Prøv avisen

Vores drømme er et spejl af vores vågne liv

"Utallige studier viser, at drømme og søvn frembringer kreative løsninger på både sociale, praktiske og mere intellektuelle spørgsmål. Med andre ord hjælper det at 'sove på løsningen'," siger søvnekspert Tobias Hürter. Foto: .Ritzau Scanpix

Hjernen er spontant aktiv og kreativ - ikke mindst når den drømmer. Selv i søvne skaber den nye erkendelser og kreative løsninger på problemer. Vores drømme er et spejl af vores vågne liv, siger den tyske drømmeekspert Tobias Hürter

De fleste kender situationen: Man åbner en fritstående dør midt i parken og går ind i sine afdøde bedsteforældres stue, hvor man ubekymret diskuterer hændelsen og de aktuelle arbejdsopgaver med en kollega, der næsten ligner sig selv.

Sådan eller med lignende løsrevne erfaringselementer og umiddelbar mangel på logik ser der ud i de drømme, som vi mennesker tilbringer næsten en tiendedel af vores levetid med.

Men hvorfor taler vi så lidt om denne anden virkelighed, og hvordan er den forbundet med vores bevidsthed i vågen tilstand?

LÆS MERE OM DEN LIVSVIGTIGE SØVN I NYT DIGITALT MAGASIN

Disse spørgsmål stillede den tyske filosof, matematiker og videnskabsjournalist Tobias Hürter sig selv for år tilbage i en periode af sit liv, hvor han sov dårligt og for det meste ærgrede sig over det meningsløse tidsspilde, som søvn umiddelbart virker som.

Han skulle blive klogere. Efter i årevis at have beskæftiget sig med hjerne-, søvn- og bevidsthedsforskning er han med den populært formidlede bog Du er, hvad du sover i dag blevet en af bannerførerne for drømmens renæssance i den bredere offentlighed.

Alle kan fornemme, at søvn er livsvigtigt. Træthed kan være lammende, og hvis man holder sig vågen i mere end to døgn, sætter først hallucinationer og siden hen tilstande med skizofrene træk ind, siger han.

Alligevel har søvn og især drømme været ringeagtet i videnskaben, fortæller Tobias Hürter:

Tidligere blev drømme betragtet som budbringere om forestående begivenheder eller som tegn fra guddommelige magter. Med Freuds psykoanalyse og drømmetydning blev drømmen derimod menneskets eget produkt det var et stort fremskridt.

Hjernen er spontant aktiv og kreativ ikke mindst når den drømmer. Selv i søvne skaber den nye erkendelser og kreative løsninger på problemer.

LÆS MERE OM DEN LIVSVIGTIGE SØVN I NYT DIGITALT MAGASIN

I modsætning til den freudianske skole, der ser drømme som et spejl af vores ubevidste eller fortrængte ønsker, ser Tobias Hürter nærmere drømme som en uomgængelig vej til bevidstheden. Her læner han sig især op ad en af verdens mest betydningsfulde hjerneforskere, amerikaneren Allan Hobson, der tidligere var hårdnakket modstander af teorien om drømmenes store betydning for vores sjæleliv.

Efter et slagtilfælde for 10 år siden kunne Allan Hobson ikke sove i ugevis, og hans drømme udeblev endnu længere. Til gengæld havde han heftige hallucinationer, som om hans hjerne partout ville drømme, fortæller Tobias Hürter.

Først da Hobsons natdrømme vendte tilbage, blev han atter i stand til at lære nyt heriblandt at gå igen.

Det blev et vendepunkt i hele Hobsons forskning. Han sænkede paraderne over for den freudianske skole men uden at blive freudianer. For hvor Freud så drømme som noget fortrængt og ubevidst, der står i modsætning til det bevidste, taler Hobson om drømme som en slags proto-bevidsthed. De har med andre ord en række forbilledlige funktioner for vågen-bevidstheden.

Drømme understøtter helt basale funktioner som motorik, afbalancering af følelser og prioritering af opgaver, siger Tobias Hürter.

BLIV KLOGERE PÅ DIT SØVNMØNSTER I NYT DIGITALT MAGASIN

Men først og fremmest befæstes det, vi har lært powernap på ned til seks minutter har en beviseligt positiv effekt på hukommelsen. I løbet af natten fæstes hukommelsen især af en slags genspil-funktion af det, vi har lært eller oplevet, i et samspil mellem forskellige dele af hjernen. Det sker i den dybere del af søvnen, der overvejende falder i den første halvdel af natten, lyder det yderst vågent fra den tyske drømmeforsker.

Hvor man for få årtier siden troede, man kunne udvikle medicin, der kunne gøre søvnen overflødig, kan man i dag yderst detaljeret registrere, hvor omfattende og nødvendig søvnen er: Over flere omgange foretager den sovende hjerne en omprogrammering af sit gigantiske netværk. At denne proces ikke bare er livsnødvendig for hukommelsen, men også for kreativ problemløsning, er en ny opdagelse, fortæller Tobias Hürter:

Der opstår nye erkendelser i løbet af vores søvn. Utallige studier viser, at drømme og søvn frembringer kreative løsninger på både sociale, praktiske og mere intellektuelle spørgsmål. Med andre ord hjælper det at sove på tingene.

Ingen læring uden søvn, kunne konklusionen lyde. Men søvn er mange ting, og den foregår i mange faser, som hjerneforskningen med sine stadig mere præcise apparater og metoder efterhånden har et skarpt billede af.

I de dybe søvnfaser ryddes der groft sagt op i de forskellige hjernecentre, der overvejende arbejder lokalt og er afkoblet indbyrdes kommunikation. I den punktuelle REM-søvn opstår der derimod livlig aktivitet i hjernebarken, blodtrykket og åndedrætsfrekvensen stiger, mens musklerne afspændes yderligere formentlig for at skåne den sovende person for ukontrollerede kropsbevægelser i denne livlige drømmefase. Hjernen surfer mellem de forskellige hukommelsessystemer, skaber nye associationer og sammenknytninger, og et af resultaterne er de lange handlings- og billedrige sekvenser, som vi oftest oplever som vores egentlige drømme.

Også i REM-søvnen sker der vigtige ting for vores kognitive udvikling og ikke mindst for vores følelsesliv, siger Tobias Hürter og refererer til søvnforskeren Matthew Walker, der hævder, at hjernen i drømme genopretter vores følelsesmæssige ligevægt.

Hvis man for eksempel oplever et overfald, hvor gerningsmanden har et karakteristisk overskæg, så kan det resultere i en ubegrundet angst for overskæg. Den slags bearbejdes i drømme, hjernen skaber nye kategorier og forbindelser, men den løser også op for irrationelle sammenknytninger. Med andre ord: Følelser vurderes og revurderes i drømme.

Hjernens bearbejdelse kan også ende galt som i gentagne mareridt et fænomen, der eksempelvis ved krigsveteraner kan strække sig over årtier.

Mange forskere ser det som en slags mental krampe, hvor frustrationer er gået i hårdknude og fører til en tvangsagtig gentagelse af indgroede mønstre i hjernen, som hermed fæstnes endnu dybere, fortæller Tobias Hürter.

Heldigvis findes der forholdsvist effektive psykoterapier mod mareridt, tilføjer han og understreger, at man ikke nødvendigvis skal lede efter forklaringen i sin dagligdag.

Vores drømme er et spejl af vores vågne liv og følelsesliv. De afspejler, om vi er stressede, har ferie eller står foran en vigtig begivenhed, men de viser langtfra vores dagligdag og vores sindsstemning i forholdet 1:1.

At drømme samtidig er et yderst fysisk fænomen, viser sig ikke mindst ved sygdom.

Alt fra tandpine til feber giver udslag i drømmenes karakter og indhold, siger søvneksperten Hürter.

At mennesker skulle have specifikke drømme på deres dødsleje, er mig bekendt derimod ikke bevist, måske fordi det er et svært felt at lave forskning på. Både krop og ånd forudaner døden, men drømmene forbliver formentlig lige så livlige som altid.

Derfor ser Tobias Hürter det som en overfladisk kortslutning, når der i litteratur og billedkunst skabes paralleller mellem søvn og døden.

Søvnen er en ekstremt levende tilstand. Derfor skal vi lære at sove og lære at drømme, det er en vigtig del af livet, som mange mennesker i mine øjne bør blive bedre til at leve sig ind i.

Hvis man kigger ind i drømme- og søvnforskningens fremtid, er horisonten stadig temmelig tåget. Med de hidtidige metoder kan vi i søvnlaboratoriet måle, at en person drømmer, og vi kan måle, hvilke centre der er aktive. Men vi kan langtfra måle, hvad personen drømmer.

Derfor bør hjerneforskning i Tobias Hürters øjne kende sine grænser og lade discipliner som filosofi og psykologi komme mere til orde i drømme- og bevidsthedsforskningen.

Tilbage står spørgsmålet om, hvad vi almindelige lejlighedsvist sovende mennesker kan lære af videnskabens nye erkendelse af søvnens konstante samspil med den vågne bevidsthed.

Det vigtigste er at have et naturligt og afslappet forhold til sin søvn og sine drømme, der er en skøn, sjov og produktiv del af livet. Men desværre findes der ingen universel opskrift på god søvn, lyder det næsten undskyldende fra søvneksperten, der ikke giver meget for nutidens søvnhygiejniske ideal om otte timers uafbrudt søvn.

Nutidens forestilling om søvn er en kunstig konstruktion, der er opstået med industrisamfundet. Hvis man isolerer folk i et søvnlaboratorium og beder dem om at gøre og sove lige som de vil, så udvikler de en opdelt søvnrytme. I litteraturen kan man også se, at folk før det elektriske lys og ikke mindst før det skemasatte arbejde sov helt anderledes. Afhængigt af din funktion i eksempelvis bondesamfundet har folk for det meste sovet til middag, de er gået i seng langt tidligere og haft vågne timer omkring midnat. Altså en døgnrytme med tre sovefaser.

Det har de fleste af os bevæget os langt væk fra. Alligevel er der atter kommet mere fokus på søvn.

Det er for eksempel blevet mere legitimt at tage en powernap på jobbet det er sund fornuft, for hjernen bliver beviseligt langt mere produktiv. Mit råd til dårlige sovere er, at de skal arbejde med sig selv og deres forhold til søvn, før de for eksempel køber ny seng eller tager sovemedicin, lyder det fra Tobias Hürter, der dog agiterer for det vigtigste af alt: søvn nok.

Jeg er selv gået fra at være søvnforagter til at være en taknemmelig og god sover. Det har forbedret mit liv, så jeg tror og håber, at alle kan lære det samme.

livogsjael@k.dk

Foto: Mikkel Møller Jørgensen