Alle mennesker har noget, de holder for sig selv. Søren Mosegaard har holdt på en stor hemmelighed i knap fem år. Næsten 900 sider fylder bogen »Uhyret fra Betlehem«, der udkommer i morgen på forlaget Gyldendal. Indtil han - anonymt og gennem en advokat - fremsendte sit manuskript til forlaget, var bogen en hemmelighed, end ikke hans kæreste kendte til projektet. Kun to af hans venner vidste, at han skrev på en roman.
Hemmeligholdelsen har haft sin årsag. Dels mener den 44-årige Søren Mosegaard, at hemmeligheden er en drivfjeder for kunsten. Fjederen skal spændes, for at der kommer noget ud af det. Dels har hemmeligholdelsen haft en mere praktisk funktion, Mosegaard har nemlig tidligere prøvet at være i mediernes søgelys. Op til en udstilling for fem år siden stiftede han Antikrist Partiet. Det afstedkom en række reaktioner, han fik forskellige kristne grupper på halsen, og da han annoncerede, at han ville afbrænde bibeler, føjede også historikere og forfatterorganisationen PEN sig til rækken af skarpe kritikere. Anonyme telefonopringninger og trusselsbreve fulgte efter partistiftelsen, som kunstneren efterfølgende bekendtgjorde var »en happening«. Reaktionerne for fem år siden har han brugt til at opbygge persongalleriet i den roman, han debuterer med som forfatter.
- Antikrist Partiet var en provokation, en slags Pia Kjærsgaard-parti med modsat fortegn, og formålet var at fravriste den kirkelige højrefløj nogle reaktioner. Der var mange spøjse reaktioner. En præst kom på besøg med sin menighed, og de bad for mig, så jeg kunne blive medlem af deres kult. Der kom satanister, der også prøvede at hverve mig til deres kult, og til sidst havde jeg ærlig talt lidt svært ved at kende forskel på dem. Jeg fik telefonopringninger og breve med døde fisk. Efterhånden blev reaktionerne skarpere og skarpere, og hen ad vejen var det ikke så sjovt.
Søren Mosegaard er ved at vænne sig til tanken om, at der står Mosegaard på omslaget, men han ville stadig helst have udgivet bogen anonymt under en e-mail-adresse. Forlaget var ikke begejstret for den ide, og først forlagsredaktørens antydning af, at Mosegaard med anonymiteten var ude på at score nogle billige point fik ham til at ændre mening:
- Det har været en belastning, og det har kostet noget, blandt andet mit ægteskab. Ingen skulle kunne påstå, at bogen - og de fem år, jeg har brugt på den - bare har været en gimmick. Jeg har ikke lyst til at få opmærksomhed, men jeg vil meget gerne have, at bogen får det, siger han. Søren Mosegaard, der er uddannet kunstmaler, har skrevet store dele af romanen i det spartansk indrettede arbejdsværelse på første sal i hjemmet i Odense.
Op til bogudgivelsen har han fået hemmeligt telefonnummer. Det ligger i kortene, at bogen - og den hvidklædte forfatter med hatten, som han beholder på under hele interviewet - får opmærksomhed. »Uhyret fra Betlehem« er en hybrid af en type, der ikke er hverdagskost på det danske bogmarked. Her er inspiration fra indisk filosofi, new age og tegneserier og splatterfilm, og i en central tråd i bogen omsætter han udvalgte dele af kristendommen til en horror-komedie. Søren Mosegaard har i sin research læst en bunke Stephen King-bøger, og på en uge pløjede sig i gennem samtlige årgange af ungdomsbladet »Gru«. Han mener, at det er oplagt at bruge horror som virkemiddel og kalder kristendommens historie for »én lang horror-historie«.
Det er kristendommen og de kristne, der indtager de absolutte skurkeroller i bogen, mens de »gode« roller indtages af en sekulariseret jøde ved navn Blum, der vil iscenesætte en ny verden, og af personer inspireret af new age, kunstneren Adam East og den kvindelige hovedperson April May.
Du skærer alle kristne over en kam i din bog. Er det ikke parallelt med for eksempel at se Osama bin Laden som en dækkende repræsentant for hele islam?
- Alle pæne kristne organisationer bygger på det samme som organisationer som Ku Klux Klan og nazisterne. De største forbrydelser kan føres tilbage til Jesus af Nazareth. Det gælder korstogene, inkvisitionen og pavens medskyld i udbredelsen af aids i Afrika. Alle disse ting ville ikke have eksisteret uden kristendommen.
Der er dog også begået forbrydelser, uden at kristendommen har haft andel i det, folkemordet i Cambodja for eksempel?
- Ja, de findes da, men der er ikke nogen bog som Bibelen, der begrunder og sanktionerer og legaliserer, at disse forbrydelser begås. Kristendommens næstekærlighed er udbredt gennem tortur og voldtægt, siger Søren Mosegaard, der kalder Bibelen for »den kristne roman« og »et statssanktioneret eventyr« og selv ville vælge en »umisforståelig, rar, smuk og god bog« som »Peter Plys«, hvis han skulle have en religiøs grundbog.
Trods sit stærke engagement mod kristendommen afviser Søren Mosegaard, at han har et personligt mellemværende med den. Og hvis det alligevel skulle være tilfældet, holder han det i hvert fald for sig selv:
- Jeg er ikke ude på at genere kristne enkeltindivider. Jeg vil underholde, fortælle en god historie. Jeg vil påvirke samfundet stille og roligt, via kunst og kultur, i en sekulariseret og humanistisk retning. Hvis jeg vil reklamere for noget, er det et humanistisk livssyn, der giver plads til alle, til kristne, hinduer, buddhister og muslimer, siger han, der afviser at være præget af den kulturkreds, han er opvokset i:
- Jeg har ikke kristne rødder, og jeg er ikke en del af en kristen kultur. Mit værdigrundlag henter jeg fra moderne kunst, fra Beatles, fra folk som Lou Reed, David Bowie og Gabriel Garc'a Mrquez. De er ikke produkter af et kristent, sekulariseret samfund, men er folk, der til en vis grad har skabt sig selv. Det betragter jeg absolut som en mulighed, siger Søren Mosegaard.
larsenkristeligt-dagblad.dk