Det er i hverdagen, vi mærker, at vi vil hinanden

De troede begge, at de kærestede rundt for sjov. 10 år senere er sundhedsminister Astrid Krag (SF) og hendes mand, rapperen Andreas Seebach, sikre på, at de skal være sammen altid

 ”Drop perfektionismen” er det bedste kærlighedsråd, sundhedsminister Astrid Krag (SF) og hendes mand, musikeren Andreas Seebach, kan give til andre par. Ellers stjæler rengøringen al tiden fra kærligheden. –
”Drop perfektionismen” er det bedste kærlighedsråd, sundhedsminister Astrid Krag (SF) og hendes mand, musikeren Andreas Seebach, kan give til andre par. Ellers stjæler rengøringen al tiden fra kærligheden. –. Foto: Leif Tuxen.

De sidder udenfor ved et lille cafébord og er i gang med henholdsvis brunch og burger. Sundhedsminister og SF-politiker, 30-årige Astrid Krag er netop kommet hjem fra en tur til London med ministeriet, og hun og hendes mand, rapperen Andreas Seebach, 29 år, prioriterede at gå ud at spise frokost på stamcaféen Bizarro på Amager frem for at bruge deres tid sammen på at rydde op i huset til dette interview.

Der er rod med rod på derhjemme lige nu, og så har vi tilmed fundet ud af, at en rotte er i fuld gang med at bygge rede på terrassen. Den skal vi selvfølgelig have fjernet. Så vi droppede at være derhjemme og besluttede at tage en time sammen i stedet for, fortæller Astrid Krag.

Beslutningen er kendetegnende for det unge par. For at få plads til kærligheden og hinanden vælger de sommetider at lade opvasken stå og tage en kop kaffe i stedet, så de kan få snakket ordentligt sammen.

Det er et spørgsmål om prioritering. Vi kunne have brugt en time på at gøre rent. I stedet spiser vi frokost, fordi vi ikke har set hinanden, siden Astrid tog til London. Det vigtigste for os er, at vi hænger sammen som kærester. Så må rengøringen vente, siger Andreas Seebach.

De har efterhånden kendt hinanden i 10 år og har børnene Karla på fire år og Malte på halvandet år sammen. De bor lige rundt om hjørnet i et hus, som de deler med Astrid Krags barndomsveninde. Kvarteret omkring Holmbladsgade er blevet deres, og det er for det meste heromkring, de går ud, når de bare skal være de to.

De virker som en meget sammentømret enhed, når de fortæller om deres forhold og synes enige om det meste. Men i virkeligheden er de meget forskellige, og det var lige præcist det, der fascinerede dem, da de mødte hinanden, fortæller de.

Astrid Krag husker tydeligt, da hun i 2003 var til et arrangement for nye studerende ved Københavns Universitet. Alle studerende fra statskundskab skulle sætte sig ét sted.

Astrid Krag, AK: Der lagde jeg mærke til denne her fyr, der så helt anderledes ud. Han havde kæmpestore skinnende bukser på og en cap (kasket, red.), og så snakkede han bare med alle. Jeg syntes, han lignede en, der var trådt lige ud af Boogie-tv. Det viste sig så, at vi kom til at gå på hold sammen.

Andreas Seebach lagde til gengæld ikke mærke til Astrid, der på det tidspunkt var meget hippieagtig og boede i kvindekollektiv, hvor man bagte sit eget brød.

Andreas Seebach, AS: Men det ændrede sig de kommende måneder. Vi begyndte at snakke sammen i pauserne, og der var hele tiden mere, jeg gerne ville vide om hende. Vi var selvfølgelig begge meget interesserede i politik, så det talte vi meget om. Forskellen var, at Astrid også var aktiv i ungdomspolitik. Det havde jeg virkelig svært ved at forstå. Jeg syntes ikke, det var værd at bruge tid på. Der kom alligevel ikke noget godt ud af det, husker han.

Det blev til flere lange snakke og vandringer på tværs af byen, hvor de diskuterede FNs Sikkerhedsråd mest fordi det var hyggeligt at tale. Til holdets julefrokost i december tog Astrid affære.

AK: Der scorede jeg dig. Jeg syntes, det var skægt at score en hiphopper. Eller faktisk var det Andreas, der kyssede mig ude i køkkenet, men først da jeg havde gjort alt forarbejdet, og han ikke kunne undgå det.

Det betød dog ikke, at de blev kærester lige med det samme.

AS: Jeg skulle være sikker på, at det var stille og roligt, og at det bare var hyggeligt. Og at det ikke handlede om, at vi skulle være kærester. Jeg ville ikke have, at Astrid skulle gå rundt og være vildt forelsket i mig. Men der blev vi nok begge to snydt. Vi troede, at det var et hyggeforhold, men pludselig kunne vi godt se, at vi nok var ved at blive kærester. Vi sås jo flere gange om ugen.

De var kun 19 år, da de mødtes på studiet og 20 år, da de flyttede sammen. Siden har de ikke været adskilt i længere tid end fem uger, da Astrid Krag på et tidspunkt var i Syd- og Mellemamerika for at lave politisk arbejde. Egentlig var det ikke en del af sundhedsministerens plan at blive etableret så hurtigt.

AK: Sådan rent intellektuelt syntes jeg ikke, man skulle binde sig så tidligt. Men rent praktisk var jeg villig til at cykle de tre kvarter fra Brønshøj til Amager, selvom det var midnat, for at være sammen med Andreas. Sådan er det, når man bliver ramt af den midlertidige sindssyge. Når man bliver forelsket.

Efter at være kommet sig over sin tilbageholdenhed i begyndelsen var Andreas til gengæld også sikker på, at han havde fundet den rigtige kvinde at dele sit liv med. Og at det var det. Det sagde han til sin far, da Astrid første gang var med hjemme at møde hans forældre.

AS: Jeg var fuldstændig overbevist om, at det var det rigtige. Og da jeg på det tidspunkt boede til fremleje, så jeg heller ingen grund til at finde et nyt sted at bo. Jeg skulle da bo sammen med Astrid!

LÆS OGSÅ: Det kræver musikalitet og indlevelse, når to hjem skal blive et

Sådan blev det, og på deres femårsdag blev de hemmeligt gift på rådhuset. På det tidspunkt ventede de deres datter Karla, for de ville begge gerne have børn tidligt. Det var i toget på vej til Aarhus, at de aftalte, at de skulle giftes.

AS: Vi havde lige købt en sandwich ved salgsvognen, da vi besluttede det. Ingen af os går særlig meget op i traditioner, men nu, hvor vi skulle have Karla, virkede det meget praktisk.

AK: Toget var så fyldt, at vi ikke engang havde fået en plads ved siden af hinanden, så det skete, da jeg var forbi Andreas plads med nogle løn- og pensionssedler, vi skulle kigge på. Og så var det sådan skal vi gifte os eller hvad?. Det blev vi enige om, og så kunne man så gå tilbage til sin plads og tænke over det.

Da de så blev gift på Københavns Rådhus i december, var det helt perfekt.

AK: Det var bare os to, og ingen heller ikke vores forældre vidste noget om det. Det var sindssygt romantisk. Efter brylluppet holdt vi en stor fest.

Astrid Krag er i dag sundhedsminister med en pakket kalender. Andreas Seebach er fuldtidsmusiker han laver rapmusik under navnet AndyOp og har udgivet flere plader. Ingen af dem er endnu blevet færdige med statskundskabsstudiet, men de har gensidigt bakket hinanden op i karrieremæssigt at gå efter det, der trak mest.

AS: Vores 20ere har været en rejse, hvor vi er gået igennem meget sammen og har spillet en stor rolle i hinandens liv. For mig har det været vigtigt, at Astrid har kunnet hjælpe mig med at gøre noget ved musikken, i stedet for at jeg blev ved med at fumle rundt uden rigtigt at give den gas. Astrid er meget en gør det-type, hvor jeg mere er en drøm det-type. Hun er god til at give mig et los bagi, og sige skal du udgive en plade eller hvad?.

AK: Og jeg er meget fascineret af at være sammen med en kunstnerisk sjæl som Andreas. Han er hensynsfuld, kreativ og følsom, og det giver også mig en masse.

De nævner flere gange ligeværdighed i forholdet som en del af koden til at få det til at fungere trods travlhed. Men mange undrer sig alligevel over, hvordan man forener en politiker- og musikerkarriere med to småbørn. Den søndag, Astrid Krag blev tilbudt sin ministerpost, var Andreas Seebach netop taget af sted på tre ugers turné. Hun var højgravid med Malte og skulle også passe Karla.

AK: Ja, det var nogle heftige uger. Mange synes, at kombinationen musiker og minister lyder som opskriften på et sammenbrud. Vi har begge et erhverv, som man kan blive fortabt i. Som musiker kan du have sene nætter i studiet og turnerer, hvor du er af sted hjemmefra. På samme måde kan man som politiker let bruge al sin tid på at arbejde. Det kræver opbakning og støtte at sige, at du må lave musik eller toppolitik.

Af samme grund er søndag aften i huset på Amager reserveret til at kigge på den kommende uge. Hvem henter, og hvem bringer, og hvem er hjemme hvornår til at spise. Og så er der generelt nogle krav til sig selv, man må slække på, mener Astrid.

AK: Vi må droppe perfektionismen. Flere par mistrives på grund af den, selvom de egentlig har gode muligheder for at have et rigtig godt liv. Grunden til, at vi sidder her på caféen nu og ikke derhjemme, er som sagt, at der er rodet derhjemme. Og det er ikke altid, at vores børns tøj matcher. I dag sendte vi Malte i børnehave med Karlas shorts, fordi de var de eneste, der var rene. Men heldigvis kunne man stramme elastikken.

AS: Tingene behøver ikke at være så pæne og perfekte. Mange venter med at stifte familie, til de er færdiguddannede, har fået et job og en bolig. Vi sprang bare ud i det, og så nyder vi det på farten.

AK: Fokuser på det, der gør dig glad. Man kan godt leve godt, selvom der nogle gange er nullermænd i hjørnerne. Det gælder ikke altid om at yde, før man kan nyde. Og så kan man mere, end man tror. Det er ligesom med muskler, de bliver større og stærkere af at blive brugt. Og så er det vigtigt, at man tør spørge andre om hjælp.

De erkender begge, at et rigtig godt netværk er en del af forklaringen på, at de kan få hverdagen til at hænge sammen. Der er gode naboer, en god mødregruppe, Astrids søster rundt om hjørnet og Andreas forældre, der er flyttet fra Aarhus til København. Netop de mange hjælpere giver dem muligheden for at have partid alene.

AS: Vi havde en vanvittig hektisk periode, da min seneste plade udkom. Og vi kunne mærke, at vi var gledet længere fra hinanden, end vi tidligere har oplevet. Men så spurgte min forældre, om vi ikke skulle tage på en wellness-weekend i Sverige sammen, bare os to, så kunne de passe børnene imens. Og så stod den på harpemusik og svømmepøl i en hel weekend. Det gælder om at sørge for, at der er tid til at samle op. Hvis man ikke prioriterer det, kan man let glide fra hinanden.

AK: Vi sørger for at komme på dates bare os to sammen. Vi går ud og spiser eller går til koncert og øver os i ikke at snakke om børnene hele tiden. Går der for lang tid mellem de dates, kan vi mærke det. Vores forhold må ikke kun blive et praktisk makkerskab.

Og så gælder det om at huske, at man er i parforholdet og i familien på lige vilkår, mener de.

AK: Vi er i det her sammen. Der er for eksempel ingen af os, der får nok søvn. Det farlige ved at være i sådan en underskudssituation er, hvis man synes, det er mere synd for mig, end det er for dig. Vi skal ikke rette kanonerne mod hinanden.

De skændes sjældent, faktisk nærmest ikke, og har heller aldrig gjort det. Den aggressive lidenskab passer ikke rigtigt til deres temperamenter, og de prøver at tage eventuelle problemer i opløbet. Når de skal nævne, hvornår de især føler kærligheden til hinanden, er det hverdagen, de fremhæver.

AK: Det er kærlighed, når jeg kan tage af sted til møde midt i ulvetimen, fordi Andreas tager børnene. Eller når jeg tager tjansen, fordi han skal i studiet. Det er i hverdagen, vi mærker, at vi vil hinanden. Nogle gange bliver man nødt til at give afkald på en masse, for at det lykkes. Det er ikke så romantisk som en Hugh Grant-film, men det giver den anden mulighed for at følge sin drøm.

Hun stryger sin mand på benet.

AS: Ja, vi er generelt dybt involveret i hinandens projekter.

Cirka 42 procent af ægteskaberne i Danmark ender med skilsmisse. Særligt i de år, hvor man har små børn og to karrierer, der skal passes, er der mange ægtepar, der kaster håndklædet i ringen. Men hverken Astrid Krag eller Andreas Seebach frygter, at det kan ende sådan for dem.

Da vi blev kærester i 2004, var jeg meget skråsikker. Jeg var overbevist om, at det var det rigtige. Og lige så sikker er jeg i dag på, at det stadig er det. Også om 10 år og 20 år. Selvfølgelig skal et forhold plejes, men der er ingen tvivl om, at vi skal være sammen, siger Andreas Seebach.