Prøv avisen

Det kan betale sig at sige nej til arv

Dominique Strauss-Kahn i retten i New York i torsdags. Foto: iris

Er man forgældet, kan man frasige sig sin arv og i stedet lade den gå videre til sine egne børn. Også i andre tilfælde kan det være en fordel at springe en generation over

Kan vores forgældede søn gøres arveløs?

Sådan lyder overskriften på et brevkassespørgsmål fra en anonym kvinde på hjemmesiden FamilieAdvokaten.dk. Spørgsmålet dumpede ind den 23. august i fjor og kommer fra et ægtepar, hvis søn har bedt dem skrive ham ud af testamentet, fordi hans gæld er så stor, at arven vil falde i et sort hul. I stedet ønsker sønnen at give afkald på arven, så hans børn eller de andre arvinger får pengene.

Det er et typisk eksempel på, hvorfor nogle vælger at give afkald på en arv. Jeg oplever hver måned, at nogle ønsker at frasige sig arven, fordi man skylder penge til kreditorer, som man ikke ønsker skal have arven, lyder det fra advokat Ulrik Grønborg, som arbejder med arveret og står bag hjemmesiden MinAdvokat.dk.

Ulrik Grønborg tilføjer dog, at det kræver, at sønnen selv skriver et brev, hvor han giver afkald på arven fra forældrene. Det er nemlig ikke muligt for forældre at gøre børn, børnebørn, oldebørn eller en ægtefælle arveløs, fordi det er såkaldte tvangsarvinger. Samtidig skal arveafkaldet ske, inden forældrene afgår ved døden, hvis man er forgældet og vil undgå, at kreditorerne tager det hele.

Det er ikke noget problem at give afkald på arv inden dødsfaldet. Men der er også nogle særlige regler, der gør, at du ikke kan give afkald på falden arv altså arv, du allerede har fået under en konkurs, siger Irene Nørgaard, som er professor i arveret ved Aarhus Universitet.

Hvis man alligevel af den ene eller anden grund ønsker at begrænse en tvangsarvings arv, er det dog stadig muligt. Det fortæller Anne Broksø, som er advokat ved Ret&Råd i Hillerød og arbejder med dødsboer og testamenter.

Man kan ikke gøre sine børn arveløse, men man kan minimere tvangsarvingernes ret, så de får helt ned til en toogtredivtedel af den samlede formue. Derudover ser vi eksempler på, at nogle mennesker gør sig formueløse, så der ingen arv er. Hvis du har brugt eller foræret din formue væk, er der jo ingen arv at give af. På den måde kan du de facto gøre dine børn arveløse, før du dør, siger hun.

Et eksempel på det kunne de kulørte ugeblade melde om i 2007, hvor det kom frem, at milliardæren og hotelejeren Barron Hilton havde doneret 97 procent af sin formue til velgørenhed. Rygtet lød, at han blandt andet gjorde det for at minimere arven til barnebarnet Paris Hilton, angiveligt fordi han mente, at hun besudlede familiens navn gennem en vild livsstil med stoffer, sex og anholdelser. Rygtet er dog på ingen måde bekræftet.

Modsat Ulrik Grønborg ser Anne Broksø ikke mange eksempler på personer, som vælger at give afkald på en arv på grund af stor gæld. Hun oplever oftere, at man gør det af hensyn til sine egne efterkommere.

Jeg ser hyppigere, at folk giver afkald på en arv, fordi det er smart. Når man modtager en arv nu om dage, er man som regel omkring de 60 år, og så ønsker mange, at deres børn og børnebørn skal arve i stedet, siger hun og tilføjer, at man undgår at betale arveafgift to gange, hvis man giver afkald på arven i stedet for at tage imod den og give den videre.

At give afkald på arv er et vigtigt redskab, ikke kun i de ovenstående eksempler, men også, hvis man som enke eller enkemand vil gifte sig igen. Da må man nemlig ikke side i uskiftet bo. Det betyder, at de øvrige tvangsarvinger skal have den berettigede arv fra den afdøde ægtefælle, før man på ny kan indgå i ægteskab. Ifølge Ulrik Grønborg afholder det mange fra at blive gift, fordi man simpelthen ikke har råd til at betale arven til børnene uden at sælge hus og hjem.

Derfor vælger mange børn i sådanne tilfælde at give afkald på arven, så deres forælder kan blive gift igen uden at skulle punge ud. Arveafkaldet bliver her et værktøj til at slippe smertefrit igennem det, siger Ulrik Grønborg.

Også Anne Broksø oplever sager, hvor en person må finde en løsning, inden vedkommende kan gifte sig igen.

Man løser det som regel bare i familien. Hvis en kvinde vil giftes igen, men ikke har råd, fordi hun sidder i uskiftet bo og eksempelvis skal betale børnene 200.000 hver, før hun kan blive gift, ser vi tit, at børnene giver afkald på noget af arven og i andre tilfælde også hele arven, siger hun.

Problemet er størst, siger Anne Broksø, når personen, som vil gifte sig igen, ikke er klar over reglen, før det er for sent.

Mange mennesker ved faktisk ikke, at de ikke kan blive gift, når de sidder i uskiftet bo. Det betyder, at de mange gange først finder ud af det, når de sidder og planlægger brylluppet og skal udfylde vielsespapirer. Og måske er brylluppet så planlagt til om tre måneder, men da er det for sent, for et skifte i Danmark kan ikke blive afgjort på tre måneder, siger hun og tilføjer, at det dog kan lade sig gøre at blive gift, hvis man overlader boet til en bobestyrer.

I tilfælde hvor børnene har givet afkald på arven, så en forælder kan blive gift igen, vil de formentlig kræve, at de bliver skrevet ind i forælderens testamente, så forælderens eventuelle stedbørn ikke vil arve størstedelen af, hvad børnene oprindeligt havde krav på. Og børnene behøver ikke bekymre sig over, om den nygifte forælder kommer i gæld i mellemtiden. Man kan nemlig ikke arve gæld fra forældre.

Hvis man overtager hele boet, er man selvfølgelig ansvarlig for, at kreditorene får, hvad de skal have. Men man arver ikke som sådan gælden, man arver kun overskuddet, siger professor i arveret Irene Nørgaard.

Fordeling af arven

Kilde: Borger.dk