Prøv avisen

Det gælder om at være et godt menneske

-- Det har været skønt at kunne give majoriteten af befolkningen det, de gerne vil have, nemlig sol og varme. At det rent meteorologisk set ikke har været så udfordrende, er en anden sag, siger Divya Das Andersen om den rekordvarme juli. -- Foto: DR.

MIT LIVSSYN: TV-Avisens populære vejrprofet, Divya Das Andersen, er opdraget i den hinduistiske religion, som hun kalder for åben og omfavnende

Divya Das Andersen har haft det lige så varmt som resten af Danmark i rekordsommeren 2006.

– Det har været skønt at kunne give majoriteten af befolkningen det, de gerne vil have, nemlig sol og varme. At det rent meteorologisk set ikke har været så udfordrende, er en anden sag. Men det er dejligt at kunne viderebringe gode nyheder, siger Divya Das Andersen.

Den 28-årige vejrprofet, der er populær, ikke mindst hos de mandlige seere, men også hos tv-anmeldere og sprog-røgtere, tager imod i Danmarks Radios tv-by i Gladsaxe. Her har hun snart sidste arbejdsdag som meteorolog på TV-Avisen. Den 15. september skifter hun til konkurrenten, TV 2, hvor hun skal være studievært på den nye nyhedskanal, som stationen sender i luften til december.

– Jeg glæder mig enormt meget til den nye udfordring, der ligger foran mig, hvor jeg bevæger mig fra det akademiske felt og ind i det journalistiske, siger Divya Das Andersen.

Hvordan vil du beskrive dit livssyn?

– Positivt og optimistisk med en sund skepsis. Jeg opfører mig på mange måder ganske impulsivt og gør, hvad jeg har lyst til, men har som regel tænkt det igennem.

Hvad har formet dit livssyn?

– Det har jeg vel selv og min familie. Min opvækst har været meget liberal med frihed under ansvar, og jeg er blevet opdraget til at være åben over for mange ting. Mine forældre kom hertil fra Indien for 40 år siden, fordi min far, der er byplanlægger og ingeniør, havde fået et scholarship til at gøre sin uddannelse færdig på Kunstakademiets Arkitektskole i København. De skulle kun være her et stykke tid, men så fik han tilbudt job, og de blev. For at kunne gøre det, skal man være nysgerrig og positiv.

Hvad tror du på?

– På gud. Jeg er hindu, og det har også været en del af min opvækst, fordi mine forældre har givet tanker og værdier fra hinduismen videre til mig. Hinduismen er en meget pluralistisk religion, ja, nærmest en filosofi, der er åben og omfavnende. Jeg er praktiserer og siger en bøn og mediterer en gang imellem. Uden at gøre mig til ekspert på andre religioner er det sådan, at man ikke behøver at gå i templet hver søndag for at vide, at man er hindu. Det gælder mere om at være et godt menneske indeni og at være det udadtil over for andre. Ulig kristendommen og islam har vi ikke et skrift, men et væld af skrifter, og ikke en gud, men et væld af guder. Men det største skrift er Bhagavad Gita.

Hvordan gør troen en forskel i dit liv?

– Den har på mange måder været med til at bygge mit værdisæt op og påvirket den måde, jeg er på. Et eller andet sted gør den også, at man har et holdepunkt i sit liv. Det er interessant at være af en anden tro end den største her i landet. Man kan se det mere klart udefra og kan, fordi man ikke selv er en del af det, undre sig over nogle af de problemer, der kan opstå, både internt og versus andre religioner, hvor der opstår splid, fordi man ikke selv er en del af det.

Hvad har du taget med fra dit barndomshjem?

– En af de vigtigste ting, jeg har fået, og som jeg beundrer mine forældre for og gerne vil give videre til mine gene børn, er åbenhed. Og det at have lyst til at læse og lyst til at vide. Ikke bare om noget, man kan læse i en bog, men også lære andre mennesker og kulturer at kende. Vi har rejst ekstremt meget, og min storesøster og jeg har været mange steder i verden, allerede fra vi var helt små. Mine forældre har gjort meget ud af, at vi skulle lære vores familie at kende, selvom vi ikke bor i det samme land. Jeg har en meget stor familie, der bor mange steder i verden, blandt andet i Indien. Det er klart, at det er en anden kultur end den, jeg omgiver mig med her, men familien dernede bor ikke så meget anderledes end mine forældre. Det er andre ting, der skal tages stilling til på gaden, og det, man ser og oplever, er anderledes – men det er bare en bonus.

Hvad er lykke for dig?

– Lykke er det ultimative. Lykke er ikke noget statisk, så hvis jeg følte, at jeg havde fundet lykken, ville jeg ikke sætte mig på hænderne. Jeg ville arbejde for det og tror, at det er noget, man konstant søger. Jeg har da oplevet stunder, hvor jeg tænkte, wauw, det er det vildeste, jeg nogensinde har oplevet. Men det gør mig ikke ulykkelig, at jeg ikke oplever det hele tiden.

Hvad er elendighed for dig?

– For at kunne mærke lykken skal man også have mærket at være ulykkelig. Elendighed er problemstillinger, politiske og religiøse eller naturkatastrofer, der umiddelbart synes håbløse. Det er også ulykkeligt, når der opstår en voldsom tørkeperiode i et land, der medfører, at bønder ikke kan få en ordentlig høst og ikke kan brødføde deres familie. Og at mennesker dør på grund af mangel på mad og vand. Ellers er elendighed ikke noget, jeg opererer i.

Hvad betyder det for dig, at Danmark er blevet mere multikulturelt?

– Det synes jeg er en positiv udvikling og med til, at jeg selv er af anden etnisk herkomst end dansk og har det godt. Det er så dejligt at se, at også andre af anden etnisk herkomst har det godt. Jeg håber, at vi sammen kan arbejde på, at folk, det ikke går så godt, kan få det bedre.

Hvordan er din tilstand lige nu?

– Meget positiv. Det går min familie og venner godt, og det gør mig godt.

remar@kristeligt-dagblad.dk

Divya Das Andersen

**Født 1978 i Hørsholm og vokset op i Birkerød. Uddannet landbrugsgeograf fra Københavns Universitet 2003. Ansat på Fødevareøkonomisk Institut 2003. Danmarks Radio fra december 2003. TV2 fra september 2006. Gift og bor i København.