Det gode liv skal findes i kærligheden

Det gudvelbehagelige liv: Kristendommen leverer en ganske enkel opskrift på det gode liv: Du skal elske din Gud og din næste. Udfordringen opstår først i det øjeblik, man stiller spørgsmålet hvordan?. Uanset hvad står mindst én ting dog fast: Det gode liv er ikke det lette liv

Spørgsmålet om, hvordan livet leves på den bedst mulige måde, har optaget mennesket i århundreder. Samtidig er det et spørgsmål, som forskellige religioner har forsøgt at give et svar på mindst lige så længe således også kristendommen. Og i dette tilfælde er svaret overraskende enkelt, erkender sognepræst Inge Lindhardt Mikkelsen.

Det gode liv i kristendommen handler ganske simpelt om at leve efter det dobbelte kærlighedsbud: at elske Gud og sin næste, som man elsker sig selv, siger hun.

Den samme enkle forklaring har Niels Henrik Gregersen, professor ved Systematisk Teologi på Københavns Universitet.

I kristendommen er det gode liv udadrettet: både over for Gud i tro, håb og kærlighed, men også i forhold til næsten. Det gode liv drejer sig ikke kun om, hvordan man har det med sig selv, men også om, hvordan man handler i forhold til andre.

En kontrast til det billede, mange mennesker i dag har af, hvordan et godt liv ser ud, mener Inge Lindhardt Mikkelsen.

Det gode liv handler ofte om, hvad der er godt for mig, og hvordan jeg opnår lykke. Men primært i kristendommen er, at Gud og næsten er målgruppen for det gode liv, ikke mig selv. Så på den måde er det ret simpelt, siger hun.

På Københavns Universitet har ph.d.- studerende Brian Jacobsen undersøgt forestillinger om det gode liv i forskellige religioner. Religion spiller nemlig en afgørende rolle for, hvordan et godt liv på forskellige tidspunkter bliver udmøntet og opfattet.

Religion er en slags klassifikationssystem: den beskriver verden og fortæller os, hvordan tingene hænger sammen. På den måde angiver religion også, hvordan det gode liv skal leves i kristendommen er det for eksempel i overensstemmelse med Guds søn,Jesus, siger Brian Jacobsen. Han for-tæller, at forestillingerne om det gode liv går helt tilbage til kristendommens tidligste skrifter, men understreger samtidig, at visionerne om et godt liv hele tiden ændrer sig.

Det mener også Niels Henrik Gregersen. Spørger man ham, har kristendommen bevæget sig i en lige vel magelig retning i takt med, at wellness-kulturen har bredt sig som en steppebrand.

Alle vil gerne vide, hvordan man opnår det gode liv. Det er et spørgsmål, som er kommet igen i vor tids terapikultur. Jeg synes, at kristendommen skal begynde at finde nogle svar. Der ligger en dybde i kristendommen, som jeg ikke finder i vor wellness-kultur, nemlig det, at også det hårde hører med til det gode liv. Og at det hårde ikke er det samme som det onde. Det onde skal forsages, men det hårde skal man stå ved, understreger han.

Det kan for eksempel være, alderdom, sygdom, skilsmisse eller ikke at få sin drømmestilling.

Det hører med til det gode liv. Derfor er håbet så vigtigt i kristendommen: at noget ikke lykkes, betyder ikke, at ingenting lykkes, siger Niels Henrik Gregersen.

Samme tilbøjelighed mærker Inge Lindhardt Mikkelsen. Hun mener, at vi er for konfliktsky, når det gælder de svære ting i livet.

Vi er dårlige til at sætte ord på det at påtage det liv, man får. Der skal være plads til de ting, som ikke er gode, som man er ked af, og ikke bare i bagklogskabens lys bliver glad for, siger hun.

Netop her kommer kristendommen for alvor til sin ret også i det moderne menneskes gode liv.

Kristendommen kan nemlig holde os fast på, at mit liv ikke primært handler om min livslykke, men om at leve den version af det gode liv, som går ud på at give. I vores lykkejagt kan det være befriende at få krænget blikket lidt ud fra vores drønen rundt efter mit optimale liv, siger Inge Lindhardt Mikkelsen.

Og så gælder det om at huske, at det gode liv i lige så høj grad er vejen, som det er målet, mener både Inge Lindhardt Mikkelsen og Niels Henrik Gregersen. Det gode liv skal ikke bare ses som en slutdestination, vi skal stræbe efter at nå, men som en samlet pakke. Det gode liv udspiller sig også, mens vi forsøger at opnå det, erklærer Brian Jacobsen.

I og med at religionen siger noget om, hvordan vi skal leve for at kunne fuldbyrde det gode liv, så giver den også mennesker noget at stræbe efter. Det dobbelte kærlighedsbud kan aldrig fuldføres, og dermed er det en konstant drivkraft.

freya@kristeligt-dagblad.dk

Det gode liv

Det gode liv er noget, vi stræber efter. Men hvad er det gode liv? Vi undersøger i en stor artikelserie forskellige bud på, hvordan det gode liv udfolder sig på arbejde, i reklamer og i religionerne. Hvad hæmmer, og hvad fremmer det gode liv? Vi skriver 13 kapitler om det gode liv i avisen i de næste uger:

1. Jagten på det gode liv - bragt den 13. juli

2. Et arbejdsliv i flow - bragt den 16. juli

3. Det forsikrede liv - bragt den 18. juli

4. Det gudvelbehagelige liv

5. Kunsten gør godt

6. Det sunde liv

7. Design der gør livet bedre

8. Det naturlige liv

9. Familielivets guru

10. Det ideelle liv

11. Den politiske drøm

12. Den gode død

13. På kant med det gode liv.

Deltag i debatten om det gode liv på www.kristeligt-dagblad.dk.