Prøv avisen

Det svære kommer, når de bliver forældre

Tilfredsheden med par­forholdet falder mærkbart, efter man får børn, viser ny ph.d.-afhandling. – Modelfoto: Scanpix.

Det kan være svært at forske i kærligheden. Men i en ny ph.d.-afhandling gør psykolog Tea Trillingsgaard forsøget og sætter fokus på de udfordringer i parforholdet, som nybagte forældre ofte støder ind i

Det er ikke nogen let opgave at sætte kærlighed og parforhold på formel med det ønske for øje at foretage en videnskabelig undersøgelse af, hvad der henholdsvis styrker og svækker et kærlighedsforhold mellem mand og kvinde, for hvordan måler man kærligheden?

Ikke desto mindre er det, hvad psykolog Tea Trillingsgaard gør i den ph.d.-afhandling, som hun forsvarer i dag på Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Kurser skal redde livet for småbørnsfamilier

I sit videnskabelige arbejde har den aarhusianske forsker set nærmere på en bestemt fase af menneskelivet nærmere betegnet den periode, hvor man går fra som ægtepar eller kærestepar at leve i tosomhed til at blive en lille familie på tre, når et barn melder sin ankomst. Netop denne periode i menneskelivet er nemlig oplagt at undersøge, når man vil sætte kærligheden under lup, mener Tea Trillingsgaard.

Set fra et forskningssynpunkt er der noget helt specielt ved den overgang, der finder sted, når par bliver forældre. Det er der, kærligheden for alvor bliver sat på prøve, og der er kun få tidspunkter i livet, hvor der sker så mange forandringer inden for så kort tid. På den måde er det et helt unikt tidspunkt for et eksperiment, hvor vi kan lære noget om de mekanismer, der sker i kærlighedslivet, siger hun og forklarer, at hun har fulgt 250 førstegangsforældre, fra kvinden blev gravid og fire år frem.

Et af de overordnede formål med Tea Trillingsgaards forskningsprojekt har været at se på, hvilken betydning henholdsvis god og dårlig kommunikation i et parforhold har for, hvordan man kommer igennem en stresset periode eller parforholdskrise, som den kan finde sted, når man oplever den omvæltning, det er pludselig at stå med ansvaret for et lille barn.

Og ifølge Tea Trillingsgaard er der ingen tvivl om, at den måde, man kommunikerer på, spiller en afgørende rolle for, hvor godt man befinder sig i sit forhold.

Ud fra de iagttagelser, jeg har gjort i min forskning, ser det ud til, at de par, der klarer sig bedst igennem en krævende og stressende periode som nybagte førstegangsforældre, er dem, der formår at diskutere konstruktivt. Altså dem, der formår at turde gå ind i en diskussion og tage uenigheder op, og som kan holde sig til sagens emne, når de diskuterer, i stedet for at blive personlige i deres kritik, siger hun og kalder det konstruktiv problemløsning.

Med forskningsprojektet har det været et af Tea Trillings­gaards ønsker at komme frem til et bud på, hvornår og hvordan man på bedst mulig vis forebygger de kriser, som nogle nybagte forældre havner i, og som af og til er så alvorlige, at de ender med skilsmisse og et barn, der må vokse op med en mor og far, der ikke bor under samme tag.

Og resultaterne har i nogen grad overrasket forskeren.

I mange år har man talt om, at det var under kvindens graviditet, at det var bedst at gå ind og arbejde med trivsel i parforholdet. Men det, som jeg er kommet frem til i min undersøgelse, viser, at det ikke er tilfældet. Det ville derimod være meget mere oplagt at vente, til forældrene har vænnet sig til deres nye rolle, og det ser ud, som om et godt tidspunkt at sætte ind vil være, når barnet er halvandet år, siger hun.

Som et led i sin forskning har Tea Trillingsgaard sendt de 250 par på tre forskellige former for forberedelsesforløb til forældreskabet. En gruppe har deltaget i de såkaldte Prep-kurser, som man i flere år har brugt til at forebygge skilsmisser. En anden gruppe har været på et almindeligt forældreforberedelseskursus som dem, der udbydes på blandt andet forskellige aftenskoler, mens den sidste gruppe blot har fulgt det standardiserede forløb, som det offentlige tilbyder med besøg hos jordemoder, læge og sundhedsplejerske.

Men selvom alle par, der fik tilbudt et ekstra forebyggende tilbud, var meget tilfredse med kurset, viste det sig senere hen, at parforholdstilfredsheden faldt i alle grupper hen over tre år.

De, der havde fulgt det særlige Prep-kursus og altså havde haft særlig fokus på den gode kommunikation og konfliktløsning, havde med andre ord ikke nytte af kurset, da de først var blevet forældre.

Og den kendsgerning betyder ifølge Tea Trillingsgaard, at der muligvis skal ændres på opfattelsen af, hvornår der skal sættes ind i forhold til at undgå alvorlige kriser og skilsmisser blandt småbørnsforældre.

Som jeg ser det i dag, kan man ikke hjælpe med at løse problemer i parforholdene, før parret står midt i dem. De, der har været på Prep-kursus, er nok glade for det, men de formår ikke at overføre deres viden om konstruktiv konfliktløsning og kommunikation fra en tilværelse uden barn til en tilværelse med barn, fortæller hun og foreslår, at hvis samfundet skal investere i forebyggelse på dette område, så er det essentielt at bruge det tidspunkt, hvor der opnås den bedste effekt.

Vi kan se fra denne undersøgelse, at unge forældre i dag er åbne over for den slags tilbud, men det kræver formentlig, at de tilbydes på linje med andre lignende offentlige tilbud, så det ikke hedder sig, at der er noget specielt underligt i at takke ja til et tilbud om god kommunikation i parforholdet, siger Tea Trillingsgaard.