Prøv avisen

Det handler om forståelse

”Da jeg første gang kom til Egypten i 1985, opfattede de mit navn som et godt og respekteret lokalt navn. Man kan hedde Jakob både som muslim, jøde og kristen, men det er mest udbredt blandt jøder og kristne. Når man præsenterer sig, så er det også typisk, at man bliver spurgt, hvad man tror på. Jeg svarer, at jeg er kristen, og det er også det svar, som mange finder naturligt og rigtigt af en mand fra Vesten,” siger Jakob Skovgaard-Petersen. – Foto: Mette Frandsen.

Professor Jakob Skovgaard-Petersen voksede op i et kirkeligt hjem med stor interesse for historie. Selv har han gjort islam og moderne muslimske samfund til sit speciale. Kendskabet til kristendommen er en fordel, når det gælder om at forstå islam, siger forskeren, der i denne måned tildeles Rosenkjærprisen

I Danmark er det ofte hans efternavn, som folk opholder sig ved. Professor, dr.phil. Jakob Skovgaard-Petersen, 48 år, holder som kender af islam og den arabiske verden ofte foredrag, og her oplever han jævnligt folk, som studser over hans efternavn og vil vide, om han mon er i familie med domprovsten og forfatteren Carl Skovgaard-Petersen og den sønderjyske præst Eigil Skovgaard-Petersen. Og han bekræfter forholdet til præsteslægten. Når han rejser i Mellemøsten, så er det hans fornavn, folk hæfter sig ved. Han hedder Jakob som patriarken, der i følge Det Gamle Testamente blev stamfader til Israel.

LÆS OGSÅ: Særlige evner som formidler

Da jeg første gang kom til Egypten i 1985, opfattede de mit navn som et godt og respekteret lokalt navn. Man kan hedde Jakob både som muslim, jøde og kristen, men det er mest udbredt blandt jøder og kristne. Når man præsenterer sig, så er det også typisk, at man bliver spurgt, hvad man tror på. Jeg svarer, at jeg er kristen, og det er også det svar, som mange finder naturligt og rigtigt af en mand fra Vesten. Mine forældre har ikke opkaldt mig efter patriarken Jakob, men efter Jakob fra Peter Plys. Men for mig er mit fornavn blevet et lille symbol på den store fordel, det er at komme fra en kristen kultur, når man vil studere islam. At have et kendskab til Bibelen, den kristne troshistorie og kende synderne og dyderne er en stor fordel, når man arbejder med at forstå moderne muslimske samfund, siger han.

I snart 25 år har han arbejdet med at forstå islam og muslimske samfund, og han er med årene også blevet en fremtrædende formidler af sit forskningsfelt. Hans ansigt vil blandt andet være kendt af mange tv-seere, der har fulgt dækningen af det arabiske forår. I slutningen af denne måned hædres han med DRs Rosenkjærprisen 2011. Den vægtige formidlingspris gives hvert år til en fremtrædende forsker eller kulturpersonlighed, som har evner til at gøre vanskelige emner tilgængelige for et bredere publikum. Formanden for DRs Rosenkjærkomité, kanalchef for P1 Anders Kinch-Jensen, har tidligere forklaret, at Skovgaard-Petersen får prisen af følgende grund: Hans viden om islam og den arabiske verden er både bred og dyb og hans evne til at fremstille sin viden knivskarpt og nuanceret på samme tid er imponerende.

Jakob Skovgaard-Petersens forældre er begge vokset op i præstegårde. Hans mor, Inge Skovgaard-Petersen, blev født i en præstegård på Grønland og er i familie med biskop Balle, men hans far, Vagn Skovgaard-Petersen (1931 - 2006) var søn af sognepræst Eigil Skovgaard-Petersen. Blandt Jakob Skovgaard-Petersens oldeforældre er både tidligere biskop over Københavns stift Harald Ostenfeld og forhenværende domprovst Carl Skovgaard-Petersen.

Forældrene gik nye veje og blev begge professorer i historie, hvilket satte sit præg på Jakob Skovgaard-Petersens opvækst i Hellerup i 1960erne og 1970erne. Hans mor specialiserede sig i historieskrivningen i dansk middelalder, mens hans far ledte et institut for skolehistorie og særligt var optaget af skolens betydning for dannelse og demokrati. Når andre børnefamilier spændte campingvognen bag bilen og kørte mod syd, så pakkede familien Skovgaard-Petersen bilen og kørte mod sommerhuset på Fanø. Men inden de nåede feriehuset, blev der ofte gjort holdt hos museumsinspektører og ved kirker og monumenter, som forældrene ønskede at vise deres tre børn.

I mit hjem var man ret optaget af dansk historie, men jeg vidste jo ikke, at det ikke var alle, der holdt ferie på den måde, siger han.

Kirkegang var en naturlig del af livet i hjemmet, og ofte fulgte sønnen med, og den dag i dag sker det, at han slår følge med sin mor, når hun tager til gudstjeneste i valgmenigheden i Vartov i København. Der blev læst bibelhistorier i hjemmet, og senere læste Jakob Skovgaard-Petersen selv løs i Bibelen. I det hele taget begyndte han ganske tidligt at studere. Han var blandt andet optaget af myterne i græsk religion, og i løbet af gymnasietiden besluttede han sig for at få et større indblik i det fortælleunivers, som er i religion. Uden at have en klar idé om sin kommende løbebane begyndte han at læse religionshistorie ved Københavns Universitet. Først tænkte han, at han ville specialisere sig i græsk religion, men en rejse til det nordlige Indien, hvor han kom tæt på både buddhister, hinduer, sikher og muslimer, gav ham idéen om at specialisere sig i islam. Da han året efter tilbragte to måneder i Tyrkiet, besluttede han sig for at specialisere sig islam, selvom det betød, at han måtte lære sig arabisk for at kunne fuldføre specialet.

Det var kort efter den iranske revolution, og jeg kunne se, at her var en religion, som var både nutidig og historisk. En af udfordringerne ved specialet var, at der er en spinkel forskningshistorie inden for islam, siger han.

I 1985 flyttede han for første gang til Mellemøsten, nærmere bestemt Egypten. Han fik et legat og bosatte sig i 10 måneder i Kairo, hvor han skulle studere arabisk. Efter et par måneder flyttede han ind i et gammelt muslimsk kvarter midt i millionbyen, hvor han fik førstehåndserfaringer med det moderne Egypten. Siden har han boet i Syrien og Libanon. Med tiden fandt han ud af, at meget af det, han havde lært sig om islam på Københavns Universitet, ikke kunne bruges til at forstå den virkelighed, han nu var omplantet i.

Det, jeg havde med fra dansk side, ville ikke forklare ret meget af, hvad der foregik i det moderne Egypten eller moderne hvad som helst. Jeg var gennem studiet blevet sporet ind på en klassisk, postuleret tidløs islam. Ligesom man ikke kan sige ret meget om, hvilken rolle kristendommen spiller i dagens Danmark ved at studere, hvad der skete i oldkirken, så kan man heller ikke sige særlig meget om islams rolle i dag ved at se på, hvad der skete de første par hundrede år af islam, siger han.

Siden 2008 har han været professor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet og indfører blandt andet studerende i islam. Mens han selv studerede en klassisk, nærmest tidløs islam, så opfordrer han i dag de studerende til at udforske moderne islam i de samfund, som den findes i, inklusive det danske. Ambitionen er, at man undersøger de myriader af roller, religionen spiller på en række områder af menneskelivet fra familieliv til underholdningsindustrien.

De folk, der tror, at konflikter mellem vesterlændinge og muslimer kan forstås som konflikter mellem den moderne og den præmoderne verden, er ikke godt rustet til at forstå konflikter eller tildragelser i det hele taget i den islamiske verden i dag. Når det gælder islam, så har vi en tendens til at glemme, at der har været en før nutid. Det svarer til, at man vil studere det moderne Tysklands historie og kun beskæftiger sig med tempelridderne og Luther, men overser Bismarck, nazismen og det delte Tyskland efter Anden Verdenskrig, siger han.

For fem år siden døde Jakob Skov­gaard-Petersens far. En af de værdifulde ting, hans far gav ham med i forskerlivet, var en socialhistorisk bevidsthed. Hans far studerede, hvordan dansk skole og uddannelsestænkning udviklede sig fra generation til generation. Også når sønnen skal forstå islams betydning et givet sted, vil han hellere undersøge de lokale medier og skolebøger end Koranen.

Religion overleveres fra generation til generation, og jeg mener, at skolebøgerne er fuldt så vigtige som en religions hellige skrifter. I løbet af de sidste to århundreder er der sket en dramatisk sekularisering af muslimernes verdensforståelse. Islam er blevet redefineret, reformuleret og reformeret, og det er naturligvis centralt for at forstå muslimer i dag. Sådan vil vi også forstå vores eget og andre samfund. Så der er ingen grund til, at vi lige så snart talen er om islam, kaster vrag på den humanistiske indsigt, at mennesket er historisk, og i stedet forfalder til en form for teologisk determinisme. Det er ikke for at hvidvaske islam eller benægte, at muslimer kan sige og gøre afskyvækkende ting, og at det er et problem. Det er bare ikke forklaret ved at henvise til, hvad islam siger. I stedet må man undersøge, hvorfor nogle muslimer mener, at islam siger sådan.

Når Jakob Skovgaard-Petersen får overrakt Rosenkjærprisen i DRs Koncerthus den 26. januar, vil hans indsats som direktør for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut i Kairo blive fremhævet. I 2005 blev han valgt som direktør for det nyoprettede institut blandt omkring 100 ansøgere. Kort tid efter brød Muhammed-krisen ud, og krisen kom på mange måder til at sætte dagsordenen for Skovgaard-Petersens arbejde de tre år, han var direktør for instituttet. Når han i dag tænker tilbage på denne travle periode af sit arbejdsliv, er han ikke sikker på, at tegningekrisen har ført noget godt med sig.

Da jeg så tegningerne, blev jeg umiddelbart bekymret, for jeg tænkte, at her var noget, man kunne bruge til at mobilisere mange mennesker i Mellemøsten.

Konflikten handlede om mere end krænkede religiøse dogmer. I de debatter, jeg deltog i, spillede det islamiske billedforbud ingen rolle. I stedet talte folk om nedgørelse af, hvad de holdt helligt af deres identitet. For mange mennesker er profeten en ædel skikkelse, og de har lært, at han er det perfekte menneske. Mange vil sige, at du må fornærme mig, men du må ikke fornærme profeten. Men det er ikke en religiøs udmelding, men snarere end identitetsmarkør.

Med Rosenkjærprisen følger 40.000 kroner, men Jakob Skovgaard-Petersen skal som tidligere års prismodtagere kvittere for prisen ved at holde en serie radioforedrag. Han har endnu ikke lagt sig fast på emnet, men en af hans ambitioner vil være at bryde med en nærmest skriptualistisk forståelse af islam og vække en interesse for før nutiden i de muslimske lande.

Vi må gøre mere ud af at forstå udviklingen i de muslimske lande de sidste 120 år både politisk, urbant, kulturelt og religionshistorisk. Vi siger, at araberne er fanger af deres fortid og går tilbage til Muhammed og Koranen, men hvor mange ved, hvad udviklingen i 20rne, 30erne og 50erne har betydet for muslimske samfund? Når vi ser på lande i Europa, så ved vi, at der har været en vis parallel historie med vores egen, men de færreste har en anelse om, at vi også har haft en slags parallel historie med udviklingen i Mellemøsten. Når vi ser det, bliver den del af verden mere forståelig, siger han.