Prøv avisen

Du må ikke se mig

300.000 danskere formodes at være ramt af angst. Men der er hjælp på vej i form af nye behandlingsmetoder. - Foto: colourbox

Omtrent 300.000 danskere menes at lide af angst. Der er kommet nye behandlingsmetoder, og flere melder sig og bliver diagnosticeret

"Inden jeg stiger på toget mod København, scanner jeg perronen for bekendte, så vi ikke risikerer at sidde i samme kupé. Det har jeg gjort i 20 år som sikkerhedsadfærd. Jeg plejer at være omhyggelig med det. Men en dag ser jeg alligevel ikke Lis, moderen til en af min datters klassekammerater. Da hun ser mig i kupéen, sætter hun sig overfor. Min reaktion er chok. Jeg reagerer ubevidst, som om der var et sultent rovdyr efter mig. Hjertet hamrer af sted, uvirkelighedsfornemmelse opstår, jeg føler mig som i en osteklokke, vil løbe bort, men kan ikke flytte mig ud af stedet. Tankerne springer uden sammenhæng. Føler mig fanget, omsider indhentet af det allermest skræmmende. Hvordan slipper jeg væk? Jeg er lammet."

Beskrivelsen af en socialfobikers mareridtsagtige angstanfald står at læse i det sidste nummer af "Angstavisen" og kommer fra cand.mag. Kamma Kaspersen, der i 26 år led af social fobi. Hun er i dag kureret for sin sygdom og er formand for Angstforeningen, en landsdækkende patientforening med knap 1500 medlemmer.

Selv om social fobi ofte betyder dyb isolation for den ramte, var Kamma Kaspersen ikke alene om sin angst for andre menneskers vurdering af hendes person, hvilket kort er definitionen på lidelsen.

Vesterlandske undersøgelser viser, at omkring syv procent af befolkningen lider af diagnosen social fobi, som er den mest udbredte angstlidelse. Alene i Danmark lider omkring 100.000 mennesker af social fobi. Til sammenligning rammes tre procent af befolkningen af panik-angst. Dansk Psykiatrisk Selskab anslår, at omtrent 300.000 danskere lider af angst i en eller anden form.

Endnu tyder ingen undersøgelser på, at antallet er stigende, men alle eksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med, peger på, at netop social fobi i øjeblikket oplever en stor øget fokus både i medierne og i det private behandlingssystem.

– Jeg tror ikke, der de seneste 25 år er kommet flere tilfælde af social fobi, men problemet er blevet mere synligt, fordi langt flere melder sig og bliver diagnosticeret. I kraft af nye behandlingsmetoder mod angst er markedet også øget. Prøv bare at slå op i De Gule Sider i telefonbogen. Før i tiden fandt man terapi møntet på livskriser eller ægteskabsproblemer, i dag slår en masse psykologer sig op på at kurere fobier, tvangstanker eller præstationsangst på private kurser og skoler, forklarer Tom Bolwig, professor i psykiatri og leder af Angstklinikken på Rigshospitalet, den nye tendens.

Han finder nu ikke noget odiøst i den. For med kapacitet til kun 60 patienter årligt med enten social fobi eller panikangst er Rigshospitalets angstklinik sammen med Psykiatrisk Hospital i Århus, der behandler 35 socialfobikere årligt, de eneste to offentlige behandlingstilbud i Danmark.

Det forslår som en dråbe i havet, mener formanden for Angstforeningen, hvis mål er at skabe offentlige behandlingstilbud til alle angstpatienter. Før 1994 fik patienter med angstlidelser, uanset om de led af højdeskræk, hypokondri eller social fobi, en og samme diagnose, nemlig angstneurose.

Siden kom et nyt diagnosesystem til landet fra USA, der specifikt definerede de forskellige underkategorier af angst. Disse er groft sagt delt op i to hovedgrupper: generaliseret angst, som er en diffus bekymringsangst, og så de forskellige former for fokuseret angst lige fra social fobi til panikangst og agorafobi, angst for åbne pladser.

Samtidig udvikledes også nye behandlingsformer mod angst. Depressionspiller, populært kaldet lykkepiller, og kognitiv adfærdsterapi blev hurtigt gennemgående mantraer i behandlingsverdenen.

Terapien udforsker og omstrukturerer de negative automatiske tankemønstre, som opretholder angsten.

Patienten bliver som del af terapien konfronteret med sin angst ved gradvist og under kontrollerede former at gøre nogle af de ting, han/hun er bange for. Eksempelvis sige noget til et forældremøde, ringe til en bekendt eller spise frokost med kolleger.

Selv om der i dag findes effektive behandlingsformer, mener formanden for Angstforeningen dog langtfra, at der er nok opmærksomhed på problemet.

– Faktisk har mange af vore medlemmer i årevis oplevet at være kastebolde mellem læger, psykiatere og psykologer, som hverken kunne stille diagnosen eller give patienten den rette behandling. Vi ved, at jo før man kommer i behandling, jo nemmere kan sygdommen kureres, før følgesygdomme som depression, misbrug og selvmordstanker sætter ind, siger Kamma Kaspersen.

Ikke desto mindre kan hun fremvise et imponerende arkiv med artikler om angst og fobi, og hun har selv – ironisk nok – optrådt adskillige gange i mediernes rampelys i kraft af sin formandspost.

Angstproblematikken er med andre ord tilsyneladende ikke uinteressant i den offentlige debat. I en kultur, hvor begrebet "social kompetence" indføres allerede i børnehaven, men hvor mere end hvert andet forældrepar går fra hinanden. I en netværks-tid, hvor skrøbelige relationer på kryds og tværs af samfundslag og tilhørsforhold forventes at udspille sig i feltet mellem det personlige og det professionelle. Og i en tid, hvor den ultimative drøm om at være stjerne for en aften udløser en forbudt længsel efter saliggørende usynlighed.

Rasmus Willig, formand for Dansk Sociologforening og forfatter til den nyligt udkomne bog "Sociale patologier" (Hans Reitzels Forlag), mener, der er god grund til, at social fobi har udviklet sig til en "social epidemi".

– Man kan ikke bare se på social angst som et nedslag i hjernen hos den enkelte. Man bliver nødt til at have et bredere samfundsperspektiv med. Sociale epidemier følger jo altid samfundets moralske op- og nedture. Når man udpeger noget som patologisk, definerer man samtidig det gode, sunde og normale, siger sociologen og fortsætter:

– De ord, som i midten af 1990'erne blev brugt til at beskrive nye angstkategorier, er i høj grad værdiladede. Ord som "ineffektiv", "ikke stærk" eller "kraftesløs" viser os idealforestillingen om det stærke og til enhver tid fleksible og omstillingsparate menneske.

Rasmus Willig mener, vi lever i en kultur, hvor det at skulle realisere sig selv – udleve givne talenter, færdigheder og muligheder – er blevet en tvang og ikke længere en frivillig mulighed, hvis man som individ vil gøre sig håb om at opnå anerkendelse. Det være sig anerkendelse på det personlige plan med venner og familie, på det arbejdsmæssige eller på det retslige plan som fuldgyldig medborger i samfundet.

– Hvis det moderne menneske ikke ser sig i stand til eller nægter at leve sine indre potentialer ud, kan det ikke opnå anerkendelse fra det omgivende samfund. I det industrialiserede samfund blev anerkendelsen opnået igennem den lydige krop, hvis rytmik stemte overens med maskinernes takt. De sociale skader eller patologier var en række ødelagte kroppe.

– I vor tids selvrealiseringssamfund opnås anerkendelsen ved at have flere og flere selvrealiseringsoptioner, hvis rytmik stemmer overens med fordringen om at være fleksibel og omstillingsparat. Konsekvensen er ikke en nedbrudt krop, men en nedbrudt psykisk kapacitet. Vi kender sygdomskataloget så vel: spiseforstyrrelser, social angst, depressioner og selvmord.

– Valget er hårdt for de potentielt isolerede, der har tendens til social fobi og andre angstformer. Det er enten rampelyset, som under denne fordring må føles som at stå på et af middelalderens skafotter, eller isolationen og tabet af sociale evner, siger Rasmus Willig.

Hans Henrik Jensen, lektor og afdelingsleder på Institut for Sundhedspsykologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København, er knap så kritisk over for tendensen.

Ifølge ham er den menneskelige hjerne alt for kompleks til, at man kan pege på en enkelt udløsende faktor for sygdommen, man må se på både biologiske anlæg og miljø. Ikke desto mindre mener også han, at angstlidelser oplever en stigende opmærksomhed i samfundet.

– Det er blevet mere legitimt og mindre skamfuldt at tale om angst, fordi der med nye behandlingstilbud er kommet en øget bevågenhed over for problemet. Tidligere levede folk med sygdommen, for de færreste havde et valg. Hvis man tilhørte overklassen, kunne man gå i årelang psykoanalyse, selv om det ved angst ikke handler om ord, som forløser. Eller man kunne blive kronisk medicineret med stærkt sløvende benzodiazepiner (stesolid).

– Når offentlige personer som en tidligere statsminister går ud og fortæller om sin datters selvmord, eller som den nuværende økonomiminister er åben omkring sin søns kriminalitet, giver det gradvist en større accept af psykiske sygdomme. Folk er i dag klar over verdens kompleksitet og ved, at der ofte ikke findes entydige årsagsforklaringer.

På Københavns Universitets studenterrådgivning, som i øjeblikket oplever en stor søgning, er 15 procent af de unge, som søger psykologhjælp, rubriceret

under angstlidelser. Reelt er tal-

let dog langt større, mener Bo Fischer-Nielsen, psykolog i studenterrådgivningen, der ud over universitetet også dækker en lang række højere læreanstalter, såsom seminarier, tandlægehøjskolen, arkitektskolen mm.

– Generelt er unge i dag under et enormt pres. De stiller ofte meget høje krav til sig selv og har urealistiske forventninger til, hvad de skal kunne præstere på en lang række områder i deres liv – udseende, kæreste, interesser og studier. Det er for eksempel ikke nok at lave et projekt, det skal helst være genialt. Jeg oplever som noget tidstypisk en stor selvusikkerhed og angst hos de unge, som føler, at de skal være med på det hele, og helst i front.

Presset kommer ifølge Bo

Fischer-Nielsen interessant nok sjældent fra forældrene, der ofte pointerer, at det vigtigste for dem er, at den unge "bare har det godt". Alligevel er lavt selvværd og negative tanker om egen person et helt gennemgående træk hos socialfobikere.

Ifølge psykologen rammer social fobi groft sagt de unge, hvis forældre enten ikke har støttet og draget omsorg for dem, eller unge, hvis forældre i for høj grad har klaret frustrationerne og banet vejen for dem, så de ikke selv fik opøvet de nødvendige sociale færdigheder.

– Der findes i dag ingen faste opskrifter på, hvordan man skal leve sit liv, de unge skal selv finde ud af det hele, og det kan give et voldsomt indre pres. Frihed og angst går tydeligvis hånd i hånd, siger Bo Fischer-Nielsen.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

Behandling af social fobi

Der er enighed blandt psykiatere og psykologer om, at kognitiv adfærdsterapi kombineret med antidepressive midler kaldet SSRI/SNRI

– depressionspiller – er en revolution i behandlingen af social fobi. Kognitiv adfærdsterapi skal gradvist give patienten succesoplevelser ved, under kontrollerede former, at gøre nogle af de ting, han har svært ved. Oftest foregår terapien i grupper. Videooptagelser af patienten bruges til at korrigere dennes indre forestilling om, hvordan han virker, til virkeligheden. Depressionspiller virker ved, at serotoninoptaget i hjernen reguleres. Serotonin er et signalstof, der opretholder hjernens balance og "velvære." Hos angstramte ses et stærkt øget behov for at modtage serotonin, hvilket pillerne nedregulerer. Angstforeningens telefonlinje er 70 27 13 20, www.angstforeningen.dk.

Social fobi

Social fobi/social angst er angsten for andres negative vurdering af ens person, og efterfølgende afvisning. Angsten er så stærk, at patienten undgår almindelig social omgang med andre, hvor der er risiko for at komme i fokus eller skulle sige noget. Lavt selvværd, skam og negative tanker om ens egen person er en central bestanddel af sygdommen. Socialfobikere er rædselsslagne ved tanken om, at andre skal kunne se deres angst, og gør alt for at skjule den. Mange med social fobi har flere afbrudte uddannelser, job og forhold bag sig, hvilket fastholder og forstærker angsten for ikke at være god nok i andres øjne. Typiske kropslige reaktioner på sociale situationer er at svede, at rødme, hjertebanken, at ryste, tørhed i munden, opkastningsfornemmelser, uvirkelighedsfølelse, vandladningstrang.

Social fobi er den hyppigst forekommende angstlidelse. Omtrent syv procent lider af social fobi, hvilket i Danmark vil sige omkring 100.000 mennesker. Sygdommen kan opstå allerede i fire-fem års alderen, hvor barnet begynder at gøre sig forestillinger om, hvad andre tænker. Oftest sætter den dog ind i teenageårene. To ud af tre patienter i behandling er kvinder. Jo før social fobi behandles, jo nemmere er den at helbrede. Undersøgelser viser, at der, særligt efter mere end to år, følger depressioner, misbrug, selvmordstanker og selvmordsforsøg i kølvandet på angsten.

Kilder: Angstforeningen, Fobiskoleaften og Kognitiv Psykolog Center.

Læs mere om temaet Social fobi under Liv og Sjæl