vi synes jo, man får det sjovt, når man får noget at drikke lørdag aften," siger hun.

Gæsterne ved middagsselskabet repræsenterer en anden gængs side af den danske alkoholkultur: Det er helt almindelige danskere med job, uddannelse og børn, som drikker for meget.

"I Danmark er det baronen, der drikker, og Jeppe, der går i behandling. Det dækker over, at vi har et gennemsnitligt ret højt alkoholforbrug, især blandt højtuddannede og velstillede," fortæller Karen Elmeland.

Middagsselskabet er også typisk på anden vis. Knap halvdelen af os drikker mindst en gang om måneden mere end fem genstande på en aften, stik imod Sundhedsstyrelsens råd. Såkaldt bingedrinking skader nemlig langt mere end at sprede forbruget over flere dage.

Vores hang til at indtage mange genstande på én gang adskiller alkoholkulturen i Danmark markant fra andre landes. Vi har, hvad Anders Blædel Hansen, ph.d.-studerende ved Statens Institut for Folkesundhed, kalder en "beruselseskultur".

"Danske unge er europamestre i at drikke sig fulde, og danskerne har generelt en positiv forestilling om det. Vi synes, det er sjovt at være beruset, og det at drikke er – både for unge og for dem, vi kan kalde rødvinsgenerationen – noget rart. Vi forbinder det med livskvalitet, afslapning og hygge," forklarer han.

Det særlige danske syn på fuldskab kommer også til udtryk, når vi uden at blinke accepterer, at folk er berusede i det offentlige rum.

"I Italien eller Frankrig ser du ikke fulde mennesker på gaden, hvorimod det nærmest er chokerende, hvad man nogle gange ser i København lørdag nat. Og vi ser igennem fingre med det, som folk gør, når de er fulde – det er en accepteret undskyldning for at gøre noget dumt," siger Anders Blædel Hansen.

Klokken er 13 en mandag eftermiddag. Mads, 35 år og ansat i it-branchen, drikker en mørk specialøl. Han spiser ikke noget til. Kort tid efter den sidste slurk henter han én mere. Havde han siddet alene hjemme i sofaen eller hængt på et gadehjørne, havde hans adfærd nok vakt bekymring blandt de nærmeste. Men Mads er på café med to gode venner, for Danmark spiller en vigtig landskamp, som bliver vist på storskærm. Og så er det helt i orden. Halvdelen af de andre gæster, som er stuvet sammen i det trange lokale, har også øl i glasset her midt i almindelig arbejdstid.

Ligesom vennerne forstår Mads nærmest ikke spørgsmålet: Hvorfor drikker I øl?

"Øl og fodbold hører jo sammen," siger han.

"Sådan er det bare – det er jo tradition," svarer en af de andre.

Den opfattelse er et andet dansk karakteristikum, nemlig at vi forbinder alkohol med socialt samvær af nærmest enhver slags. Det fortæller Mette Grønkjær, ph.d.-studerende i alkoholkultur ved Aarhus Universitet og sygeplejerske ved Aalborg Sygehus:

"Det er i dag en både accepteret og forventet del af det at være sammen. Det er mere reglen end undtagelsen, at der er alkohol på bordet."

Hvor vi før i tiden kun drak ved festlige lejligheder og i stedet bød folk på kaffe og te i hverdagen, kommer alkohol i dag ofte på bordet, når vi besøger venner eller familie – uanset om det er hverdag eller fest. Kun i enkelte situationer er procenterne ildeset, for eksempel i forbindelse med kørsel eller arbejde.

"Vi synes også, det er helt okay, at dygtige sportsmænd, syge og gravide ikke drikker. Men ellers er der ikke ret mange sammenhænge, hvor alkohol ikke er accepteret," fortæller Mette Grønkjær.

Sagt på en anden måde: Det er blevet en normalkultur at drikke alkohol. Så normalt, at vi nærmest mistænkeliggør statsministre, som aldrig drikker sig fulde. Og at spørgsmålet "Hvem ville du helst drikke en fadøl med?" er standard, når analyseinstitutterne måler, hvilke politikere der er mest populære blandt folket.

Den udbredte accept af alkohol som en tro følgesvend i sociale sammenhænge afspejler sig også i undersøgelser af vores syn på forskellige drikkesituationer

Vi rynker på næsen ad folk, der drikker alene. Men bliver genstandene indtaget i selskab med andre, lukker vi nærmest øjnene for mængderne. Det tyder foreløbige resultater fra Mette Grønkjærs ph.d.-afhandling på.

"Så længe vi drikker i en social sammenhæng, har det ligesom en beskyttende effekt. Det legitimerer vores alkoholindtag. Så anser vi det ikke for noget unormalt – for alle andre omkring bordet drikker jo også. Det er konteksten og ikke mængden, vi går op i," oplyser hun.

Måske er det forklaringen på, at meget få kan se, at de drikker for meget. 66 procent af dem, der overskrider de anbefalede genstandsgrænser, bedømmer deres eget forbrug af alkohol som helt normalt. Og hvor mange af dem med dårlige kost-, motions- og rygevaner erklærer sig klar til at gøre noget ved det, er kun hver tiende storforbruger af alkohol indstillet på at skære ned.

Sådan ser den danske alkoholkultur altså fortsat ud. Også selv om der er gode grunde til at ændre den.

Bare ét glas vin for meget hver uge er direkte sundhedsskadeligt. Især for kvinder, som blandt andet øger deres risiko for brystkræft markant ved jævnligt at overskride genstandsgrænserne. Samfundet betaler også en høj pris for vores store alkoholforbrug. 6-10 milliarder kroner om året, vurderes det.

De færreste af os er dog klar over de risici, vi udsætter kroppen for, når vi drikker for meget. Og det er der måske en simpel forklaring på, siger Anders Blædel Hansen:

"Vi har kendt til de skadelige virkninger i mange år, og alligevel er der mange ting, folk ikke ved. Måske fordi vi hellere vil høre de gode historier. Hvis man er glad for rødvin, er det jo ikke så sjovt at få at vide, at det er skadeligt."

Kilder: OECD: "Health Data 2009", Danmarks Statistik, Trygfonden og Mandag Morgen: "Fremtidens alkoholpolitik – ifølge danskerne", Statens Institut for Folkesundhed: Notatet "Alkoholforbrug i Danmark", Sundhedsstyrelsen.